Strøtanker om bæredygtighed

Her til morgen var der mail fra lederen af NASAs klimaforskningsafdeling, James Hansen, med link til et foreløbigt stadie af en ny artikel, Earth’s Energy Imbalance and Implications, som han og kollegerne ved NASA har under forberedelse. Jeg vil ikke på nogen måde gennemgå hele artiklen, men den har i indledningen en interessant dobbelt-kurve, som så at sige sammenfatter de enkelte faktorer i den globale opvarmning. For samtidig illustrerer den meget godt de stridspunkter, som trives i klimadebatten.

Til venstre ser man de enkelte faktorer. Til højre ser man netto-drivhuseffekten af alle faktorerne tilsammen, omregnet i watt pr. m². Som man ser, er det relativt små energimængder – 1,6 watt pr. m², set i forhold til at vi måler vore private energiforbrug i kilowatt-timer. Men omvendt giver det på globalt plan en kolossal varmemængde, som siden industrialiseringens begyndelse har ført til en global temperaturstigning på omkring 0,7° C.

Fig. 1. fra Earth’s Energy Imbalance and Implications.

Den røde kurve er drivhusgasserne – først og fremmest CO₂, men også andre gasser som metan, lattergas og freon – som qua de voksende mængder tilbageholder omkring 3 watt pr. m².

Den blå kurve er menneskeskabte aerosoler, en fællesbetegnelse for luftbårne partikler mindre end 1 μm (1 mikrometer = 10⁻⁶ m). Aerosoler er typisk sod eller støvpartikler – og samtidig med, at den ultrafine partikelforurening i byerne er ødelæggende for vores helbred, så virker de kølende på vores klode. Men man er stadig ret usikker på, hvor stærk denne kølende effekt er, og hvis man ser ud for år 2000, så kan man se, at den vurderede usikkerhed for aerosolerne er langt større end for drivhusgasserne. I forhold til at forstå klimaforandringerne er det således et vigtigt forskningsområde.

Den grå kurve viser effekten af vulkanudbrud – efter vulkanudbrud, hvor store mængder støvpartikler hvirvles ud i atmosfæren, ser man ofte en markant global køling i det kommende års tid. De kraftigste vulkanudbrud har således en momentan indvirkning på klodens energibalance, som er ligeså stor som drivhusgasserne. Men i det store billede har de langt mindre vægt end de to største faktorer: drivhusgasserne og de menneskeskabte aerosoler.

Den gule kurve viser variationerne i solplet-aktiviteter, som gør at solen ikke bare er en konstant varmekilde. Det har blandt andet danske klimaforskere hæftet sig meget ved, men set i forhold til de øvrige faktorer er det en meget lille variation, som på ingen måde kan forklare de samlede globale temperaturstigninger. Tilsvarende er virkningerne fra ændret arealanvendelse, som illustreret i den grønne kurve, netto en meget lille klimapåvirkning. Dette dækker dog over store forskeligretttede kræfter.

Artiklen er i alt på over 50 sider. Det er måske rigeligt for lægmand at læse, men alene kurverne giver et godt overblik over klimaforskningen, og i artiklen konkluderes der afsluttende (p. 43) dels at vi står overfor at måtte indse en nødvendig målsætning på 350 ppm for at genskabe klodens energibalance (hvilket første gang blev defineret af Hansen et al i en artikel i 2008²). Dels konkluderes det, at havstigningen, som siden 1990 har ligget på omkring 3 mm pr år, med stor sandsynlighed vi have en stigende tendens. Artiklen slutter med at anbefale yderligere undersøgelser af aerosolernes klimapåvirkninger – idet aerosolerne i dag udgør den største usikkerhedsfaktor i det samlede globale energiregnskab.

James Hansen et al.: Earth’s Energy Imbalance and Implications, draft version april 2011 (pdf).¹

Robin Engelhardt: Klimaforskere slår alarm: Vi er på vej mod en isfri planet, Ingeniøren 20.01.2011.

James E. Hansen et al.: Target Atmospheric CO₂: Where Should Humanity Aim? Open Atmospheric Science Journal 2008 no. 2 pp. 217-33 (pdf) / Supplemental text pp. i-xxi (pdf).²

Se tidligere indlæg tagged med James Hansen.