Hungry Planet og madspild

16. marts 2011

Oplægsholderne i Rundetaarn, fra venstre mod højre, Kasper Dam Mikkelsen fra Niras, Selina Juul fra forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad, Carsten Lunding fra Københavns Fødevarefællesskab, Thomas Fremming fra Fødevarebanken samt Daniel Sholeva og Yael Sholeva, skraldere. (Foto: Henning Sjøstrøm)

Klimavenlig mad i køkken og samfund

Indtil den 27. marts kan du nå at opleve udstillingen Hungry Planet i Rundetaarn.

Skoletjenesten er en succes, og tirsdagsforedragene er fortsat med to ekstra ud over de programsatte. Den 22. marts indbydes der til det gratis arrangement ”Visioner for et grønnere København”. Den 15. marts deltog jeg i arrangementet ”Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!” Her var de mange indslag en buket af entusiastiske, energiske og optimistiske mennesker, der fortalte om deres projekter. Det første oplæg tydeliggjorde hvor skoen ‘trykker’ i forhold til vores forbrug og tilhørende CO₂-udledning. Dernæst udfoldede der sig en række spændende muligheder, som tydeligt viser, at vi hver i sær kan gribe fat i håndgribelige tiltag for at gøre vores måltid langt mindre CO₂-belastende, samtidig med at maden er sund og nærende.

Niras A/S

Klimachef Kasper Dam Mikkelsen fra Niras A/S fortalte om en undersøgelse bestilt af Region Hovedstaden. Undersøgelsen måler vore fodaftryk, det vil sige vores samlede miljøbelastning. Den måler alt hele vejen fra landbrugsjorden i Brasilien, hvor sojabønnerne dyrkes, transporten til dyrene i Danmark, som spiser dem, transporten af dyrene til slagteri og til butik.

Det viser sig, at den største del af de drivhusgasser, vi udleder, kommer fra produktion og forbrug af fødevarer, nemlig 30%. Energiforsyning udleder til sammenligning 25%. Drivhusgasser er CO₂ + metangas + det mistede optag fra skovene der fældes + andre drivhusgasser.

Nogle forbavsende tal om hvor stort vores klimafodaftryk er, og hvordan det kan gå:

	2010	2050
Antal mennesker på jorden	6 mia.	9 mia.
Vi udleder årligt i alt	50 mia. ton CO₂	20 mia. ton CO₂
Hver verdensborger udleder årligt	8,3 ton CO₂	2,2 ton CO₂
Hver dansker udleder årligt	18,4 ton CO₂	3 ton CO₂
Hver afrikaner syd for Sahara udleder årligt	Mindre end 2 ton CO₂	Ca. 2 ton CO₂

I 2010 udledte hver borger i Region Hovedstaden 19,3 ton CO₂, heraf var de 4,2 ton fra fødevareforbrug. De 4,2 ton CO₂ kommer fra: Kød = 1,9 ton, ikke-animalske fødevarer = 1,2 ton, mejeriprodukter = 0,8 ton og drikkevarer + tobak = 0,3 ton.

Hvorfor er vores CO₂-udledning så høj? Kødforbruget er lige så stort som i USA og i Argentina, madspild svarer til 30% af al mad regnet fra grossist-ledet, og det svarer igen til hele vores benzinforbrug, vi importerer megen mad fra udlandet og endelig er der intet eller meget lidt fokus på dette område.

Hvad kan vi gøre?

Niras har regnet ud, at hvis 50% af Frederiksbergs borgere blev vegetarer, så ville CO₂-udledningen falde fra 409.000 til 345.000 ton, det vil sige kun 15%. Så vi har lang vej at gå.

Hvis Danmark er uden fossile brændstoffer i 2050, vil vi gå fra 18,4 ton til 15 ton CO₂ per dansker, så det forslår ikke. Vi kan starte med at købe årstidens lokalt producerede økologiske frugt og grønt, spise mindre kød og mejeriprodukter samt lave mindre madspild. Vi skal gøre det hele.

Københavns Fødevarefællesskab

Det næste foredrag var af Carsten Lundin fra Københavns Fødevarefællesskab, hvor 1600 københavnere hver uge får ca. 2,7 ton økologisk frugt og grønt fra sjællandske producenter, som de selv frivilligt pakker om og køber for 100 kr. Årstidens grønt er især gulerødder, løg, selleri, jordskokker, rødbeder og kålrabi. De har nu eksisteret i 3 år, og deres køb muliggør, at mindre producenter, som ikke kan sælge til de store kæder, kan få afsat deres produkter og endda udvide produktionen. Kædernes krav om store volumener og ensartethed gør, at vi taber fornemmelsen af årstidernes frugt og grønt. Men i Københavns Fødevarefællesskab følger man årets gang, også når der skal laves mad. Moset kålrabi med citron og kokos-drys er godt til fisk. Se www.kbhff.dk

Skralderne og Folkekøkken

De to unge søskende Yael og Daniel Sholeva fortalte om at være skralder i København. De laver aftaler med butikker om at de må hente den mad, der ikke kan sælges på grund af sidste salgsdato. De lever sundt og får meget varieret mad, for moden frugt er rig på antioxidanter. De kalder sig selv for menneskelige svampe, der udgør bunden af fødekæden og spiser det, andre ikke vil have. Når de laver aftaler med butikkerne, behandler medarbejderne maden bedre, og alle er glade for, at maden bliver brugt. Butikken sparer transport af madaffaldet til forbrænding, og der er i København hver dag et folkekøkken, hvor du kan få gratis mad lavet af mad, som ellers skulle være smidt væk. Find dit folkekøkken i Korsgade, Baldersgade, Christiania, Bolsjefabrikken eller det nye ungdomshus. Følg med på www.gratismad.com.

Stop Spild af Mad

Selina Juul fortalte om organisationen Stop Spild af Mad, som senest har udgivet en kogebog med samme titel. Bogen beskriver, hvordan man undgår madspild i husholdningen, og hvordan man bruger sine madrester. Hvert år smider hver dansker 63 kg mad væk, og det svarer til 10.000 kr. om året. Den mad, som verden smider ud, kan brødføde 3 mia. mennesker! USA smider ca. 40% af maden væk. Hvad kan du selv gøre? Køb kun den mængde du behøver. Tilbered kun den mængde, du behøver. Sæt rester i køleskabet og brug dem senere. Lær dine børn at: Det er sejt at spise op! Vi skal have respekt for mad! Stop Spild af Mad har anbefalet EU, at inden 2025 skal madspildet reduceres med 50%. Se mere på www.stopspildafmad.dk.

FødevareBanken

Jo, madspild er også sat i system i københavnsområdet af Thomas Fremming. Han har med støtte fra Social- og Sundhedsministeriet og i dag ca. 45 frivillige personer startet en fødevarebank. Fødevarefirmaerne kontakter ”Banken” og fortæller, at de for eksempel har to tons æbler, som skal sælges indenfor en uge, og det kan de ikke, så alternativet til FødevareBanken er, at æblerne destrueres. FødevareBanken henter æblerne og fordeler dem til de ca. 45 organisationer, og få dage efter ”flyder” det med æbleskrog ved asylcentre og hjælpeorganisationers lokaler.

I 2010 modtog de 115 tons mad til en værdi af 4,3 mil. kr., og det bidrog med at reducere Danmarks CO₂-udslip med 487 ton CO₂. De samarbejdede med 9 virksomheder. Der er i dag lidt over 3 ansatte, og med de mange frivillige samler og udleverer de mad seks dage om ugen fra kl. 8 til 18. Læs meget mere på www.foedevarebanken.dk.

Indlæg ved Kirsten V. Andersen.