Strøtanker om bæredygtighed

Oplægsholderne i Rundetaarn, fra venstre mod højre, Kasper Dam Mikkelsen fra Niras, Selina Juul fra forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad, Carsten Lunding fra Københavns Fødevarefællesskab, Thomas Fremming fra Fødevarebanken samt Daniel Sholeva og Yael Sholeva, skraldere. (Foto: Henning Sjøstrøm)

Klimavenlig mad i køkken og samfund

Indtil den 27. marts kan du nå at opleve udstillingen Hungry Planet i Rundetaarn.

Skoletjenesten er en succes, og tirsdagsforedragene er fortsat med to ekstra ud over de programsatte. Den 22. marts indbydes der til det gratis arrangement ”Visioner for et grønnere København”. Den 15. marts deltog jeg i arrangementet ”Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!” Her var de mange indslag en buket af entusiastiske, energiske og optimistiske mennesker, der fortalte om deres projekter. Det første oplæg tydeliggjorde hvor skoen ‘trykker’ i forhold til vores forbrug og tilhørende CO₂-udledning. Dernæst udfoldede der sig en række spændende muligheder, som tydeligt viser, at vi hver i sær kan gribe fat i håndgribelige tiltag for at gøre vores måltid langt mindre CO₂-belastende, samtidig med at maden er sund og nærende.

Niras A/S

Klimachef Kasper Dam Mikkelsen fra Niras A/S fortalte om en undersøgelse bestilt af Region Hovedstaden. Undersøgelsen måler vore fodaftryk, det vil sige vores samlede miljøbelastning. Den måler alt hele vejen fra landbrugsjorden i Brasilien, hvor sojabønnerne dyrkes, transporten til dyrene i Danmark, som spiser dem, transporten af dyrene til slagteri og til butik.

Det viser sig, at den største del af de drivhusgasser, vi udleder, kommer fra produktion og forbrug af fødevarer, nemlig 30%. Energiforsyning udleder til sammenligning 25%. Drivhusgasser er CO₂ + metangas + det mistede optag fra skovene der fældes + andre drivhusgasser.

Læs mere »

Lene Brix fra Claus Bjarrum Arkitekter har sendt en række spændende breve til København med forslag til nyudvikling af byen. Det første brev er et forslag om skywalks i København. Projektet etablerer en lang række taghaver i Indre By, og forbinder dem derefter med gangbroer, så man kan bevæge sig rundt i byen – eller rettere over byen. Det er et besnærende forslag, da det midt i byen etablerer en mængde solbeskinnede oaser, hvor biler og cykler ikke kan komme. Ideen at forbinde byen oppe i taghøjde er ikke ny, men det er første gang, den er udfoldet i det omfang for det centrale København.

Kernen i forslaget er taghaver i en række infill-byggerier, som er foretaget i en karré mellem Nørregade, Vestergade, Larsbjørnsstræde og Studiestræde. Men gangbroerne forbinder gradvist taghaverne med det meste af Middelalderbyen. Her er bebyggelsestætheden omkring 500% – dvs. der er 5 m² bygning for hver m² grundareal (Se Nørre Kvarters grønne lunger pp. 84-95). Til sammenligning har man systematisk udsaneret brokvartererne til en tæthed på max 100% – dvs. 1 m² bygning for hver m² grundareal. Hvis man gennemfører et sådant forslag med offentlige taghaver, vil det føre til en ekstrem udnyttelse af området.

Hvor det er oplagt at lave i hvert fald nogen af disse taghaver, virker det derfor langt mere oplagt at gøre det til punktformede friarealer for de boliger og arbejdspladser, som allerede ligger på karren. Det vil gøre de mange broer mellem husene overflødige, og det vil gøre, at disse arealer bliver særligt domæne for de lokale – en slags semiprivat område, som kan få den frodighed og intimitet, som billederne viser.

Som offentligt areal vil en vegetation som den viste simpelthen slet ikke kunne holde til sliddet.

Hvis taghaverne var tilknyttet de enkelte ejendomme, så er risikoen for hærværk også langt mindre – og motivationen for at tage del i pasningen langt større. Man ville heller ikke have samme problemer med, at fulde folk falder ned om natten.

Læs mere »