Carolyn Steel: Hungry City – Storbyens fornemmelse for mad
18. februar 2011Carolyn Steel holder foredrag i Rundetaarn den 1. marts kl. 19.15 – 21.00.
Storbyens madforsyning skal være synlig i bybilledet, mener arkitekt og byplanlægger Carolyn Steel.
Hver dag transporteres store forsyninger af mad ind til klodens storbyer. Op gennem tiderne har byernes planlægning været tæt forbundet med behovet for at kunne fragte mad ind fra oplandet til de centrale markedspladser. De var naturlige mødesteder, fælles rum i byen, hvor man kom hver dag, og hvor der også blev udvekslet nyheder og sladder. Carolyn Steel peger på, at storbyboere har fortrængt, at de stadig er lige så afhængige af natur og kulturlandskabet, som vores forfædre var det.
At bo i byen har mange miljømæssige, sociale og kulturelle fordele. Der er kollektive transportsystemer og velisolerede huse, som optager en mindre bid af landjorden. Der er kortere transportveje og lettere adgang til kulturliv, uddannelser og job. Men det er et grundlæggende problem, at fødevareproduktionen foregår så adskilt fra livet i byen. Vi beundrer skønheden i den uberørte natur, men ignorerer at vores behov for mad skaber et produktionslandskab – som ikke er en Morten Korch idyl med bonderoser og gadekær. Landområderne har udviklet sig til et affolket Udkantsdanmark, som ingen vil være ved.
Madstederne er også mødesteder
Vi har brug for flere steder i byen, hvor vi har spiselige planter, mener Carolyn Steel. I London, New York og Shanghai har man lokal produktion af fødevarer inde i byen. I Havanna på Cuba er der store gartnerier i parkerne, der forsyner byens borgere med frisk frugt og grønt.
I København kan man give byens borgerne lettere adgang til byhaver – og børnene til skolehaver – med en større rigdom af spiselige planter og frugt. Ubenyttede parkeringsarealer eller byggegrunde kan omdannes til midlertidige grønne haver med frugt og grønt. I de fælles taghaver der dukker op rundt om i byen og op af solbeskinnede mure er der læ til at dyrke eksotiske frugter, som trives i det lunere klima, byen befordrer.
Carolyn Steel kalder sin vision om en by, der tager ansvar for sit madforbrug, for en ’Sitopia’, ikke at forveksle med Utopia. Begrebet kommer af det græske ’Sitos’ for Mad og ’Topos’ for Sted. ‘Sitopia’ er en by, hvor borgerne har et mere nært forhold til den mad, de spiser. Med en større rigdom af frisk frugt og grønt rundt i byens gårdrum, byhaver og skolehaver får byens børn viden om, at tomater er rødere og sødere, når de har fået sol, og at friske ærter direkte fra bælgen smager bedre end dem på frost. Byhaverne med spiselige urter og frugter vil også være steder, hvor borgerne kan mødes omkring det at passe og pleje planter, der kan indgå i fælles måltider. Madstederne er også mødesteder.
Fælles indkøbsforeninger og nye fælles ordninger på tværs af by og land indgår også i Carolyn Steels Sitopia. Det har effekt, hvis flere københavnere begynder at efterspørge æg, mælk og ost fra gårdene i oplandet – lige som ’Fødevareselskabet’, der er ved at slå rod i alle bydele? Producenter og landmænd har til enhver tid leveret bedre varer til dem, de står til regnskab overfor, frem for fjerne forbrugere i et helt andet land. Og når de økologiske landmænd har større sikkerhed for deres afsætning, falder prisen.
Arrangementet knytter sig til udstillingen Hungry Planet, som Miljøpunkt Indre By-Christianshavn viser frem til 27. marts.
Billetter à 40 kr. kan bestilles via Rundetaarns billetservice – der vil også være billetter ved indgangen.
Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).
Se mere om udstillingens skoletjeneste.
Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.
Carolyn Steel: How food shapes our cities, 15:40 min. indlæg ved TED-konferencen okt. 2009.
Nicola Twilley: London Yields, Harvested, BLDG Blog, juni 2009.