Strøtanker om bæredygtighed

Jens Hvass, Gazelle Buchholtz og Bent Lohmann fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, som 22.01.-27.03.2011 viser udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetaarn.

Ved åbningsreceptionen for udstillingen Hungry Planet 21.01.2011 var der oplæg ved Evald Vestergaard, Jørgen Steen Nielsen og Jens Hvass, som tilsammen fint indrammede udstillingens underliggende spørgsmål: Hvordan finder vi veje, som er sunde både for den enkelte og planeten?

Miljøpunkts bestyrelsesformand Bent Lohmann bød velkommen og gav derefter ordet til Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening, som lagde ud med “En vision for en bæredygtig fødevareforsyning.”

Evald Vestergaard står til daglig med fingrene dybt i sin økologiske muld og har samtidig vor tids velkendte produktionsåg tæt inde på livet. Med et fokus på kvantitet frem for kvalitet, har vi nu fået udviklet et landbrug, hvor et husdyr skal producere meget mere kødmasse end tidligere for at kunne konkurrere på markedet – en malkeko producerer i dag dobbelt så meget mælk som for en menneskealder siden. Overalt er vi vant til, at der skal drives maksimalt udbytte. Evald pegede i sin tale på flere steder i samfundets fødevarekæde, hvor der kan gøres en indsats for at skabe flere sundere afgrøder, der ikke kun kommer miljøet og klimaet til gode, men som også bygger på et bæredygtigt regnskab for landmanden.

Tre væsentlige nøgleelementer er: vores syn på fødevarer, handling når vi handler ind, og et reelt bæredygtigt udbud på butikshylderne. En dansker bruger knap 10% af sin indkomst på madvarer. Det er langt mindre end sydeuropæerne, og vi er et af de lande i verden, som bruger den mindste del af vores indtægt på mad. Samtidig lyder der et ramaskrig fra medierne, når fødevarepriserne stiger.

Klimaforandringer i mange dele af verden er med til at give færre afgrøder og dermed forhøjede fødevarepriser. Er det rimeligt, at vi vedholdende forventer en pris, der ikke matcher realiteterne? – endsige forventer kvalitet for pengene?

Vi må tilpasse os omstændighederne og indse, at vi må betale den reelle pris for den kvalitet, der skal til, for at de byggesten, der opbygger vores krop, og hvis dyrkningsmetoder har effekter i vores omgivende luft, vand og jord, kan skabes på en sund og bæredygtig måde. Et nyt syn på hvordan kosten skal sammensættes, kan også være med til at skabe en mere bæredygtig levevis. Her kan mindre mængder kød, flere friske grøntsager og frugter i indkøbskurven være med til at pege på de varer, som vi vil have mere af, eller vil undgå, på hylderne. Dog understreger Evald, at det er væsentligt med et redeligt fødevareudbud på hylderne. For har man nogensinde set en handlende gå tomhændet ud af supermarkedet? Et basalt fødevareudbud, baseret på bæredygtig produktion, skal være tilgængelig for alle. Og Evald Vestergaards virke et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at drive visionært økologisk landbrug i dagens Danmark.

Dernæst bød Bent Lohmann velkommen til Jørgen Steen Nielsen, journalist ved Dagbladet Information, som fortalte om ”Klimakamp med kniv og gaffel.”

Jørgen Steen Nielsen indviede tilhørerne i boghandlernes bestsellerlister. Når vi køber bøger om mad, er det med et indadskuende blik. Mad bliver enkeltpersonens komponenter, som bruges til at sammensætte den rette portion af kalorier, velsmag og visuel nydelse. Maden sættes i centrum for kroppen sundhed, men betragtes ikke som del af Jordens sundhed – og hvor sund er den mad så egentlig?

Madens miljø- og klimaperspektiver får sjældent plads på boghylderne, og det er ofte svært at få klarhed på madens globale rolle. Jørgen demonstrerede problematikken med en pølse, friskkøbt i nærheden af Rundetaarn. Svin findes i langt større antal end mennesker i Danmark, så det burde være ligetil at fremstille en lokalproduceret pølse. Men med markedskræfter der gør det muligt at sende de danske grisetarme til Kina for at blive renset og klargjort til fyldning, inden de ryger retur til Danmark, tynger produktionens klimaregnskab. Alternativt kan tarmen produceres kunstigt, og i farsen æltes der nitritsalte og andre tilsætningsstoffer. Alt i alt er der mange miljømæssige udfordringer under en pølses tilblivelse, før den danske gris bliver til danskproducerede pølser. Velbekomme.

Jørgen kalder os til klimakamp med kniv og gaffel. Vi kan hver i sær gøre en klimaindsats gennem vores måltider. Det er ikke kun et spørgsmål, om der kommer gris på gaflen eller ej, men også hvad der ryger forbi tallerknen. I gennemsnit smider en dansk familie på fire personer mad i husholdningsaffaldet til en værdi af 10.000 kr. om året. Mad der ender i røg på forbrændingen. Og også affaldscontainere ved restauranter og supermarkeder gemmer ofte på frisk og spiselig mad. Den uudtømmelige overflodstanke, hvor vi har uanede mængder fødevarer til rådighed, må manes til jorden. Vi har kultiveret os selv ud af naturlandskabet og ind i væg til væg-asfalterede bylandskaber – men vi kan ikke sætte os uden for naturens virkemåder. Derfor må vi værne om vores dyrebare fødevareressourcer både ved produktion og fortæring, så fødevarerne ikke belaster klimaet eller ryger ud af vores fint tilpassede kredsløb, som hele vores eksistens bygger på.

Herefter gav Bent Lohmann ordet til centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, Jens Hvass.

Jens Hvass fortalte om baggrunden for udstillingen. I bogen Hungry Planet – What the World Eats, som udkom i 2005, har forfatter-fotograf-parret Faith D’Aluisio og Peter Menzel fotograferet familier fra hele verden sammen med den mad, de spiser på en uge.

Disse billeder har en enestående fortællekraft. Derfor ønskede vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn at vise Menzels billeder fra Hungry Planet under Klimabundmødet – Windows of Hope, som vi afholdt i december 2009 parallelt med Klimatopmødet COP15. Men tiden var kort, alle udstillingssteder var for længst booket, og det var ikke nogen god årstid for udendørs-udstillinger. Så vi aftalte blot at lave en simpel fremvisning på vores vinduesskærm under Klimabundmødet og så efterfølgende lave en egentlig udstilling. Da det så i foråret 2010 viste sig, at det kunne blive i Rundetaarn, blev det klart, at der var plads til en stor udstilling, og at vi ville stå med et meget bredt sammensat publikum. Derfor er udstillingen tosproget, derfor har vi prøvet langt hen ad vejen at lave udstillingen billedbaseret, og derfor har vi etableret en skoleservice til folkeskoleklasserne.

Udstillingen er bygget op, så Peter & Faiths portrætter hænger i midten. Op langs siderne finder man så de danske portrætter og de perspektiverende plancher. Hvor bogen Hungry Planet i høj grad er en etnografisk aflæsning af tilværelsen for de portrætterede familier, da har vi med udstillingen villet forbinde det, som vi hver dag gør i vores køkken og indkøbskurv med den globale klima- og bæredygtighedsudfordring – derfor undertitlen “mellem køkken og klode”.

Man kan spørge sig, hvorfor vise billeder fra hele verden, når vi fremover i langt højere grad må spise lokalt produceret og årstidsbestemt? Vores mad og vores spisevaner er tæt forbundne med vores tryghedskompleks, som trækker stærke tråde tilbage til vores allerførste erfaringer ved mors bryst. Det er så at sige så tæt på os, at det er vanskeligt at få perspektiv på. Ved at dialogstille vores dagligdag med andre måder i verden at spise og leve på, som er opstået ud fra andre forudsætninger, vinder vi et perspektiv – en relativisering – som gør os i stand til overhovedet at indse og håndtere, at det kan være anderledes. Og det er en fornøjelse at erfare, hvordan der opstår samtaler og mønstre, når de fortællingsmættede fotografier bliver foldet ud her i Rundetaarn.

Vi ser, at maden i de rigeste lande ikke nødvendigvis er sundere. Men der er markant mere kød, langt mere emballage og plastic, og langt flere fødevare-brands. Med den industrialiserede mad følger langt flere tilsætningsstoffer, så maden kan holde sig spiselig i den stadig længere vej mellem jord og bord. I de rige lande er vi ved at miste forbindelsen med årstiderne og vores lokale spisetradition. Vi har gjort hele verden til vores spisekammer, spiser sushi, quinoa, avocado og rørsukker, og forventer asparges og jordbær året rundt – om så de skal flyves ind fra den sydlige halvkugle.

I hele arbejdet med forberedelsen af udstillingen har det underliggende spørgsmål været, hvordan vi finder veje, som er sunde både for os selv og for kloden – og dermed også for vores landskaber, for sydlandenes landskaber, for biodiversiteten og for fremtiden.

En tilbagevendende konklusion fra et års forberedelser har været, at der ikke er nogen lette, entydige svar. Selvom noget er “skidt” i sin nuværende form, er det ikke sikkert, at det bare skal væk. Og selvom noget er “godt”, er det ikke sikkert, at mere deraf er bedre. Der er brug for, at vi bliver meget bedre til at afbalancere og indpasse. Wolfgang Sachs fra Wuppertal Instituttet talte ved et besøg i København sidste forår om sufficiency som et nøgleord – vi kommer fremover til i langt højere grad at skulle navigere efter, hvad som er tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt, end hvad som er muligt.

En af temaplancherne med arbejdstitlen “Spis Intelligent” endte med ikke at komme med, men har alligevel haft sin betydning for udviklingen af udstillingens perspektiv. Den ville sammenkæde moderne indsigter om ernæring – og ikke mindst om mikronæringsstoffernes betydning – med det globale perspektiv. Den centrale illustration var et Kali-yantra – et indisk energi-diagram. Kali den indiske gudinde for den cirkulære tid. Hun er verdens skaber, opretholder og ødelægger, og er ofte dramatisk skildret med en halskæde af afhugne hoveder. Kali-yantraet består af en serie trekanter inden i hinanden, den fysiske krop, den mentale og emotionelle krop, energilegemet, den intuitive krop, og allerinderst næsten punktformigt vores essentielle væren – før nogen form for delthed.

Et yantra er et meditations-, kontemplations- og erkendelsesværktøj – et spejl af vores eksistens. Og Kali-yantret stiller præcist spørgsmålet til det moderne menneske, om alle disse ‘kroppe’ eller aspekter af os selv får den ernæring, de behøver? – mætter vi os rigtigt? Er vi udsat for en total overfodring af information? Forspiser vi os i materie i et forsøg på at stille sulten?

Til udstillingen er der udarbejdet tre danske familieportrætter. Her har vi ikke bare lavet ugeundersøgelsen fra bogen Hungry Planet, men har også set på, hvor meget affald, der laves på en uge. Det tørre affald er samlet for sig, og det organiske affald er med hjælp fra en flok regnorme i fuld gang med at blive omdannet til den fedeste muldjord.

I dag ryger det alt sammen i forbrændingen. Men hvis vi skal standse den stadig eskalerende omdannelse af Jorden til losseplads er vi nødt til at kildesortere langt mere, og til at få en stor del af det organiske materiale tilbage som madjord. I første omgang kunne vi udskifte noget af den giftige byjord, som mange steder i byområderne ligger tilbage efter industrialiseringen.

Til udstillingen er der etableret en gratis skoletjeneste for folkeskoleklasser i Hovedstadsområdet.

I forbindelse med udstillingen afholder vi en række arrangementer over seks tirsdage. 01.02. lægger Tor Nørretranders ud om Vild verden. 08.02. tager Søren Espersen stafetten op med Vild Mad. 15.02. kommer Faith D’Aluisio og Peter Menzel og fortæller om Hungry Planet. 22.02. Introducerer Bo Lille og Saxi udstillingen med haiku og klarinet. 01.03. udfolder Carolyn Steel i forelæsningen Hungry City sin vision om Sitopia, en fremtidens by som er langt mere formet efter vores fødevareforsyning. Og 08.03. runder Hans Laurens af med Sære Fortællinger til en sulten planet. Det samlede program findes i udstillingsfolderen og på udstillingens hjemmeside www.hungryplanet.dk.

Bent Lohmann rundede af med at fortælle, at det var en dobbelt glædelig dag, hvor ikke bare udstillingen Hungry Planet var åbnet, men at en samarbejdsaftale netop var faldet på plads, som gør det muligt, at Miljøpunkt Indre By-Christianshavn kan forsætte trods store kommunale besparelser.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz og Jens Hvass.
.

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingens skoletjeneste.