Strøtanker om bæredygtighed

Har du det som jeg, at du dagligt bliver konfronteret med etiske og miljømæssige dilemmaer, når du køber ind og anskaffer dig materielle ting? For hvad er det mest bæredygtige indkøb: At købe det danske konventionelle æble med pesticider og kunstgødning eller det økologiske æble fra Argentina? Hollandske tulipaner eller Fair Trade roser fra Afrika? At købe nye energibesparende el-apparater eller genbruge el-slugende apparater til de dør – eller bare lade være med at købe – så meget?

Bæredygtigt forbrug er efterhånden et emne, som vi bliver præsenteret for flere steder. Når jeg googler ‘Bæredygtigt forbrug’ er der 34.600 hits. Blandt hits’ene findes en farverig palet af organisationer, virksomheder, pengeinstitutioner samt danske og EU politikere, der alle har en mening om emnet.

Men hvorfor er udøvelsen af bæredygtigt forbrug så relativt lidt udbredt i virkeligheden – i vores indkøbsvaner og ageren i det hele taget?

Vi ved det alle – at vores forbrug påvirker jordkloden i negativ grad og at vi bør forbruge en hel del mindre, så denne ene jordklode vi engang fik tildelt, kan forblive levedygtig. Lige nu forbruger den gennemsnitlige europaborger ressourcer svarende til 2,5 jordkloder og den amerikanske statsborger forbruger dét, der svarer til 5 jordkloder (Kilde: Global Footprint Network 2006).

Forbrug er en kompliceret størrelse. Bæredygtigt forbrug må være endnu vanskeligere at få skovlen under, og man står som menigmand overladt til at fortolke bæredygtighed i hverdagens valg.

Her er 10 bud på, hvilke udfordringer der er i den forbindelse:

Læs mere »

Sidste år annoncerede jeg sidst i marts her på bloggen med Charmerende bosted billigt til leje i hjertet af København for solsorte¹, og fluks var der indflytning. Men igen i år har der været bedrøveligt stille – en enkelt strejfer har været forbi et par gange, men det er alt. Området omkring Sankt Petri er godt nok efterhånden lidt pauvert naturmæssigt set, og børnehavens kæmpestore lindetræer har været skåret helt tilbage. Men helt ueffent burde det ikke være for en solsortefamilie. Gennem alle årene har der da også været den lifligste solsortesang på denne tid af året – når man vågnede, og når lyset klingede ud. Solsortelegene formår på forunderlig vis at løfte byens lydkuppel mod himlen.

Jeg var så småt indstillet på, at det var den lange vinter, som havde været hård ved solsortene, og at det fuglesangsmæssigt ville blive et stille år. Men tirsdag i sidste uge stod jeg hen under aften med Thorleif i Krebsegaarden, blot to karreer herfra. Solsorten fløjtede lifligt – omend helt andre triller, så det var ikke nogen af “mine” solsorte. Det lyder næsten voldsomt i de snævre rum mellem for- og baghuse – man er inde i klangen lidt ligesom med akustikken i Radiohusets nye koncertsal. I øjeblikkets betagelse mindede Thorleif mig om blog-indlægget fra sidste år.

Jeg fløjtede så tilbage til solsorten – har et lille Frans af Assisi-syndrom, bilder mig ind, at jeg har en dialog kørende med solsortene ;-) – at den gerne måtte lade gå videre, at der i år var to solsorte-revirer ledige lige om hjørnet. Jungletrommerne må have virket, for allerede torsdag morgen, på Kristi Himmelfarts dag, var en solsort i gang med at fylde rummet med sine trillerier.

Har ikke turdet nævne det, for hvis nu det var en strejfer – eller endnu værre en halu. Men nu har der i fem dage dagligt været den vidunderligste solsortesang.

Så alle er glade.

Se tidligere blog-indlæg: Charmerende bosted billigt til leje i hjertet af København.¹

Igennem tiderne har byens indfaldsveje været en vigtig del af det, som bandt samfundet sammen – også lokalt. Her koncentrerede livet i forstæderne sig. Men med stadig eskalerende trafikstrømme har indfaldsvejene siden 2. verdenskrig gradvist forandret sig til frenetiske barrierer for det lokale livs udfoldelse – svære at krydse, svære at leve med, med et uafladeligt støjniveau og en luft, som var stadig mere usund at indånde.

Enhver planlægning, som blot sigter på at smidiggøre forholdene for stadig større trafikstrømme frem for at begrænse vores trafikbehov, vil derfor uomgængeligt føre til mere støj, møg, sygdom og ødelæggelse af lokalsamfundenes livsbetingelser.

Nedenstående læserbrev af Carsten Funder giver et godt indblik i trøstesløsheden og den gradvise destruktion af levevilkårene langs en af Københavns store indfaldsveje – og rejser spørgsmål om lokaldemokrati og borgerinddragelse på vrangen: Kan man bede en bydels borgere om hjælp til, hvordan man vil ødelægge sin bydel?
.. 

”Fremtiden af i forgårs” eller ”På Valbys præmisser”

Den 27. april gik jeg til trafikalt borgermøde i Valby Kulturhus. Sidst jeg var der, var i 2008 til et par møder om samme emne. Dengang skortede det ikke på ideer fra Valbys borgere. Jeg kom således nu i en forventning om en udmøntning af dette arbejde. Men det var, som om vi den 27. april atter startede på bar mark.

Det trafikpolitiske oplæg ved kommunens mand handlede om, hvordan vi skal indstille os på en fremtid med endnu flere gennemkørende biler og stinkende busser. Mere af alt det, der ødelægger Valby. Aflysning af alle planer om letbaner i hele København, trods konceptet (især i sin franske udgave) i disse år går sin sejrsgang i moderne storbyer verden over og bevisligt vinder kæmpe markedsandele fra bilismen plus gavner handelsgaderne. Men ”Njet” ikke i København. Her giver vi gaden til bilen. Den grimme og besværlige kollektive trafik gemmer vi helst i få og fjerne huller i jorden eller giver til en diesel vognmand.

Ingen modige visioner. Ingen glædesbudskaber. Intet om Valbys egne behov på mikro eller makro plan. Symptomatisk var, at eneste virkelige vision var decideret negativ: nemlig en trussel om at gøre gang- og cykelstien “Hønsebroen” til en busbro for at give Toftegårds Allé fri til endnu flere biler. Den slags er bestemt ikke groet af borgerønsker i Valby, men af irritable gennemkørende bilister.

Læs mere »

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn var med til at fejre den første Moder Jords Dag den 22. april 2010.

FN udnævnte i 2009 den 22. april til at være Moder Jords dag. Mange kender sikkert den 22. april for at være ”Earth Day”, som blev startet i 1970 af den amerikanske senator Gaylord Nelson. Udnævnelsen af Moder Jords Dag faldt også sammen med 60-året for Menneskerettighederne, og fejring af dagen skal være med til at kaste lys over menneskets fælles afhængighed af Jorden, dets økosystemer og det, at Jorden også har rettigheder – der skal respekteres.

Du kan læse om FN-beslutningen her.

Vi fejrede dagen med afholdelse af flere workshops om ”Gaver til Jorden”. Om formiddagen havde børn i kvarteret mulighed for at høre historien om en rigtig god ven, som godt kan lide at få gaver. Derefter lavede børnene gaver, som de gav til den gode ven. Det samme gjorde en 8. klasse først på eftermiddagen. Senere på eftermiddagen havde alle forbipasserende på pladsen mellem Københavns Hovedbanegård og Tivoli mulighed for at give en gave til Moder Jord.

Ved en jordhøj – skabt til dagen – kunne man med en klump ler i hånden forme en figur og give den tilbage til Moder Jord – jordhøjen – en lille symbolsk handling, der fik mange til at udtrykke både glæde og fornøjelse ved at være med.
..

Læs mere »

Architecture 2030 er et meget visionært amerikansk initiativ, som har lavet en køreplan for et USA, hvor bygninger er CO₂-neutrale inden 2030, med en tilhørende uddannelsesplan – at alle amerikanske arkitektstuderende i løbet af i år skal være i stand til at designe sådanne CO₂-neutrale bygninger. I samarbejde med forskere fra NASA og National Renewable Energy Laboratory har Architecture 2030 fået udarbejdet et paper, som undersøger mulighederne for et at udfase brugen af kul i USA i 2030. Den endelige artikel vil først udkomme i juni, men er i dag rundsendt i draft form.¹

I den nuværende situation, hvor den amerikanske klimalovgivning og dermed den globale klimaaftale hænger i en endog meget tynd tråd efter et massivt lobby- og støjarbejde fra kul- og olieindustrien, er det et dybt interessant indspark i den amerikanske debat. Alene geotermisk energi vurderes at have 10 gange større energipotentiale end det nuværende amerikanske energiforbrug, og der er masser at spare ved mere hensigtsmæssig indretning af den amerikanske infrastruktur.

Blandt artiklens forfattere finder man også lederen af NASAs klimaforskning, James E. Hansen.

I artiklens abstract hedder det afsluttende: “Vi konkluderer, at USAs emissioner fra kul kan være udfaset i 2030 gennem anvendelse af eksisterende teknologier eller teknologier, som vil være konkurrencedygtige indenfor det kommende tiår. Fjernelsen af subsidier til fossile brændstoffer og en markant øget pris på CO₂-udledninger er de fundamentale forudsætninger for en ren, emissionsfri fremtid.”

Jeg har kopieret artiklens abstract ind nedenfor.

Pushker A. Kharecha et al.: Options for Near-Term Phaseout of CO2 Emissions from Coal Use in the United States, Draft accepted for publication in Environmental Science & Technology (pdf).¹

Læs mere »