Indlandsisen vådrer
21. februar 2010Jeg har i dette indlæg samlet et par kort, som giver et billede af den accelererende afsmeltning af Grønlands indlandsis. Herover er der angivet, hvilken del af den grønlandske indlandsis, som oplevede afsmeltning i årene 1992 og 2002. Fra at være et randfænomen nærmer det sig en situation, hvor hele den sydlige del har afsmeltning i sommertiden – se kortet nedenfor fra 2005.
.
Kortet herover stammer fra NASAs hjemmeside. Det angiver forandringen i antal smeltedage på den grønlandske indlandsis i 2005 sammenlignet med 1988. Som man kan se, er der særlig langs kysterne sket en markant forøgelse.
.
På kortet herover, som stammer fra en NOAA-rapport, ser man forandringer i indlandsisens albedo – dens hvidhed eller reflektivitet. Kortet angiver forskelle i en periode i august 2007 i forhold til den gennemsnitlige albedo i perioden 2000-2007.
En faldende albedo betyder at en større del af det lys som rammer indlandsisen omdannes til varme og dermed afsmeltning. Albedoen øges ved lag af ny sne, men mindskes ved opfugtning og ved luftforureningen fra blandt andet den stadig mere omfattende kulafbrænding.
Flere steder langs den grønlandske kyst bruger man smeltevandet til små vandkraftværker. Herover er det vandkraftværket i Qorlortorsuaq, som stod færdigt i 2008.