Greenwashing

30. oktober 2009

Dette blog-indlæg er skrevet af Marius Morthorst, som i denne uge er i erhvervspraktik ved Miljøpunkt Indre By-Christianhavn.

Jeg elsker at orientere mig om viden og nyheder. Specielt omkring de meget aktuelle emner omkring klima, miljø og bæredygtighed. For nogle uger siden så jeg et forbrugerprogram på DR1 ved navn Kontant.¹ Programmet omhandlede emnet greenwashing eller ‘grøn vask’, som det hedder direkte oversat til dansk. Grønvaskning er i disse tider et yndet reklametrick. Det bruges af virksomheder til at vise, hvor grønne både de og deres produkter er.

Greenwashing betyder i virkeligheden bare, at virksomheder, der gerne vil have en grøn profil, fremhæver den grønne og miljøvenlige del af deres virksomhed. Nogle gange er det firmaets godgørende og miljøvenlige handlinger, men i de fleste tilfælde er det firmaets ‘grønne’ produkter. Når forbrugerne ser reklamekampagnen for produktet, føler de, at de kan blive klimabevidste og grønne forbrugere, hvis de køber det pågældende produkt. Hvad de fleste forbrugere ikke ved er, at produkterne i virkeligheden ofte ikke er så grønne igen.

Mange af de produkter, der fremhæves af virksomhederne som grønne, er slet ikke så miljø- og klimavenlige endda, og i mange tilfælde er det kun en lille del af produktet, der er grøn. I en undersøgelse om ‘grønvasknings’metoder fra 2009, deler man metoderne op i 7 kategorier: Hidden-Trade Off’, No Proof, Vagueness, Irrelevance, Fibbing og Lesser of Two Evils.² Undersøgelsen er fortaget i USA, Canada, England og Australien. I England faldt 49% af alle observerede tilfælde af greenwashing under kategorien Hidden-Trade Off’. Fælles for produkterne, der falder under denne kategori, er, at det ofte kun er en lille det af produktet, der er grønt. Et eksempel kunne være en reklame for en bil, der kører på el. Reklamen er flot sat op med grønne farver og gode ord om elbiler og grøn strøm. På grund af dette vil køberen slet ikke overveje, hvordan resten af bilen er lavet i forhold til et bæredygtigt klima og miljø. Det kunne være, at bilens dæk er lavet af børnearbejdere med dårlige arbejdsvilkår på en fabrik i Taiwan, eller at bilen er blevet transporteret på et stærkt forurenende containerskib. Men dette glemmer vi, når vi ser reklamen. For det eneste, vi tænker på, når vi ser reklamen, er nemlig, hvor god og miljørigtig den nye bil er.

En anden del af undersøgelsen viser, at 8% af alle observerede tilfælde af greenwashing faldt under kategorien Worshiping False Labels. Dette betyder, at virksomhederne bruger ord og billeder på deres produkt, som ikke har noget med produktet at gøre. Det er helt klart med til at vildlede forbrugerne, specielt dem, der gerne vil gøre noget godt for miljø og klima. Man kan også forestille sig, at forbrugerne vil være i tvivl, om det gavner at købe produkterne og måske helt vælger at droppe dem. Det ville være et kæmpe tab også for de firmaer, der har reelle hensigter overfor klima og miljø.

Jeg mener, der bør være nogle fælles guidelines for at kunne kalde sit produkt og eller sig selv grøn. Det ville gøre livet som klimabevidst forbruger meget lettere. I denne uge (44) er jeg i erhvervspraktik i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Her laver de mange projekter, der skal gøre København til et mere miljø- og klimavenligt sted. Et af disse projekter hedder KLIMA+, og er et kommunalt samarbejde, hvor butikker og virksomheder kan tilmelde sig og få vejledning til at blive et klimavenligt firma. Følger de vejledningen, modtager de af kommunen et klistermærke, så forbrugerne kan se, hvilke butikker der rent faktisk gør noget aktivt, i stedet for bare at male deres logo grønt.

Indlæg ved Marius Morthorst.