Strøtanker om bæredygtighed

Awaaz har her til morgen sendt nedenstående opfordring til verden rundt at deltage i såkaldte flashmobs, systematiske opringninger til ansvarlige politikere på bestemte tidspunkter. Således vil en gruppe i dag samle sig for at ringe til vores hjemlige statsminister, udenrigsminister, miljøminister, klima- og energiminster kl. 12.18 på Kultorvet og kl. 18.12 på Rådhuspladsen.

Ordet er frit, men Awaaz lægger op til, at man opfordrer til en global klimaaftale, som er “FAB”ulous – Fair, Ambitiøs og Bindende.

Opfordringen kommer forud for FNs topmøde i morgen, hvor alt tyder på, at forhandlingerne om en klimaaftale her mindre end tre måneder får COP15 er kørt fast og i bedste fald leder til en unfair, uambitiøs og for de fleste lande ikke-forpligtende aftale.

Se billeder fra Rådhuspladsen.

Dear friends,

The global climate wake-up call is here! Now all of us can get involved from home – by making a phone-call to our own governments, or following this extraordinary day of action as it unfolds around the world — plus, there’s still time to join a local event near you!

The press is reporting that global climate talks are in a shambles and the UN summit on Tuesday is the only hope to revive them. This Monday, we’re flooding media and government office phone lines worldwide with a wake up call for leaders to act – with phone calls being made from over 2000 rallies, marches, meetings and “flashmobs” in public places across the planet, and by hundreds of thousands of us from home.

Læs mere »

Mandag-tirsdag i den kommende uge er der verden rundt premiere på klimafilmen Age of Stupid. For et par uger siden havde jeg mulighed for at se Age of Stupid, og uden at ville røbe noget om filmen, er det er kort sagt en yderst vedkommende film. Hvor Al Gores An Inconvenient Truth ville belære os om, hvad klimaforandringer er for noget, og hvor galt det kan gå, er Age of Stupid med sit tilbageblik fra 2055 på nutiden (The Age of Stupid) en bidende analyse af de mønstre i vores bevidstheds- og magtstrukturer, som gjorde, at det gik galt.

Titanic-drama eller dystopi … i den ydre fortælling begge dele, men alligevel slet ikke, for filmens grundopstilling peger fornemt ind til, hvorfor vi ikke gjorde noget ved klimaforandringerne, da vi havde chancen? – og giver os dermed en chance for at vælge om. Filmens instruktør Franny Armstrong har sat alle sejl til, for at det ikke bare skal blive verdens største premiere-visning, men at Age of Stupid bliver en del af en bevægelse mod at gøre noget her og nu. I forlængelse af den forpremiere, som filmen har haft i England, er der således opstået et 10:10 initiativ med bred tilslutning om, at vi skal skære 10% inden 2010.

Reducerede alle på den led deres udledninger med 10% om året, ville vi i løbet af blot ti år nå et vendepunkt, hvor CO₂-koncentrationen i atmosfæren igen kunne begynde at falde, og vi ville ikke nå ret langt over 400 ppm i samlet CO₂-koncentration før udviklingen vendte til det bedre. Det er den slags, som kunne sikre biodiversiteten og fremtidens levevilkår, men det vil kræve nogle ganske radikale omlægninger, måske ikke første år og andet år, men på et tidspunkt meget snart.

Men se traileren herunder, og se filmen i virkeligheden. Den går i Planetariet, men der er udsolgt til premieren tirsdag aften.

Læs mere »

Lørdag-søndag den 26.-27. september er der landsmøde i Klimabevægelsen. Her vil man:

• Få en gennemgang af de politiske forhandlinger og udfordringer frem mod Klimatopmødet i København (COP15).

• Høre om Klimabevægelsens erfaringer fra vores nu ca. 18 måneders levetid, samt drøfte vores fremtidige rolle og aktiviteter.

• Give mulighed for drøftelse og konceptudvikling af de konkrete projekter som Klimabevægelsen skal gennemføre i 2009 og fremover.

• Gennemføre generalforsamling med vedtagelse af politisk platform, valg til landsudvalget og formalia

Landsmødet finder sted på Mølle Allé 26 i Valby. Lørdag er der program fra 13.00-21.00, og søndag er der program fra 10.00-16.30. Se mere om landsmødet på Klimabevægelsens hjemmeside.

Se Udkast til program (doc).

Se Udkast til politisk platform (pdf).

Københavns strøgbutikker har i dag haft besøg fra medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen ved Københavns Kommune med et tilbud om at blive KLIMA⁺ virk­som­hed.

Det blev en festlig dag med masser af solskin. Mere følger, her er foreløbig en stribe billeder fra dagen.

[nggallery id=138]

.
Fotos: Gregers Kirkegaard og Jens Hvass.

Dagen startede med en morgen-briefing i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Men hurtigt var de 30 medarbejdere ude i strøggaderne for at besøge butikkerne. Der var blomster med til alle, og foran butikkerne blev der lagt fodspor. I løbet af dagen blev næsten 300 butikker besøgt.

Under vejs var der pit stop i Restaurant Krebsegaarden, som netop er blevet KLIMA+ restaurant.

Dagen blev rundet af med erfaringsudveksling og muntert samvær på R77 – Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77.

Der havde i løbet af dagen været en endog meget positiv respons på besøgene, og i alt 187 af strøgbutikkerne har givet udtryk for, at de gerne vil være med i Klima+. De to teams, som havde fået flest tilsagn om interesse for at tilmelde sig KLIMA+, fik et gavekort på en middag på en KLIMA+ Restaurant og billetter til gallapremieren på klimafilmen Age of Stupid (som i parentes bemærket er en foruroligende fantastisk film).

Se også forudgående blog-indlæg: Projekt Strøgbutik pressemeddelelse.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, CityAvisen 09.09.2009.

Jesper Marthin: Butiker fik fod på klimaet, CityAvisen 23.09.2009.

Fra 16. september vil man i 14 dage kunne møde fodspor i gågaderne, som viser vej til, hvor­dan borgere og virksomheder kan spare på energien – besparelser, der kommer både økonomien og miljøet til gode.

Den 16. september tager 30 medarbejdere ved Teknik- og Miljøforvaltning på vandring i Indre Bys gågader. Her vil de aflægge mere end 300 butikker et besøg, hvor de blandt andet vil give butikkerne et tilbud om at blive KLIMA⁺ virk­som­hed. Undervejs vil de lægge en sti af fodspor, som opfordrer byens virksomheder til at blive KLIMA⁺ virksomhed og københavnerne til at blive KlimaKBH’er.

En KLIMA⁺ virksomhed bliver blandt andet tilbudt deltagelse i Københavns Kommunes netværk for klimavenlige virksomheder, individuel energirådgivning, profilering på KLIMA⁺ hjemmesiden samt dør-stickers som kan synliggøre, at det er en virksomhed, som gør noget for miljøet.

KlimaKBH er et tilbud til Københavns borgere. Det er gratis at tilmelde sig, og tilmelding giver mulighed for at få besøg af en klimakonsulent samt adgang til en række web-faciliteter.

KLIMA⁺ og KlimaKBH er iværksat for i de kommende år at inspirere virksomheder og borgere til at handle mere klimavenligt og spare udgifter på det daglige energiforbrug.

Københavns Kommune har netop vedtaget en klimaplan, som har som mål at reducere byens CO₂-udledninger med 20% inden 2015 og en vision om at være CO₂-neutral i 2025. Hele 70% af byens elforbrug og 35% af byens varmeforbrug stammer fra erhvervslivet. Det er derfor centralt at lave en indsats sammen med byens mange virksomheder.

Klima-eventen i strøggaderne er et samarbejde mellem Teknik- og Miljø­forvaltningen og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Der vil på samme dag være klimaprojekter i alle bydele med i alt mere end 200 medarbejdere på gaden. I de kommende to uger vil man derfor kunne se en bølge af fodspor fra Vesterbrogade til Østerbrogade – som forhåbentlig fører til et hav af tilmeldinger til KLIMA⁺ og KlimaKBH.

For yderligere oplysninger vedrørende projektet, kontakt projektleder ved Teknik- og Miljøforvaltningen Per Schandorff: 33 66 59 77 / 26 77 29 01.

Se også det følgende blog-indlæg: Projekt Strøgbutik.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, Cityavisen 09.09.2009.

For et års tid siden fik Japan en ny regering ledet af DPJ, efter i et halvt århundrede at have været regeret af LDP. Det har givet en markant anden klimapolitisk kurs, omend den har været meget slingrende.

Den gamle LDP-regering var ikke meget for at vedkende sig nogen klimaindsats ud over at have investeret massivt i udbygningen af den japanske A-kraft. Men med Yasuo Fukuda i spidsen barslede DPJ først med en skistse til en klimaplan med en 60-80% reduktion inden 2050. Så var Japan i begyndelsen af juli vært for G8 topmødet, hvor man modstræbende gik med til en langsigtet målsætning på 50%.

I slutningen af juli fremlægger DPJ herefter en plan for 80% reduktion i 2050, og senest har DPJ fremlagt en mere kortsigtet målsætning om inden 2020 at nå 25% under niveauet i 1990. Der tegner sig således konturerne af en ny japansk regering med markante klimaambitioner.

25% lyder måske ikke af meget, men hvor Japan som del af Kyoto-aftalen har lovet at reducere sine udledninger med 6% i forhold til 1990, er de tværtimod steget 8,7% siden 1990. Så 25% på blot ti år vil kræve en målrettet og systematisk indsats på en lang række områder for at komme i hus.

Se tidligere blog-indlæg: Japan vedtager handlingsplan for 80% CO₂-reduktion i 2050.

Kyoko Hasegawa: Election likely to reset Japan climate target, AFP 20.08.2009.

Lisa Friedman: Looming Election Could Strengthen Japan’s Climate Policy, New York Times 28.08.2009.

Martin Gøttske: Japans valgresultat er positivt for klimakampen, Information 29.08.2009.

Joe Romm: Japanese opposition easily wins elections – running on a much stronger climate target, Climate Progress 30.08.2009.

Matt Dernoga: Japan has new Pro-Climate Leadership, The Dernogalizer 30.08.2009.

Japansk valg gavner klimaforhandlinger, (Ritzau) Kristeligt Dagblad 31.08.2009.

Daniel Beattie: Magtskiftet i Japan kan blive svært at gennemføre, Information 01.09.2009.

Justin McCurry: Japan’s new prime minister promises ambitious greenhouse gas cuts, The Guardian 07.09.2009.

Connie Hedegaard: Japan viser lederskab, Klima- og Energiministeriet 07.09.2009.

Daisuke Wakabayashi: Hatoyama Pledges Not to Visit Yasukuni Shrine, Wall Street Journal 12.08.2009.

Jeff Kingston: Winning was the easy part for Hatoyama’s DPJ, Japan Times 13.09.2009.

Ingeniøren bragte i går en tankevækkende artikel med udgangspunkt en undersøgelse, som Grontmij Carl Bro har udarbejdet for Furesø Kommune. Med artiklen følger to kort fra undersøgelsen (se udsnit nedenfor), som viser de topografiske forandringer, man vil kunne forvente ved en grundvandsstigning på en halv meter.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvor meget og hvor hurtigt nedbørsmængderne vil stige som følge af klimaforandringerne. Men det er tankevækkende, at det ikke kun er havet, som stiger, men også grundvandspejlet, som i takt med at det langsomt hæver sig vil fylde hulheder og lavtliggende områder i landskabet.

Mange vil nok blive kede af, at lige præcis deres parcelhushave endte som åkandedam eller fiskehejre-paradis, men det ville blive et smukkere og frodigere Danmark, med små søer og vandhuller over alt. Og det ville give en kolossal styrkelse af biodiversiteten.

Umiddelbart kan jeg dog ikke forestille mig, at langt de fleste af disse potentielle søer nogensinde vil blive virkelighed. I vores psyke er vi ikke rigtig gearet til blot at lade naturens gang ske, så det stigende grundvandspejl vil snarere lede til omfattende dræningsprojekter og grøftegravning.

Men smukt kunne det blive.

Læs mere »

Midt i de seneste dages travlhed har jeg haft en sværm af strøtanker svævende, som langsomt er ved at lande på noget, som kunne blive et princip for oprydningen efter den store fossile fest, som vi har haft kørende op igennem det tyvende århundrede, og som vi endnu ikke rigtigt har kunnet finde ud af at gå hjem fra.

For nylig kunne man i på Ingeniøren online læse, at der alene i Utsira-formationen, som strækker sig under Nordsøen ud for den norske kyst var kapacitet til at lagre al Europas CO₂ i de næste 600 år.¹ Ansporet af en norsk CO₂-afgift har man her pumpet CO₂ tilbage i undergrunden i det norske Sleipner oliefelt, men slet ikke i de volumener, som skal til, for at det virkelig batter noget i forhold til de stadig stigende CO₂-koncentrationer i atmosfæren. I alt har man siden 1996 pumpet 11 mio. ton CO₂ tilbage. Og ifølge en nylig rapport fra Greenpeace er der grund til at stille alvorlige spørgsmål ved, om denne CO₂ rent faktisk bliver hvor den skal, idet seismologiske målinger indikerer, at den CO₂, som man har pumpet ned i de dybestliggende lag, stiger opad med en hastighed på mere end 100 m pr. år.²

Når det i de senere år er blevet interessant at finde ud af, hvordan man kan få lagt de enorme mængder CO₂ i atmosfæren, som den store fest har afstedkommet, tilbage i undergrunden, er det også fordi der med det kvotesystem, som vi er i færd med at etablere, er udsigt til, at man kan få penge for at deponere CO₂ i undergrunden – endda rigtig mange penge.

I nyere ressource-management er det blevet moderne, at se tingene i et cyklisk perspektiv, hvor man for eksempel ikke køber et tæppe, men brugsretten til et tæppe, og at firmaet efter ti år tager tæppet tilbage og står med ansvaret for, at materialerne bliver optimalt genanvendt. Volvo var på et tidspunkt inde på kun at ville lease os biler, så det var Volvo selv, som stod med skrotbjergene – og dermed udfordringerne med at udvikle den forurenings’fri’ bil, hvor bilens mange enkeltkomponenter fungerede optimalt sammen, løbende lod sig udskifte og gik ubesværet videre i systemet.

Men hvad ville der ske, hvis man brugte samme cykliske fordring på den fossile energisektor, således at man hver gang man brød et ton kul, skulle lægge et ton kulstof fra CO₂ tilbage i undergrunden, og hver gang man pumpede en tynde olie op var forpligtet til at pumpe en tilsvarende mængde CO₂ tilbage i undergrunden?

Læs mere »

I et globalt eller bare samfundsøkonomisk perspektiv er stort set alle klimainvesteringer rentable. Endda sker der ikke så meget – først og fremmest fordi en meget stor del af miljøomkostningerne stadig er eksternaliserede, hvilket vil sige at udgifterne er lagt over på nogle andre, er udgifter, som først udfolder sig i fremtiden, eller abstrakte udgifter – for eksempel tab af nedbør i Uruguay og Argentina på grund af fældning af regnskov i Amazon-bækkenet.

Derfor har der også været lagt så stor vægt på at få sat en pris på udledningen af drivhusgasser. Ovenstående diagram illustrerer fornemt, hvilke virkninger en CO₂-afgift vil af en given størrelse kunne få. En kvotepris på blot 10 euro vil få relativt lille forandrende kraft – hvorimod en kvotepris på 50 euro vil gøre langt de fleste omlægninger rentable, og en kvotepris på 100 euro vil gøre det til en god forretning at blive CO₂-neutral i stort set alle situationer.

Sir Nicholas Stern, som er en af verdens store klimapolitiske profiler, blev i dag i Berlin spurgt om hans syn på 350 ppm. Han svarede, at det gav fuld mening som langsigtet mål, og/men at man måtte gøre sig klart, at vi allerede lå over, og at målet i første omgang måtte være at standse udledningerne.

Stern er et af de få mennesker på den politiske scene, som har haft mandsmod til at gøre os klart, at vi står over radikale omlægninger og ikke bare småjusteringer. Hvor vi i Danmark fik en ét ton mindre-kampagne, siger han uden omsvøb, at vi må belave os på kun at have ét ton til hver – eller en langdistance flyrejse hvert tiende år, hvis alt andet blev CO₂-neutralt.

Her følger et indlæg om Stern af Bill McKibben¹:

Lord Nicholas Stern on 350

Nicholas Stern is the most important climate economist in the world. After a stint as chief economist at the World Bank, he was asked by the government in his native Britain to conduct the most thorough review of the economics of global warming yet undertaken. Released in October of 2006, it drew praise from many of his brethren in the field–and it also drew gasps of shock and horror from anyone who bothered to read it. It laid out, quite clearly, the cost of doing too little or moving too late on climate change: economic damage that would be greater than WWI, WWII, and the Great Depression combined. In April, he published a powerful popular account of his work, Blueprint for a Safer Planet, and he’s been one of the leading forces preparing for the Copenhagen meeting.

So that’s the background. Today in Berlin, a reporter from one of the city’s papers, Daniel Boese, asked him about the 350 target–which goes well beyond the numbers he was using in his book even in April. It’s a sign of how quickly the tide is shifting, and also of Stern’s intellectual integrity, that he said: “I think it’s a very sensible long-term target.” He went on to explain: “People have to be aware that is a truly long-term target. We have already passed 350ppm, we are at 390 ppm of CO₂ and at 435 ppm of CO₂-equivalents right now. It is most important to stop the increase of flows of emissions short term and then start the decline of flows of annual emissions and get them down to levels which will move concentrations of CO₂ back down towards 350ppm

Stern is right, of course–even if we do everything right at Copenhagen, we won’t be back at 350 soon. But unless we do everything right we’ll be back at 350 never ever. His call will help stiffen the push for real measures at the conference.

And in case you’re keeping score, here’s where we are at the moment. The world’s foremost climatologist, James Hansen, first calculated this number with his NASA team. The world’s foremost climate politician, Al Gore, endorsed it nine months ago. The UN’s chief climate scientist, and with Gore the only other man to win a Nobel for work on climate, India’s Rajendra Pachauri, endorsed it late last month. And today the world’s foremost climate economist.

But here’s the thing: none of this would have happened if you hadn’t endorsed it – if you hadn’t worked to build the largest movement about climate change ever. Onward!

Bill McKibben: Lord Nicholas Stern on 350, 350.org 09.09.2009.¹