John Holdren: 350 ppm bedre end 450 ppm

18. august 2009

Tidligere på måneden var der i New Scientist et ganske læseværdigt interview med Obamas videnskabelige rådgiver John Holdren. Det giver et godt billede af situationen i USA forud for COP15, hvor der fra mange sider har været udtrykt frygt for, at arbejdet med en sundhedsreform kom til at stå i vejen for, at man når at få en klimalovgivning på plads inden klimatopmødet i København til december. Men Holdren ser ikke bare den amerikanske klimaaftale, som på sin lange vej gennem Repræsentanternes Hus blev noget udvandet, komme igennem i Senatet i tide. Han ser endda, at den på et par steder kan bliver styrket.

I interviewet understreger han, at det ikke bare er muligt, men nødvendigt, at kombinere økonomiske og klimamæssige mål.

Det er langt fra radikale klimamål, amerikanerne er ved at beslutte sig for. En 17% reduktion i forhold til 2005 vil nemlig kun lige bringe USA under udledningerne i 1990. Og som Holdren selv er inde på, må de industrialiserede lande gå foran med markante reduktioner, hvis man med rimelighed skal kunne forvente at verdens udviklingslande skal gøre det samme.

Adspurgt, om 450 ppm er et tilstrækkeligt reduktionsmål svarer han, at “fra et videnskabeligt perspektiv er 350 ppm bedre end 450 ppm. Grunden til at 450 ppm er blevet ‘the mainstream view’ er, at det er noget nær det bedste vi kan klare og måske det værste vi kan tåle.” Det er markante udtalelser fra en centralt placeret politiker.

På spørgsmålet om, hvad der skal ske inden klimatopmødet i København, svarer han: “De industrialiserede lande er nødt til at komme med et udspil [get their acts together] før de kan forvente at udviklingslandene er med. Historisk set er det os, som har skabt en stor del af problemerne, selvom tallene er ved at skifte. To ting ligger klart: De industrialiserede lande har en pligt til at gå forrest, og udviklingslandene må komme med ganske snart, hvis ikke vi skal blive kogt.”

“Jeg tror, at hvis USA kan tage til København med en klar politik på plads, er der virkelig gode chancer for, at vi kan få en aftale, hvori de større udviklingslande binder sig til aftaler, som vil føre dem mod faldende udledninger. De venter stadig på fuld klarhed om, at USA vil gøre noget, men jeg tror at hvis USA rykker, så vil vi se en grad af fremskridt i København, som vil overraske folk.”

Senere i interviewet siger Holdren, at hvis der blev afstemning i Senatet i dag, ville der nok mangle 12-15 stemmer for at nå de nødvendige 60. Men nogen er imod fordi målsætningerne er for skrappe, men andre er imod fordi de er for slappe. Så har er fortrøstningsfuld med, at det nok skal lykkes at samle den nødvendige tilslutning.

Se også tidligere blog-indlæg: Amerikanske klimaforandringer, Mere A-kraft kan blive afgørende for USA’s klimaindsats, An almost green deal, James Hansen: Ways and Means, James Hansen: Brev til Michelle & Barack samt Amerikansk lovforslag om 80% CO2-reduktion på vej.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Graham Lawton: Interview: America turns red, white and green, New Scientist 03.08.2009.

Share