Afrikas landmænd i kapløb mod tiden

24. juni 2009

Landbrugsøkonom ved Standford Universitetet, Marshall Burke, og hans kollegaer har i et nyt studie brugt 18 globale klimamodeller til at lave en prognose for de sandsynlige temperatur- og nedbørsforhold i Afrika i årene 2025, 2050 og 2075. Deres konklusioner lægger op til fornyet usikkerhed om, hvordan Afrika skal kunne brødføde sig selv i en nær fremtid med hastigt stigende globale temperaturer.

Burkes hold har nemlig undersøgt de regioner hvor Afrikas vigtigste afgrøder – majs, hirse og durra – høstes i dag, og de konkluderer at om under 70 år vil næsten alle Afrikas landmænd i disse regioner være nødt til at dyrke deres jord ved gennemsnitstemperaturer som ligger markant over dem, de er vant til i dag.

Og forandringerne sker med stor hast. For majs vil gennemsnitstemperaturen således være steget over den sædvanlige i 42% af dyrkningsområderne i år 2025, 86% af områderne i 2050 og 97% af områderne i 2075.

For områder med hirsedyrkning vil gennemsnitstemperaturen være steget i 46% af områderne i 2025, 88% i 2050 og 98% i 2075.

For durra er stigningen næsten tilsvarende med hhv. 43% i 2025, 85% i 2050 og 97% i 2075.

Konklusionerne forudsætter i øvrigt, at temperaturvariationerne i forskellige lokalområder over et givent år forbliver som i dag, hvilket langt fra må siges at være sikkert.

Figuren herover viser procentvis overlapning mellem den historiske gennemsnitstemperatur i perioden 1960-2002 (t.v.), samt prognoserne for temperaturerne i 2025 (midten) og 2050 (t.h.) i Afrikas majsdyrkningsområder. Den mørkeste blå farve repræsenterer 100% overlap mellem fortidige og nutidige klimaforhold, mens de mørkeste røde farve repræsenterer 0% overlap.¹

Og det er vitterligt store områder i Afrika, der bliver påvirket negativt af klimaforandringerne, hvilket dermed på sin side påvirker kontinentets mulighed for at brødføde sig selv – endsige eksportere landbrugsvarer. Forskere bag et studie fra juni måneds udgave af tidskriftet Environmental Science and Policy vurderer således, at Afrika i 2050 kan have mistet op til 1 million km² landbrugsjord, fordi hele dette enorme areal simpelthen er blevet for varmt og tørt til opdyrkning. For at give en ide om størrelsen, svarer det til mere landbrugsjord end USA bruger tilsammen på sine otte største afgrøder i dag – eller 23 gange Danmarks størrelse.²

Tallene dækker dermed over en kæmpemæssig udfordring for Afrikas landbrug i de nærmeste årtier. Over 40% af Afrikas befolkning lever for under 1 dollar om dagen og 70 % af disse mennesker lever på landet og er næsten helt afhængige af at kunne dyrke jorden. Agerbrugere, hvillket i de fleste tilfælde vi sige små familiebrug, bliver nødt til at finde nye varianter af deres afgrøder, som kan klare sig under de stigende varmegrader.

For de enkelte afgrøder risikerer produktionstabet at blive voldsomt allerede i løbet af få årtier. I 2030 vil produktionen af majs, som er en basisfødevare for hele det sydlige Afrika, f.eks. være faldet med 30% hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Marshall Burke har endvidere undersøgt, om nogle af de varmere temperaturer, som prognosen for 2050 forudsiger, allerede gør sig gældende visse steder i dag i Afrika. For hvis det er tilfældet vil der nemlig allerede vokse sorter af majs, hirse og durra som kan klare netop disse, barskere klimaforhold. Det fremgår at nogle få heldige lande, heriblandt Tanzania, Etiopien og Sydafrika, faktisk allerede har så forskelligartede klimaforhold, at det er muligt at finde lokale klimaforhold indenfor deres grænser som svarer til de potentielle forhold i 2050. Men især landene omkring Sahel-bæltet, såsom Tchad, Mali og Niger har ikke nogen alternativer. I 2050 vil klimaet i disse lande være varmere under høstsæsonen for majs end noget andet land i verden. De fleste afrikanske lande vil dog kunne finde klimaforhold i andre lande i dag, som ligner det fremtidige klima i netop deres land – og vil derfor i teorien have mulighed for at bruge afgrøde-sorter som er mere modstandsdygtige overfor den stigende varme.

Problemet er bare, at der indtil nu ikke har været gjort en større indsats for at indsamle varmemodstandsdygtige sorter, fra nogle af de lande som allerede har klimaforhold, der ligner de forhold der kommer til at brede sig fra 2025 og frem – dvs. lande som f.eks. Cameroon, Sudan og Nigeria. Og der kræves ikke bare et større arbejde for at indsamle prøver af varme-modstandsdygtige sorter, landene skal også blive bedre til at dele disse afgrøde-sorter med hinanden, fremhæver Burke.

Et anden og ganske påtrængende udfordring, advarer han, er at det vil tage mindst 10 år at udvikle nye sorter for basisfødevarer, som kan overleve de kommende klimaforhold i størstedelen af Afrika – og der er mindre end 20 år til at nå det. Mange af de berørte lande er således nødt til at starte med at udvikle nye sorter nu, men en stor del af dem er end ikke begyndt med opstart af avlsprogrammer.

FN’s internationale klimapanel IPCC har forudsagt at fødevareproduktionen i Afrika allerede i 2020 kan være faldet med 50% efterhånden som den globale opvarmning fortsætter og tørkeperioderne bliver længere og mere intense.

Læs også blogindlægget: Amerikanske klimaforandringer.

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.