Luftforurening på kort

23. juni 2009

Hvis man virkelig vil få det skidt over trafikforurening, så kan nøglen være at gøre den synlig. Og det er lige netop det, som et projekt i Storbritannien gør.

Ved hjælp af billige trådløse sensorer overvåges niveauet af luftforurening i forbindelse med trafikken, således så det bliver lettere at identificere hvor man skal sætte ind for at skabe et bedre miljø i byerne.

Projektet hedder MESSAGE (Mobile Environmental Sensing Systems Across Grid Environments) og er et pilotprogram, hvor sensorer bliver sat op i byen Gateshead nær Newcastle i England for at kortlægge hvor luftforureningen er værst. Sensornetværket i Gateshead består af omkring 50 separate trådløse sensorer i små metalbokse. De er sat fast til gadelamper og rækværk langs større veje.

Sensorerne opsamler data om kulilte, svovldioxid, temperatur, luftfugtighed og støj-niveauer, og så tæller de også biler. Disse data bliver sendt til en central computer-server og opdateret hvert minut, sådan at man får et online-kort, der konstant viser den aktuelle forureningssituation i et givent område.

Enhver kan klikke ind og se forureningskortet, sådan at borgerne kan vælge rejseruter med mindst luftforurening og politikere kan få hjælp til at vælge de bedste løsninger til at mindske forureningen. Det er håbet at projektet kan føre til færre sundhedsproblemer, som skyldes dårlig luftkvalitet, og hjælpe med i kampen mod klimaforandringer.

I en ny udvikling af projektet er det børn og cyklister, som bærer sensorerne rundt i byen og dermed hjælper med at sende information til forureningskortet. Se en kort video-introduktion fra Sky News nedenfor.

Sky News nyhedsklip om de fodgænger- og cykelbårne luftforureningssensorer i det engelske MESSAGE-forsøg.

Herover ser man i kondenseret tempo, hvodan en person går rundt i Cambridge og sender information om forureningsniveauet for kvælstof (NO₂) via en mobiltelefon.

Og herover ses for samme område målinger for kulilte (CO) og til højre kvælstof monoxid (NO). Inden for relativt små afstande er de store udsving i koncentrationerne. Det passer godt med, at luftforureningen ligger i relativt koncentreret om de store hovedfærdselsårer. Blot 100 m borte, kan man knapt måle forskel fra baggrundsniveauet, som dog generelt er højere i byen end i det åbne landskab.

Det var måske noget at arbejde for en tilsvarende kortlægning i København, hvor luftforureningen store dele af døgnet ligger over EUs fastsatte grænseværdier. Klaus Bondam har tidligere foreslået, at man lod sådanne tal styre forholdet medllem rødt og grønt lys ved de store indfaldsveje, så der simpelthen ikke blev lukket flere køretøjer ind i det centrale København, end at partikelforureningen aldrig lå over grænseværdierne (se tidligere blog-indlæg: Rødt lys for myldretidstrafikken). Det er et modigt forslag – og det er meget klart set, at vores sundhed burde prioriteres højere end at folk får deres privatbiler med på arbejde til tiden. Der er kun ét problem, at selvom man har opstillet grænseværdier for partikelforureningen, så er det ikke sundt at indånde. Der findes simpelthen ikke nogen sikre niveauer eller nedre grænseværdi. Så ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv burde EUs grænseværdier sættes langt lavere.

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.