Tid for bindende klimamålsætninger
13. juni 2009
I de seneste mange år har der i juni været årlige klimaforhandlinger i Bonn på denne tid af året, således også i år, hvor to ugers forhandlinger netop er overstået. Mange havde sat næsen op efter, at der på baggrund af de to ugers tætte forhandlinger kunne gives klare signaler om en stærk klimaaftale her blot seks måneder før COPP15 i København. Men virkeligheden er en anden. Selvom der kompasset rundt synes at være enighed om, at der skal laves en klimaaftale, står den politiske vilje slet ikke mål med det behov for markante reduktioner, som klimaforskerne taler stadig mere indtrængende om.
Connie Hedegaard konkluderer da også tydeligt utålmodigt i en nyhedsmail fra i går eftermiddags: “Man må selvfølgelig respektere FN’s måde at arbejde på, men for mig at se er der ingen tvivl om, at forhandlingerne går for langsomt. På det forhandlermøde, der er netop er afsluttet i Bonn, nåede vi faktisk kun en gennemgang af forhandlingsteksten. Samtidig er teksten svulmet op til over 200 sider. Og det er ærgerligt, for vi havde faktisk et fokuseret dokument, alle parter havde meldt ind til, da vi startede mødet i Bonn,” siger klima- og energiminister Connie Hedegaard og fortsætter: “Det understreger behovet for, at politikere mødes, hvilket sker allerede på søndag otte dage i Mexico i Major Economies Forum og sidst på måneden, når jeg inviterer til Grønlandsdialog. Samtidig er det dog opmuntrende, at stadig flere lande præsenterer et klimamål, senest Mexico med et positivt udspil, som jeg håber vil inspirere andre til at rykke. Nu,” siger Connie Hedegaard.
En af de mere chokerende ting har været de japanske udmeldinger om, at man frem mod år 2020 kun vil binde sig til en 8% reduktion af CO2-udledningerne, hvoraf de 6% allerede er en del af Kyoto-aftalen. Det er direkte pinligt – men siden 1990 er Japans CO2-udledninger steget, så en 8% reduktion i forhold til 1990 kræver en 15% reduktion i forhold til 2005. Og det er meget langt fra de visionære toner, som lød fra Japan sidste år ovenpå G8-mødet i juli på Hokkaido (se tidligere blog-indlæg: Japan vedtager handlingsplan for 80% CO2-reduktion i 2050). Yvo de Boer reagerede da også på det japanske udspil ved at sige, at han for første gang i sine 2½ år som forhandlingsleder ikke vidste, hvad han skulle sige.
