30. april 2009 arkiv

McKibben at Yale

30. april 2009

Bill McKibben taler ved Yale Divinity School, o3.04.2009.

Dette resume af en forelæsning ved Yale Universitys teologiske fakultet stammer fra Yale Universitys klimablog 360e, som løbende bringer en række spændende indlæg. Hans interview med environment360s redaktør  Roger Cohn den 23. april  findes oversat i det efterfølgende blog-indlæg: Klimahandling kræver stærk folkelig bevægelse.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Share

Klima debatmøde med Klaus Illum

30. april 2009

Tirsdag den 12. maj 2009 kl. 19.00‐21.00 har Klimabevægelsen inviteret Klaus Illum, docent (emeritus) i energiplanlægning og energisystemanalyse til at komme og holde et oplæg under overskriften Ombygningen af vores energi‐ og transportsystemer ‐ en seriøs klimapolitik.

Arrangementet afholdes i Klimabevægelsens lokaler på Istedgade 79, Vesterbro, København. Oplægget vil vare ca. 45 minutter, så der bliver god tid til den efterfølgende diskussion og debat.

I løbet af de næste 20 år skal de storforbrugende lande afvikle størstedelen af deres fossile brændselsforbrug. Klaus vil i sit oplæg belyse, hvad det i praksis indebærer her i landet, og diskutere hvilke politiske tiltag, der kan afstedkomme nedtrapningen af forbruget.

Klaus har fornylig udgivet bogen Om‐tanke‐ Ved vendepunktet ved vækstens grænser. Han beskriver i bogen, hvordan det sidste århundredes eksponentielle vækst i de storforbrugende samfunds materielle forbrug ‐ deres forbrug af olie, naturgas, kul, mineraler, kunstgødning, træ osv.

Derudover har den eksplosive befolkningstilvækst i de materielt fattige samfund har bragt det globale forbrug op på et så højt niveau, at en fortsat vækst på 1, 2 eller 3% om året ikke kan fortsætte i mange årtier endnu.

Væksten har grænser, og såvel de nøgne tal som de katastrofer, der indtræder i disse år, viser, at vi er ved det vendepunkt, hvor grænserne gør sig gældende. Det gælder klimaforandringerne, og det gælder olie‐ og naturgasforbruget.

Vi konfronteres således nu med de problemer, der for 30 år siden blev forudset i bogen The Limits to Growth. Og der er nu kun et kort åremål tilbage til at tilpasse samfundet til en ny tid, hvor væksten i forbruget af de basale ressourcer afløses af en nedgang.

Bogen kan købes i boghandlen og på nettet, se vedhæftede annonce.

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.

Klimabevægelsen i Danmark er en demokratisk, partipolitisk uafhængig og folkelig bevægelse, som vil stoppe global opvarmning nu. Læs mere på: www.klimabevaegelsen.dk.

Share