Velfærd uden vækst?

11. april 2009

Tim Jackson fra den engelske regerings Sustainable Development Commission har netop udgivet rapporten Prosperity without growth? Denne analyse af forholdet mellem velfærd og vækst – og spørgsmålet, om det er muligt at skabe velfærd uden vækst – er noget af det mest klarsynede, jeg længe har læst. Jackson fastslår indledende, at alle kulturer lever på en myte, og at den vestlige verdens nuværende myte er myten om vækst – økonomisk vækst. Den har i det sidste halve århundrede globalt set været det vigtigste politiske mål. Verdensøkonomien er i dag fem gange større end for 50 år siden, og år 2050 vil den med en tilsvarende vækstrate være blevet 80 gange større end for 50 år siden.

Fornuftsmæssigt ved vi, at væksten ikke kan fortsætte, der er begrænsede mængder af stort set alt vi forbruger i vores økonomiske system, samtidig med at vi bliver flere og flere til at deles om det der er. Alligevel hæger vi os til muligheden for vækst – behovet for vækst, velsignelsen ved vækst, muligheden for vækst, nødvendigheden ved vækst – og lukker øjnene for den stadig mere omsiggribende nedbrydning af klodens naturkapital. Meget få politikere tør i dag åbent erkende, at der er grænser for vækst, at det er nødvendigt at sætte meget præcise grænser for vækst.

Men vi er nødt til at stille spørgsmålstegn ved væksten, påpeger Jackson: “Myten om vækst er slået fejl. Den har fejlet for 2 mia. mennesker, som stadig lever for under 2 $ pr. dag. Den har svigtet for de sårbare økosystemer, som vores overlevelse er afhængig af. Den har i fejlet … overfor at kunne give økonomisk stabilitet og at sikre menneskers levevilkår.”

I Jacksons perspektiv er den nuværende finanskrise en enestående mulighed for at gentænke de økonomiske målsætninger. En blind fortsættelse er ikke nogen mulighed. En velfærd for de få, som bygger på en økologisk ødelæggelse og sociale uretfærdigheder, er ikke noget grundlag for et civiliseret samfund. “Velfærd består i vores evne til at blomstre som mennesker – inden for en økologiske rammer på en begrænset planet. Udfordringen for vores samfund er at skabe de betingelser, hvorunder dette er muligt,” skriver Jackson i forordet.

Kapitel 2, The Age of Irresponsibility, behandler vækstimperativets fundamentale uansvarlighed og ubæredygtighed. Kapitel 3, Redefining Prosperity, undersøger mulighederne for en velfærd med mindre materiel påvirkning af vores omgivende miljø – det vil i høj grad indebære, at vi lærer at skille mellem livskvalitet og livskvantitet.

Kapitel 4, The Dilemma of Growth, ser på de forklaringer på vækstens ‘nødvendighed’, som følger med myten om vækstens nødvendighed. Mens kapitel 5, The Myth of Decoupling, ser på forsøgene verden over på at adskille den økonomiske vækst fra et øget ressourceforbrug. CO₂-intensiteten er da også i de seneste 30 år globalt set faldet fra omkring 1.000 g til 770 g pr. dollar. Men som man kan se af nedenstående kurve, vil det kræve et helt andet niveau af afkobling, hvis vi skal opfylde et mål om en 450 ppm CO₂-koncentration i atmosfæren i 2050.

CO₂-intensiteten pr. dollar skal i 2050 være sænket til 5% af den nuværende, hvis den nuværende vækst skal fortsætte (scenario 1). Hvis 9 mia. mennesker i 2050 skal have samme velfærd som vi har i de rige lande i dag, skal CO₂-intensiteten pr. dollar i 2050 være sænket til 2% af den nuværende, og hvis alle til den tid skal have samme velfærd som de i dag rigeste, som skal have mulighed for en vækst på 2%, CO₂-intensiteten pr. dollar i 2050 være sænket til under 1% af den nuværende, hvis vi skal holde atmosfærens CO₂-koncentration under 450 ppm. Måske muligt, men det vil kræve en stort set 100% udfasning af fossile brændstoffer.

Hvis man lavede en tilsvarende opstilling for den materielle gennemstrømning, ville den mængde ressourcer pr. dollar, som i 2050 kan gennemstrømmes, hvis den projicerede økonomi skal have et bæredygtigt ressourceforbrug, være så lav, at vi stort set vil stå med en immateriel vækst.

Kapitlet The ‘Iron Cage’ of Consumerism ser på to tæt forbundne vækst-drivere, produktion og konsumption af nyt (novelty). Med Jacksons ord der livet i forbrugerismens jernburet system hvori ingen er frie … det er ultimativt et patologisk system. De følgende kapitler har overskrifterne Keynesianism and the Green New Deal, Macroeconomics for Sustainability, Flourishing – within Limits, og Governance for Prosperity. I det afsluttende kapitel, The Transition to a Sustainable Economy, konkluderer Jackson, at “velfærd uden vækst for den rige del af verden ikke længere er en utopisk drøm. Det er en finansiel og økologisk nødvendighed.”