Strøtanker om bæredygtighed

Stanford University har netop offentliggjort en undersøgelse i Science, som på baggrund af de 23 klimamodeller anvendt af IPCC belyser klimaforandringernes betydning for fødevareforsyningen frem mod år 2100. Ikke mindst for det tropiske og det subtropiske bælte fremmaner undersøgelsen dystre perspektiver.

Omkring halvdelen af verdens befolkning lever i det tropiske eller det subtropiske bælte. Man regner i denne zone med, at det som i dag er maksimumtemperaturer vil være minimumstemperaturer, og der forventes som følge heraf et fald i produktionen af majs og ris på 20-40% i troperne.

Det er ikke blot temperaturforholdene, som forandrer sig, men fuldt så meget nedbørsforholdene, hvor man mange steder forventer en mindre og mindre regelmæssig nedbør. For eksempel er der meget, som tyder på, at det afrikanske ørkenbånd gradvist vil kunne bevæge sig nordpå og omfatte også vores nuværende spisekammer i vintermånederne langs Middelhavet.

Stanford-undersøgelsens hovedkort kan ses nedenfor.

Kortet herover viser, med hvilken sandsynlighed gennemsnitstemperaturerne i et givet område ved midten af det 21. århundrede vil være højere end de nu kendte maksimumtemperaturer.

Kortet herover, viser, med hvilken sandsynlighed gennemsnitstemperaturerne i et givet opråde ved slutningen af det 21. århundrede vil være højere end de nu kendte maksimumtemperaturer.

Undersøgelsen Historical Warnings of Future Food Insecurity with Unprecedented Seasonal Heat er tilgængelig i fuld udstrækning fra Stanfords hjemmeside.

I Garnaut Climate Change Review, en rapport fra juli 2008, som ligger til grund for Australiens klimaplan, forudsagde en tilsvarende fremskrivning, at fødevareproduktionen i Murray-Darling-bassinet, som i dag er Australiens spisekammer, ved udgangen af det 21. århundrede ville kunne falde til blot 3% af den nuværende, hvis ikke man fik bremset op for klimaforandringerne (se tidligere blog-indlæg: Australien år 2100).

I en UNEP-rapport fra november 2008 var konklusionen tilsvarende, at gletsjerne i Himalaya-bjergene ville være svundet med 75% omkring år 2050 på grund af afsmeltningen og vandmængden i floder som Indus, Ganges, Brahmaputra, Huang Ho og Yangtze-floden dermed ville mindskes i en grad, så fødevareproduktionen i de store asiatiske flodkulturer vil være reduceret med omkring 40% (se tidligere blog-indlæg: Storbyhimle og Gletsjere smelter med rekordhastighed).

Med udsigt til 9 mia. mennesker ved midten f det 21. århundrede gør undersøgelser som disse det helt indlysende, at vi ikke kan løse vores forestående mangel på benzin og diesel gennem at inddrage landbrugsarealer til dyrkning af afgrøder til biobrændstof (se tidligere blog-indlæg: Biobrændstof hovedårsag til fødevarekrise, Min bil kører på algesuppe, Sultne motorer og Biobrændstof en økologisk katastrofe).

Tropics face food crisis by 2100, Stanford Report 08.01.2009.

Equatorial belt faces major food crisis by 2100, Science study finds, Program on Food Security and the Environment (Stanford) 08.01.2009.

David S. Battisti & Rosamond L. Naylor: Historical Warnings of Future Food Insecurity with Unprecedented Seasonal Heat, in Science, vol. 323 2009 pp. 240-44 (pdf).

David Biello: Croplands May Wither as Global Warming Worsens, Scientific American 08.01.2009.

Ian Sample: Billions face food shortages, study warns, The Guardian 09.01.2009.

Fremtiden bliver langt varmere, (Ritzau) Politiken 08.01.2009.

Rapport: Langt højere temperaturer i 2100, (Ritzau/AFP) Berlingske 08.01.2009.