Strøtanker om bæredygtighed

Nedenstående tekst er et høringssvar fra Indre By Lokaludvalg vedrørende Københavns Kommunes projektramme Lommeparker, træer og andet grønt. Det er et forslag med en begyndende erkendelse af, at byen som biotop og levende sted ikke kan opretholdes blot ved at pleje parkerne, men kræver, at der trækkes grønne forbindelseslinjer mellem de enkelte grønne enklaver, som forbinder alle byens grønne elementer til et samlet biologisk system. Som sådan repræsenterer det et gennembrud i kommunens forståelse af, hvaddet vil sige at være en grøn kommune.

Lovforsalget blev fremlagt i maj, se tidligere blog-indlæg: Lommeparker og grønne gaderum, hvorfra der er link til projektets prospekt. Hvis man gennemfører projektet i sin intention, vil det kunne få store positive konsekvenser for livsrummet og livskvaliteten, såvel for menneskene som for de mange planter og dyr, som vi deler byen med.

Lommeparker, træer og andet grønt

– et høringssvar fra Indre By Lokaludvalg

Fra Indre By Lokaludvalg finder vi, at Lommeparker, træer og andet grønt er et helt centralt initiativ for udviklingen af livskvaliteten i Indre By, som vi hilser meget velkomment.

Stor bebyggelsestæthed giver stort behov

Indre By er præget af stor trængsel og bebyggelsesprocenter på op til fem gange det, man har udsaneret til på brokvartererne. Der er derfor meget lidt plads mellem husene, og det er vigtigt at prioritere det grønne overalt, hvor der er mulighed for det.

Med de mange arbejdende og besøgende i bydelen er afstandskravet på max. 400 m ikke retvisende for behovet. Man bør systematisk opgradere opholdskvaliteten på alle åbne arealer.

Projektrammen taler om 14 lommeparker og 3.000 træer for hele København, men de rækker ikke langt i hele kommunen. Det ville være et mere passende mål for Indre By. Suppleret af 3.000 facadebeplantninger ville det kunne være med til at skabe en blidere, smukkere og mere oplevelsesrig by med en luft, som var sundere at indånde.

Bedre succeskriterier

Frem for planer om at 90% af alle skal have max. 400 m til grønne områder, burde man overveje at have som mål, at alle skulle kunne se noget grønt fra deres vinduer, og at alle skulle kunne høre fuglesang fra sin bolig.

Vi kan yderligere anbefale, at man som integreret del af en strategi for et grønnere København indførte biofaktor-beregninger, dels ved udarbejdelsen af alle nye lokalplaner, dels som målsætninger på karré- og bydelsplan. Man kunne i udgangspunktet sigte på, at alle karreer havde en biofaktor på min. 0,3 – med krav om 0,6 for institutioner, børnehaver og skoler.

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil dette kræve stor opfindsomhed, med grønt på gavle og bagmure, lygtepæle, busskure og tage, men det ville alt sammen være med til at gøre byen til et smukkere og sundere sted at være.

Øget trivsel og velvære

Gennem årene har mere grønt stået højt på borgerne ønskeseddel, så vi kan stærkt anbefale en markant udvidelse af projektets omfang. Det vil blive vel modtaget blandt byens borgere og højt værdsat af de mange, som kommer til Indre By for at arbejde eller opleve byen.

Samtidig viser nyere forskning, at de grønne elementer har en vigtig rolle for vores livskvalitet og mentale sundhed. Vi er (meget) kort sagt bedre ved os selv og vores omgivelser, når der er grønne omgivelser.

Integreret del af Københavns klimatilpasningsstrategi

Det forventes, at klimaforandringerne inden for de kommende årtier vil føre til ændrede nedbørsmønstre, som vil kræve op imod 30% større kloakkapacitet end i dag. Frem for blot at udbygge kloaknettet burde man her systematisk satse på gennem grønne tagflader og mere vandåbne belægninger inde på karreerne at reducere den del af nedbøren, som ledes i kloakkerne, så vi også fremover kan klare os med den nuværende kloakkapacitet.

Hvis man ser på Londons klimatilpasningsplan, som udkom tidligere på året, er systematisk byforgrønnelse et af de vigtigste redskaber. Ud over at mindske risikoen for oversvømmede kloakker er det et vigtigt redskab til at afbøde varmeø-fænomenet på, som inden for få årtier vil give markant flere ubehageligt varme sommerdage selv på vores breddegrader.

Styrket biodiversitet

Projektrammens vision om, at byens grønne områder bliver forbundne til en samlet grønt netværk af allé-gader facadebeplantninger, og parker af forskellig størrelse er af stor vigtighed, ikke bare for den menneskelige trivsel, men for styrkelsen af bynaturens biodiversitet.

Placering af lommeparker

Indre By har mange oplagte steder for placering af lommeparker. Nogle umiddelbart oplagte vil være:

• Jarmers Plads, foran borgerservice
• Rådhuspladsen, foran Vartov
• Ny Østergade-Rigensgade
• Aborreparken – få samling på de sidste stumper
• Nansensgade ved Ahlefeldtsgade og Vendersgade
• Teglgårdstræde – foran Sundhedshuset
• Kronprinsessegade v. den gamle benzinstation
• Langs havnepromenaden – særlig ved Havnegade

Langs havnen kunne man forestille sig dels grønne pontoner, hvor man kommer tæt på vandspejlet. Dels at man fik gamle coastere tilbage langs kajen, som blev tilplantet som grønne øer. Dette kunne være en mulighed for, at bydelen fik plads til skolehaver. I det hele taget kunne man gøre havnepromenaden til et eksperimentarium for udvikling af forskellige typer af lommeparker – åbne, lukkede, kontemplative, aktivitetsbetonede, legevenlige.

Man kunne også udvikle elementer, som gjorde det muligt på få dage at møblere en lommepark, hvor mulighederne opstod i et begrænset tidsrum.

Vejtræer

Det kan være svært at tyde kortskitserne i oplægget til Lommeparker træer og andet grønt, men det ser ud til, at man har villet plante træer langs de store gennemfartsveje. Det vil oftest være disse gaderum, som er store nok til gadetræer, så det virker som et indlysende hovedgreb. Hvis gadetræerne placeres mellem kørebane og cykelsti, kan de være med til at gøre det tryggere at færdes som blød trafikant langs de store trafikårer og dermed medvirke til, at endnu flere vælger cyklen.

Vi tvivler dog på, at det vil være en god idé at plante vejtræer i Stormgade – et sted som her vil facadeplanter sandsynligvis være eneste mulighed for at forgrønne gaderummet. Til gengæld vil det være oplagt at have vejtræer i hele Vester Voldgades udstrækning.

I det hele taget skulle man prioritere med de grønne elementer at tydeliggøre den oprindelige bygrænse og voldanlæg – selv hvor man senere har bebygget området.

Sikring af markante træer i bybilledet

Særlig i middelalderbyen er gaderummene ofte for snævre til gadetræer. Her vil facadebeplantninger kunne komme på tale, og her er det vigtigt at notere sig, at den oprindelige måde, hvorpå træerne stod i gadebilledet, var inde på karreerne i haver, hvorfra trækronen rakte sin krone ud i gadebilledet.

Situationen findes endnu flere steder, i Sankt Peders Stræde, Fiolstræde, Teglgårdstræde osv. Det var også tilfældet indtil for nylig i Larsbjørnsstræde 3, men træet blev fældet. Disse få træer er af uvurderlig vigtighed for bybilledet, og man burde som del af Lommeparker træer og andet grønt sikre sig at disse få steder blev fredet, eller i hvert fald at ejerne blev gjort opmærksomme på, at de var vigtige for bybilledet.

De lodrette haver

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil brugen af de lodrette flader ofte være den eneste mulighed for at få grønt i byrummet. Ved at inddrage den historiske bys mange tomme gavle og bagmure til beplantning kan man opnå et betragteligt beplantningsvolumen.

Særligt markante gavle og vægpartier ville kunne tilplantes som lodrette haver.

Særlig langs de store trafikkorridorer er luftkvaliteten i dag ikke tilfredsstillende, og store dele af tiden ligger partikelforureningen over EUs grænseværdier. Beplantningen kan udgøre en del af luftrensningen, samtidig med, at den kan dæmpe akustikken i gaderum med ellers hårde flader. Vi vil derfor foreslå, at man systematisk indleder beplantningskampagner i en grøn zone omkring de store veje.

I den forbindelse kunne man ønske sig, Københavns Kommune som tak for, at byens borgere og virksomheder lægger gavle og bagmure til, tilbyder en årlig klipning af facadeplanter. Det vil kunne sikre, at de aldrig kommer til at volde problemer oppe i taghøjde, og dermed mindske problemerne ved, at de tomme bagmure så godt som altid står i skel.

Involver borgene

Mange steder ville det være muligt – og ønskeligt – at involvere lokale borgere og beboerforeninger i den løbende pleje af byens grønne elementer. Det kan skabe tilhørsforhold og give den løbende opmærksomhed, som gør, at der vil blive værnet om vegetationen.

Lad lommeparkerne få forskelligartet karakter

Lommeparker vil have forskellig funktion alt efter hvor i en bydel, der er tale om, og hvilken bydel, det drejer sig om. Hvor der er gode store parker i nærheden, handler lommeparker mere om nærophold for beboerne eller muligheder for stop under vejs – små steder, hvor man kan læse sin avis eller sætte sig og spise en is med barnet på vej hjem, eller hvis man lige møder en, man kender.

Er der ingen store grønne områder i nærheden må der gerne være mulighed for leg, et lille halvtag, en kaffe/isvogn, man ved kommer forbi, mere fast mødested f. eks. for at børnefamilier på vej hjem fra institutionen kan være ude lidt længere, når vejret er godt.

Lommeparkerne vil også blive elsket af turisterne, som en vigtig del af den imødekommende by, som kan opleves til fods, som små pusterum, hvor man kan hvile benene, kigge kort og guide og få en fornemmelse af byens eget liv.

Det er vigtigt, at det er ukommercielt, altså at man ikke skal købe noget for at sidde der, og at der er en oase-agtig stemning, så lommeparkerne står som et stadigt tilbud om en pause midt i det hektiske byliv.

I lommeparkerne vil man se mange varianter af ’væggen’ eller ’skærmen’, som beskytter, omfavner, definerer rum, skaber læ og solkroge. Lommeparkerne må gerne rumme vand medforskelligartet karakter, brusende, rislende, spejlende, klukkende – og en vandpost med vand, der kan drikkes.

Parker

Generelt er bydelen begavet med mange gode, forskellige parker, og man kan ikke takke byens vise fædre (og mødre) nok for, at de ikke bebyggede voldene. Kongens Have er den flade, velfriserede park, hvilket betyder at den er god til boldspil, kørestole, og barnevogne, men desværre også cykler, mens de andre parker har større landskabelig vildskab både med hensyn til terræn og bevoksning. Det er godt med de forskellige parker og vigtigt at bevare deres forskelligartede udtryk. Som i resten af Københavns Kommune er der slidt i de kommunale parker, og det er trist, at de personalebetjente legepladser er sparet væk, idet de gav en fin mellemting mellem institution og intet opsyn overhovedet, ligesom muligheden for at låne legetøj mv. forsvandt.

Grønne forbindelser

Her skal man kunne promenere, cykle, lære børn at cykle, sparke bold, løbe på rulleskøjter. Der skal altså være plads til alle, og noget at se på – dvs. masser af bænke og gerne nogle lave siddemuligheder for børn. Alle bænke er for voksne.

Mere overordnet kunne man ønske sig, at grønne forbindelser genforbandt nu adskilte dele af det gamle voldanlæg, fra Kastellet over Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Aborreparken til Tivoli.

Grønne gårdrum

Indre By rummer en skat af små vidunderlige gårdrum, som giver daglige glæder og oplevelser til de mennesker, som bor og arbejder omkring. Nabogården kan så være væg til væg-asfalteret parkeringsørken. I en bydel med så sparsom plads som Indre By virker dette ikke rimeligt, og man burde gennem krav om biofaktor og friareal sigte på gradvist at få bilerne og asfalten ud af karreerne, så disse områder blev givet tilbage til mennesker og natur. Blev de fleste gårdrum som de bedste, ville det være et kolossalt løft for bydelens beboere.

Videre afsøgning af muligheder

I Agendacenter Indre By/Christianshavn, som i disse måneder er ved at starte op, har man planer om at iværksætte en registrering af bydelens naturkapital, herunder mere systematisk at finde velegnede steder for lommeparker, gadetræer og andet grønt.

En styrkelse af byens grønne elementer må være et centralt element i enhver plan for den bæredygtige by. Vi ser derfor frem til den videre dialog om udviklingen af de grønne elementer i Indre By. Og er der yderligere spørgsmål til ovenstående, vil vi meget gerne uddybe.

Med venlig hilsen
Indre By Lokaludvalg