Strøtanker om bæredygtighed

Det blæser i Danmark, og mens solen står bedrøveligt lavt om vinteren, når vi har mest brug for lys og varme, så blæser det i store dele af vinterhalvåret. Det har derfor været oplagt at udbygge den danske energiforsyning med vindkraft. Man er dog stødt på det problem, at vindmøllerne rent ud sagt producerer som vinden blæser. Det har derfor været lidt besværligt at integrere møllerne fuldt ud i det nuværende net, og man har af samme grund hævdet, at det ville være svært at få vindkraften til at levere mere end omkring 20% af den samlede energiforsyning.

Men nu har et dansk projekt skabt et nyt styringssystem, som skulle gøre det muligt at nå op på 50% af den samlede energi fra vindkraft. Ved at etablere en række virtuelle kraftværker, har Energinet.dk, som ejer det danske el-net, formået at etablere en form for intelligent net, som kan håndtere svingende energiinput fra 10.000-vis af vindmøller (og andre energiproducerende enheder).¹ Man kan sige, at man går fra en hierarkisk struktur, som baserer sig på optimeringen af få store enheder, som sender strøm én vej gennem el-nettet, til en netværksstruktur, hvor strømmen bevæger sig frem og tilbage mellem et langt større antal neheder.

Det nye cellebaserede net kræver, at alle leverandører kan styres, så helheden kan optimeres. Det vigtige er her i videst muligt omfang at bruge de fossile energiinput (og på sigt de mere kontrollerbare vedvarende energikilder) som de fleksible størrelser, som kan supplere den pulserende karakter af sol- og vindeneergien, frem for som traditionelt at tænke isoleret på de enkelte kraftværkers optimering.

Energinet.dk mener at kunne være klar med en landsdækkende løsning fra 2011. Der findes allerede byggemodnede placeringer for et stort antal havvindmølleparker (se tidligere blog-indlæg: Stor dansk havvindmøllepark på vej vedr. de danske udbygningsplaner), så det er blot med at komme i gang med flere vindmølleparker. Og skulle vi komme over 50% vindkraftandel, så der en sjælden gang måtte sendes billig strøm ud i verden, kan man trøste sig med, at den endda sparer CO₂ fra en tilsvarende produktion.

Celleprojektet. Kort fortalt, Energinet.dk 2008.

Kent Krøyer: Dansk regulator gør plads til 50 procent vindenergi i elnettet, Ingeniøren 01.12.2008.¹

I disse dage, hvor der er klimakonference i Poznan, opfordres alle kloden rundt til hver dag kl. 3:50 PM at ringe 350 gange. Har du ikke lige en kirkeklokke i nærheden, så find en tibetansk klokke, en krystalvase, din yndlingsringetone på mobilen, det dybe A på klaveret eller noget andet med smuk klang og vær med til at indspænde kloden i et klangfelt, som resonerer på 350. På den måde vil bølger af 350 klokkeslag rulle rundt om jorden i takt med solens stigen og synken.

Formålet er at markere nødvendigheden af, at koncentrationen af CO₂ i atmosfæren igen kommer ned under 350 ppm. Tallet 350 er således det 21. århundredes nøgletal – den koncentration af CO₂ i atmosfæren, vi skal tilbage til, for at standse ismassivernes accelererende afsmeltning og langtidsstabilisere klimaet.

For få dage siden gav klimaforskeren James Hansen i Uppsala ved et møde mellem alle verdens trossamfund forud for klimatopmødet i Poznan en fornem introduktion til situationens alvor og nødvendigheden af at bringe koncentrationen af CO₂ i atmosfæren tilbage under 350 ppm. Den findes på video (klik her) på minuttallene 1:09:50 -1:28:48 min.

Se også blog-indlæggene 350 klokkeslag for klimaet, Fælles klimaerklæring fra verdens trossamfund, Bill McKibben: 350 sekunder om 350.org og Hvor store CO₂-reduktioner skal der til?

For mere om nødvendigheden af 350 ppm, se også 350.dk og 350.org.

Ring a Bell 350 Times On Nov. 30 to Solve the Global Warming Crisis, The Daily Green 21.11.2008.