Strøtanker om bæredygtighed

I forlængelse af ASEM-mødet for to uger siden, hvor 43 lande gav et samlet erklæring om, at de var rede til at indgå en klimaaftale i København i 2009 (se blog-indlægget: Europa og Asien melder klar til klimaaftale), har Kina givet en langt række uddybende statements, som tilsammen giver en mosaik af, hvad kineserne forestiller sig der skal til for at ville indgå i en kommende klimaaftale med bindende reduktioner, samt ikke uvæsentligt, hvem der kommer til at betale hvad.

Den vestlige verden bør forlade sin ubæredygtige livsstil og gøre langt mere for at hjælpe fattige lande med at tilpasse sig til klimaforandringerne, siger den kinesiske premierminister Wen Jiabao. Kina har foreslået en form for klimafond, som administrerer 1% af at de rige landes BNP.

Det er jo aldrig helt lykkedes at skabe præcedens om 1% i U-landsbistand, men kunne vi ikke i den rige del af verden leve med, at 1% gik til afbødninger af klimaforandringer samt humanitære og uddannelsesmæssige aktiviteter, mens 1% gik til en systematisk omlægning til produktion af og med vedvarende energikilder? hvis så brugte yderligere 2-3% på de nødvendige strukturelle forandringer på hjemmefronten, ville tingen begynde at bevæge sig i den rigtige retning inden for ganske få år. Men desværre står de borgerlige partier klar til at bruge den til skattelettelser, når endelig der begynder at ske en kapitalisering af CO₂-forureningen.

Kina har meldt klart ud, at landet ikke har ressourcer til at begrænse sine CO₂-udledninger alene. Det vil kræve økonomisk støtte, det vil kræve omfattende teknologioverførsler, og – påpeger kineserne – det vil være naivt at forestille sig, at landet i nær fremtid kan gøre sig uafhængig af kul. En del af problemet er, at vi i den rigeste del af verden i stor udstrækning har udflaget vores energikrævende fremstillingsvirksomhed til lande som Kina, så det kinesiske kulforbrug er også den vestlige verdens kulforbrug. Omkring en tredjedel af de kinesiske CO₂-udledninger går således til produkter som eksporteres, hvor omvendt de danske CO₂-udledninger ville være markant højere, hvis vi indregnede CO₂-udledningerne fra vores import. Her fungerer markedsmekanismerne upåklageligt – er der et smuthul, skal det nok blive brugt.

Hvor Kina indtil for nylig ikke har været indstillet på at indgå bindende aftale om CO₂-reduktioner, har man omvendt arbejdet målrettet på at energieffektivisere, og man har som målsætning at reducere energiforbruget med 30% pr. produceret enhed i årene 2006-10. Energieffektiviseringer i den størrelsesorden er yderst betydningsfulde, men med tocifrede vækstrater og fuld turbo på mekaniserings- og industrialiserings-processen har det omvendt slet ikke været nok til at undgå, at Kinas samlede energiforbrug og udledninger af drivhusgasser i disse år er hastigt stigende.

Og nu hvor Kina endelig er ved at formå at løfte sig over fattigdomsgrænsen, er der ikke noget at sige til, at det er svært at acceptere, at man skal stoppe vækstlokomotivet, nu hvor man endelig er ved at komme på sporet af den vestlige verdens velfærd.

At ‘den amerikanske drøm’ vil forblive et fatamorgana, som kloden på ingen måder kan bære, kan være endnu sværere at acceptere, ikke bare for kineserne, men for hele verden. Hvis vi omvendt ender med at gøre den drøm til det fælles mål i et forsøg på at gøre os alle sammen til millionærer, vil kloden definitivt bukke under, klimaforandringerne nå ‘tipping points’, hvor de bliver selvaccelererende, og havstigningerne vil accelerere voldsomt. Derfor gør det mig så ondt at høre, hver gang selv et land som Danmark – eller en by som København – først og fremmest skal sikre sin fortsatte økonomiske vækst.

Se også tidligere blog-indlæg: Nye toner fra Kina, Kinesisk kulafbrænding og En tredjedel af Kinas CO₂-udledninger skyldes eksport.

Geoff Dyer: Beijing advises west to step up climate efforts, Financial Times 09.11.2008.

China says not enough cash, expertise to cut greenhouse gases alone, AP 08.11.2008.

China urges developed nations taking responsibility in climate change, (Xinhua) China Daily 07.11.2008.¹

Geoff Dyer: Wen tells west to boost climate efforts, Financial Times 07.11.2008.¹

China tells rich nations to pay up on climate change, (Reuters) New Scientist 07.11.2008.¹

Chris Buckley: China set to take the initiative in climate talks, Reuters 06.11.2008.

German expert praises China’s will to tackle climate change, (Xinhua) People’s Daily 01.11.2008.

China hopes for step-by-step progress of low carbon economy, (Xinhua) People’s Daily 31.10.2008.

Li Jing: China issues post-Kyoto plans on climate change, China Daily 30.10.2008.

Shai Oster: China Asks Rich to Pay for Cleanup, Wall Street journal 30.10.2008.

China says coal addiction makes climate change fight hard, AFP 29.10.2008.

Emma Graham-Harrison & Chris Buckley: China says greenhouse gases catch up with U.S., Reuters 29.10.2008.

China: Rich should pay to fight climate change, (AP) The Hindu 28.10.2008.

Tam Choy Lin: China Says Domestic Sustainble Development Crux To Combating Climate Change, Bernama 28.10.2008.

Emma Graham-Harrison: China may back sectoral cuts if it gets clean tech, Reuters 29.10.2008.