Diesel-svampe?

8. november 2008

Gliocladium roseum

Gary Strobel fra Montana University har netop offentliggjort en artikel i The Journal of Microbiology¹ om en svamp fundet i veddet fra et særligt træ i et gammelt skovområde i det sydlige Chile. Det særlige ved denne lille svamp, Gliocladium roseum, er, at den under iltfattige forhold producerer en hel række diesel-agtige komponenter – ikke en biodiesel, men en diesel, som vil kunne hældes direkte i en dieselmotor.

koloni af Gliocladium roseumStrobel fortæller til den amerikanske nationalradio NPR, at svampen blev indsamlet under en ekspedition for 10 år siden, men har ligget nedkølet siden da. Først for et år siden blev den hevet frem og sendt til analyse, og det var meget overraskende resultater, man fik: Det er først kendte eksempel på en organisme, som kan lave en såkaldt myco-diesel direkte fra cellulose.²

Det næste spørgsmål er, om denne lille svamp (billederne herover er stærkt forstørrede) kan transplanteres fra dens nuværende voksested, inde i veddet i ulmo-træet, til en produktion i industriel skala, hvor cellulosen kommer fra poppel eller måske rester fra majsdyrkning. Det må fremtiden vise. Lige nu er man i gang med at kortlægge genetikken, og der vil givet blive arbejdet videre med opdagelsen i de kommende år. Hvis det kan lade sig gøre at producere brændstof ved hjælp af svampekulturer, åbner det for kolossale perspektiver. For til forskel fra den fossile dieselolie vil den CO2, som frigives ved forbrændingen af myco-diesel, være absorberet fra atmosfæren, og vi står med et potentielt CO2-neutralt brændstof til forbrændingsmotoren.

ulmo-træet, som er vært for diesel-svampen, er stedsegrønt og står med kamellia-agtige blomstrer i januar-martsMan har spekuleret på, hvorfor den lille svamp udvikler disse diesel-agtige stoffer. En hypotese er, at det er en symbiose med ulmo-træet, hvor diesel-komponenterne beskytter ulmo-træet mod andre mikroorganismers nedbrydende aktivitet.

Den biologi og botanik, som udviklede sig efter Darvin og Linné, havde i høj grad fokus på den enkelte art, som man isolerede på samme måde, som vi har fået vores menneskeforståelse helt friskåret fra den omgivende natur. Først med moderne systembiologi er vi begyndt at forstå de komplekse sammenhænge, som bærer økosystemerne. Og vi mangler stadig at bruge den systemiske forståelse til at genplante mennesket i naturen på naturens vilkår. Men hvis vi ellers evner at se det, venter der masser af tilsvarende opdagelser rundt omkring i verdens urskovsbiotoper.

Se også tidligere blog-indlæg: Min bil kører på algesuppe, Biobrændstof en økologisk katastrofe, Biobrændstof hovedårsag til fødevarekrise og Diesel-træer?

indlæg oprettet af Jens Hvass

Gary A. Strobel et al.: The production of myco-diesel hydrocarbons and their derivatives by the endophytic fungus Gliocladium roseum in Microbiology, vol. 154 no. 11 2008 pp. 3319-28 (pdf).¹

Evelyn Boswell: MSU-led team finds new type of fuel in Patagonia fungus, Montana State University 03.11.2008.

New Type Of Diesel Fuel Found In Patagonia Fungus, ScienceDaily 04.11.2008.

Alex Chadwick: Scientist Discovers Fungus That Could Fuel A Car, (audio) NPR 04.11.2008.²

Alexis Madrigal: Rainforest Fungus Naturally Synthesizes Diesel, Wired 03.11.2008.

Alok Jha: Scientists discover Patagonian diesel that grows on trees, The Guardian 04.11.2008.

Kent Krøyer: Dieselproducerende svamp fundet i Sydamerikas jungle, Ingeniøren 06.11.2008.

Kent Krøyer: Gensplejset bakterie spytter køreklar diesel ud, Ingeniøren 17.08.2008.

Share