Kortlægning af klimaforandringer

13. oktober 2008

Til venstre sommer temperaturstigninger, til højre vinter temperaturstigninger i 2071-2100 sammenlignet med temperaturerne i 1971-2000.

Max Planck Institute for Meteorology i Hamburg har på baggrund af nyudviklede klimamodeller lavet en ganske indgående kortlægning af klimaforandringerne i Tyskland løbet af det 21. århundrede. Resultatet heraf kan ses i en artikel i Der Spiegel, Predicting the Impact of Climate Change on Germany,¹ som bringer to serier af klimakort, dels for 2031-2060, dels for 2071-2100, sammenlignet med forholdene i perioden 1971-2000. Det er ganske interessante data også set med danske briller, da kortudsnittet inkluderer det sydlige Danmark, hvor udviklingen i store træk svarer til udviklingen i det kystnære Nordtyskland.

Som man kan se af kortene herover, kan vi kort sagt regne med, at det bliver varmere. Temperaturstigningerne bliver størst om vinteren, hvor man sidst i det 21. århundrede regner med, at temperaturerne ligger 4-5º højere end i dag, mens sommertemperaturerne alt efter topografi typisk forventes at stige 2º i det nordlige Tyskland (og Danmark), 3º i det centrale Tyskland og op mod 5º syd for Alperne.

Vækstsæsonens forlængelse i antal dage i forhold til 1971-2000, til venstre i 2031-2060, til højre i 2071-2100.

Det synes måske af små ændringer, men med stadigtidligere forår og stadig senere efterår, vil vækstsæsonen i løbet af det 21. århundrede blive markant længere. Ud mod Nordsøen og Østersøen bliver der tale om et vinterklima så mildt, at vegetationens vækstperiode varer tre måneder længere end i dag – eller næsten året rundt.

Procentvis ændring af nedbørsmængder i 2071-2100 sammenlignet med 1971-2000, til venstre sommer, til højre vinter.

Nedbøren forandrer sig ligeledes markant, med mere tørre somre og markant mere nedbør i vinterperioden særlig i kystnære egne. Til gengæld vil snevejr blive stadig mere sjældent, og rapporten forudser, at der ved slutningen af det 21. århundrede ikke vil være snefald under 1.500 m højde, og dermed ingen tyske skisportssteder.

Tilsammen er det så store forskydninger, at det vil gøre vilkårene for vegetationen ganske anderledes. Nordgrænsen for de forskellige planter og træer vil gradvist bevæge sig af nordpå, landbruget vil kunne dyrke helt andre afgrøder og stå med helt nye ukrudtstyper, som kalder på helt nye bekæmpelsesmetoder. Gradvist vil man kunne dyrke flere årlige afgrøder, og for eksempel rødvinsbæltet vil rykke nord for Alperne, og måske Rieslingvine om et par generationer bedst produceres i Det Sydfynske Øhav?

I den ‘frie’ natur vil forskydningen af årstiderne give bedre vilkår for nogle arter og ringere vilkår for andre, men med så hurtige forandringer må man forvente, at veletablerede symbioser i naturens økosystemer brydes op og der går kuk i kalenderen, så trækfugle kommer for tidligt, insekter, som hidtil har taget sig af bestøvningen af særlige arter, kulminerer forskudt osv.

Se også tidligere blog-indlæg: Klimaforandringer og biodiversitet, Klimaændringer driver planter op ad bjergsiderne, Ukrudt og klimaforandringer og En klimatologs perspektiv.