Lord Turner: Slut med brug af fossile brændstoffer om 20 år

7. oktober 2008

Lord Turner of EcchinswellLord Turner of Ecchinswell, formanden for The Independent Climate Change Committee siger i dag i The Guardian, at vi må afvikle brugen af fossile brændstoffer i energisektoren i løbet af de næste 20 år.¹ Det sker i forbindelse med en anbefaling af, at Storbritannien strammer sin samlede klimamålsætning for 2050 fra 60% til 80% CO2-reduktion. Reduktioner i den størrelsesorden er ifølge Lord Turner svære at forestille sig for skibsfarten og luftfarten, hvorfor andre sektorer som energisektoren må udfase brugen af fossile brændstoffer længe før 2050.

Lord Turner lægger sig hermed helt på linje med den engelske premierminister Gordon Brown, som for nylig gjorde sig til talsmand for, at Storbritannien måtte skærpe sin målsætning for 2050 fra en 60% reduktion af CO2-udledningerne til en 80% reduktion. Med De liberale demokraters forslag om, at England skal være CO2-neutral i 2050, nærmer det politiske system i England sig en konsensus om at tage klimaudfordringen alvorligt (se tidligere blog-indlæg: Britisk opgør med ‘oliens diktatur’ og De liberale demokrater: Storbritannien CO2-neutral i 2050).

AES Drax i Yorkshire er Englands største kulfyrede kraftværk. AES Drax producerer 7% af Englands elektricitet og udleder herved 22,8 mio. ton CO2 om året eller mere end de 100 mindst industrialiserede lande i verden tilsammenDette er målsætninger, som vil indebære ganske radikale forandringer af det engelske samfund. Man har i de senere år gjort en del tiltag for at omlægge til vedvarende energi, og officielle tal syntes også at pege på, at engelske CO2-udledninger var nået 5% under 1990-niveauet. Men en opgørelse, som inkluderer de engelske emissioner fra fly- og skibstransport, viste for nylig, at de samlede engelske udledninger lå hele 37% over udledningerne i 1990. Dette er sandsynligvis ikke enestående for Storbritannien, men viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at få skibs- og luftfarten med ind i afløseren for Kyoto-aftalen (se tidligere blog-indlæg: 7.000 britiske vindmøller på vej, Erhvervslivet vil flyve mindre og Storbritanniens CO2-udledninger steget 37% siden 1992).

Lord Stern of BrentfordEn anden af Englands klimaprofiler, Lord Stern of Brentford, som har stået i spidsen for den engelske regerings klimarapport og gentagne gange har understreget, hvor meget dyrere det vil være at lade stå til end at handle konsekvent i forhold til klimaudfordringen, slår i dagens aviser til lyd for, at finanskrisen ikke er nogen undskyldning for at tage klimaproblemerne alvorligt, men en yderligere ansporing til at få gang i investeringerne i infrastrukturen til et samfund, som fuldt ud baserer sig på vedvarende energi.

Tankevækkende nok giver Lord Stern i samme artikel udtryk for, at samfundsforandringerne som følge af klimatilpasningerne vil være mindre gennemgribende end de forandringer, som samfundet gennemløber som konsekvens af informationsteknologien.²

George MonbiotI samme udgave af The Guardian kan man læse George Monbiot hudflette den europæiske bilindustri, som i de seneste dage har været ude med fiskesnøren for at få deres ‘retfærdige’ tilskud på 40 mia. euro, når nu den amerikanske bilindustri som del af den amerikanske finans-redningsplan fik store støttebeløb. GSG – går den så går den.³

EU havde allerede i 1994 planer om at indføre en grænse på 120 g CO2 pr. km, som man for nylig igen har villet indføre. Men man men gav efter overfor pres fra bilindustrien, som i 1998 lovede inden for 10 år at nå 140 g CO2 pr. km ad frivillighedens vej.

Men bilindustrien har ikke kunnet administrere frivilligheden og er stadig langt fra de 140 g. Og nu, hvor EU ville indføre en fast grænse har den tyske bilindustri-lobby protesteret så meget, at de nuværende forhandlinger endte med 130 g CO2 pr. km i stedet for 120 g CO2 pr km. Det er ubegavet kortsigtet tankegang fra bilindustrien, som har vundet. For stod man om får år med en generation af europæiske hybridbiler, som klarede sig med 5, 10 eller 20 g CO2 pr. liter, havde man gjort det lidt mere sandsynligt, at der kan findes plads til bilismen i en bæredygtig verdensorden.³

indlæg oprettet af Jens Hvass

Juliette Jowit: End use of fossil fuels in 20 years, UK warned, The Guardian 07.10.2008.¹

Juliette Jowit: Stern: Financial crisis could promote clean energy, The Guardian 07.10.2008.²

George Monbiot: This green subsidy for car makers is just a disguised corporate bail-out, The Guardian 07.10.2008.³

Staying green in the gloom, (leder) The Guaridan 08.10.2008.

 

Share