Organiske plasticposer

1. oktober 2008

En af mine sensommerfornøjelser er Hokkaido-græskar, og jeg plejer hvert år ved denne tid at købe nogle stykker af dem og have dem stående en tid for at glæde mig over farvepragten, før de går i suppegryden. Men i år er der kommet plastic omkring dem i Irmas grøntsagsafdeling. En ubetydelig detalje, måske. Men på den måde har der gradvist sneget sig mere og mere plastic og skumbakke-emballage ind i dagligdagen. Tænker nogle gange tilbage på min grønthandler på Øster Farimagsgade, som kun havde papirposer – tre størrelser brunt papir. Sådan var det også i mange år på torvet, men her er man ligesom i butikkerne stort set gået over til plastic.

Faktisk forlød det for nyligt, at plasticindholdet i vores affald ifølge en rapport fra DTU i dag ligger dobbelt så højt som hidtil antaget, og at det var en ‘bombe under Danmarks klimaplan’. De øgede plasticmængder udleder ved forbrænding så meget mere CO₂, at det forrykker vores nationale CO₂-regnskab og vores EU-forpligtelser til at øge vores andel af vedvarende energi så meget, at det vil kræve to havvindmølleparker at kompensere for den øgede mængde plastic.¹

Det er faktisk et lysende eksempel på, at bittesmå forandringer i hverdagen kan gøre en stor forskel i det samlede regnskab. Så lad os få udfaset den det meste af vores plasticforbrug, lad os øve os i at genbruge de poser, vi vitterligt køber, og i langt støre udstrækning klare os med stofposer og rygsæk.

Noget andet er, at det er en uskik blot at brænde vores affald af. Det organiske materiale skal i langt større grad tilbage i økosystemerne som levende materiale, hvor det kan blive råstoffer til nye ressourcer. Kun herved kan landbruget undgå sin nuværende afhængighed af kunstgødning.

Og så er det på tide at få stillet nogle tidssvarende krav til plastic. Ud med phthalater, tungmetaller og andre giftigheder, ikke kun i børnelegetøj, men i alt vi omgiver os med, tapeter, tæpper osv. De sidste 30-40 år har plasticmaterialer, som er yderst tvivlsomme overfor vores sundhed og ikke har noget at gøre i et bæredygtigt samfund, sneget sig ind over alt i vores tilværelse. Fremover burde man kun anvende højkvalitets plasttyper, som kan gensmeltes igen og igen, eller som efter endt brug kan indgå fuldt ud i naturens kredsløb uden komplikationer. Der findes i dag løsninger til at gøre det meget bedre. Der skal blot en præcis lovgivning til, som ikke lader sig forstyrre af plastindustriens lobbyister.

Det danske emballagefirma Pack2 forhandler nu en bærepose, som i løbet af et par måneder kan omsættes i en kompostbunke. Fyldt med fugtigt husholdningsaffald opløser poserne sig selv efter blot en uges tid. Posen, som er udviklet af det tyske firma Loick, er fremstillet af majsstivelse og er dermed fuldt bionedbrydelig.²

Dermed bliver den del af det biologiske kredsløb, hvor vores nuværende plastictyper forbliver tekniske materialer, som naturen har svært ved at nedbryde. Men selv her er der råd. Nordmænd har udviklet et tilsætningsstof, Renatura (som blandt andet indeholder jern), som gør det muligt for bakterier at nedbryde polyethylen og polypropylen i naturen inden for omkring 6 måneder.³

Og for nylig blev en amerikansk gymnasieelev så træt af at skulle samle plastic op, at han isolerede en bakteriestamme, som kunne nedbryde plastic.¹¹ Billedet herover viser sådanne Pseudomonas bakterier. Det var måske noget at gå videre med herhjemme for at slippe for som nu at brænde store mængder plastic af.

Spørgsmålet om papir- eller plasticposer har bølget frem og tilbage i mange år, og der kan siges rigtig meget både for og imod. Nogle gange bliver det sat op som om det blot er et valg mellem pest og kolera. I mit perspektiv er det mere et valg mellem pest og influenza. For nok er der miljøbelastninger ved en papirspose. Men til forskel fra plasticposen, som (bortset fra Loicks majsposer) er lavet af råolie, er en papirpose lavet af materialer, som kommer fra naturen og uproblematisk kan gå tilbage til naturen. hvor den onventionelle plastic forbliver et fremmedlegeme i naturens kredsløb.

Se også tidligere blog-indlæg: Kina forbyder gratis plasticposer.