Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil! | Strøtanker om bæredygtighed

Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil!

28. september 2008

I sidste uge fremlagde Teknologirådet sin nye rapport, Klimarigtigt Byggeri – vi kan, hvis vi vil!¹ Den giver en skarp analyse af et af de helt store problemområder, hvis vi i de kommende år skal kunne reducere forbruget af fossile energikilder i en grad, så vi får lavet de nødvendige reduktioner i CO₂-udledningerne for at langtidsstabilisere klimaet. For samtidig med at den vedvarende energisektor skal udbygges markant, må vi over alt lære at spare på energiforbruget gennem at gøre tingene langt mere intelligent og energieffektivt end på en tid, hvor energien var noget nær gratis.

Omkring 40% af Danmarks energiforbrug finder sted i landets boliger, det offentliges bygninger og det private erhvervslivs bygninger. Det svarer til en årlig udgift i størrelsesordenen 50 mia. kr. Ved nybyggeri kan med i dag med kendt teknologi lave nulenergihuse – eller endda plusenergihuse. Det virkelig svære er den eksisterende bygningsmasse, men det er realistisk i snit at spare omkring to tredjedele af energiforbruget.

Rapporten anbefaler, at man hurtigst muligt iværksætter en systematisk energirenovering af 3-4% af vores samlede bygningsmasse hvert år. På den måde vil man i løbet af cirka 30 år have fået energirenoveret alle bygninger, og man vil gradvist have nået meget store energibesparelser og CO₂-reduktioner på omkring 10 mio. ton eller 20% af Danmarks samlede nuværende udledninger. Det er vel at mærke en 20% reduktion, som udelukkende bygger på allerede kendt teknologi, og som med de nuværende energipriser har en relativt kort tilbagebetalingstid.

Planlægningsgruppen bag rapporten konkluder, at udviklingen i retning af mere klimarigtigt byggeri ikke går af sig selv. Gruppen har derfor udarbejdet seks anbefalinger, som især er rettet til regering og Folketing:

1. Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en handlingsplan

Et langsigtet mål for hele bygningsbestanden skal forpligte politisk og følges op med klare delmål og virkemidler som differentieres i forhold til bygningernes ejerforhold, alder og funktion. Med nutidens byggeteknik og den igangværende udvikling på området er der store, uudnyttede muligheder for at spare energi og dermed reducere CO₂-udslippet fra langt de fleste danske bygninger. En gennemsnitlig reduktion på 5 procent pr. år er realistisk, hvis man energirenoverer 3-4 procent af bygningerne hvert år, svarende til en ’hovedreparation’ hvert 30. år. Krav og virkemidler skal tilpasses løbende for at sikre, at målet nås.

2. Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere

Målsætningerne for energiforsyning, klimabeskyttelse og miljø er sat af regeringen og Folketingets flertal. Derfor bør staten vise et godt eksempel. Staten må gå i spidsen med energimærkning og energibesparelser, og det offentlige skal bygge og renovere til Bygningsreglementets bedste energiklasse. Det vil medvirke til at modne markedet og motivere den private sektor og de enkelte borgere. Kommunerne og regionerne bør motiveres til, ligesom staten, at vise et godt eksempel ved nybyggeri og ved energieffektivisering og energistyring i egne bygninger. I de økonomisk-politiske rammeaftaler med staten skal klimaindsatsen medtænkes og prioriteres højt. Kommunerne spiller desuden en vigtig rolle i den lokale planlægning og forankring af indsatsen. De bør have støtte og bemyndigelse til at fremme overgangen til CO₂-neutral lavenergi og kappes om at udvikle nye løsninger, som det allerede er tilfældet i en del kommuner.

3. Skærp bygningsreglementet

Overgangen til lavenergiklasse 1 bør fremrykkes med fem år, så den træder i kraft i år 2010. Der er planlagt en mere gradvis overgang: 25 procents reduktion i år 2010 og yderligere 25 procent i år 2015 og 2020. Men lavenergiklasse 1 svarer bedre til den bedste byggeskik i dag, også i forhold til vore nabolande. Ved at indføre krav om lavenergiklasse 1 bliver de nye bygningers energiforbrug og udslip begrænset i hele deres levetid, og dansk byggeri får et incitament til at forbedre sin konkurrenceevne.

4. Iværksæt frontløberprojekter

Demonstrationsprojekter, der afprøver nye ideer og koncepter i fuld skala, skal have økonomisk støtte. Resultaterne skal måles og evalueres på en grundig og ensartet måde, å de kan almengøres i fremtidigt byggeri. Gode erfaringer skal formidles, så de kan fungere som forbilleder. Staten kan udskrive konkurrencer om energirigtige, klimavenlige og omkostningseffektive energirenoveringer.

5. Indfør økonomiske incitamenter

Beskatningen af ejendomsværdi skal aftrappes i forhold til ejendommens energimærke. Derved bliver der udløst en skatterabat, når en ejer forbedrer sin bygning en eller flere klasser på skalaen fra A-mærke til G-mærke. Desuden anbefales et tilskud til nybyggeri og renoveringer som er mindst en klasse bedre end Bygningsreglementet kraver. Det anbefales også at give tilskud til vedvarende energi i bygninger.

6. Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig

Det anbefales at indføre en ensartet standard for totaløkonomiske beregninger og styrke den byggefaglige rådgivning med et videnscenter for energi- og miljørigtige byggematerialer, -komponenter og -løsninger. Generelt bør der gøres mere for at synliggøre bygningernes energitilstand. Byggeriets uddannelser skal forbedres på alle niveauer.

Rapporten kan downloades i sin helhed.