Klimaløsning: Lav beton af kraftværkernes CO2
11. august 2008
Normalt er fremstilling af cement en ganske energikrævende proces, hvor kalk og ler opvarmes til 1.450ºC. Herved udledes der for hvert ton cement, der produceres, typisk ét ton CO2 eller mere.
Men Scientific American bragte torsdag en tankevækkende artikel om et californisk firma, Calera, som i tilknytning til Moss Landera-kraftværket eksperimenterer med at skabe cement ud af kraftværkets CO2-holdige røggasser. Der er lagt røgslør over de tekniske detaljer i udviklingsarbejdet, men det fremgår, at man ved at lede disse dampe gennem havvand skulle være i stand til at opsamle 90% af CO2-udledningerne og konvertere dem til cement (calciumcarbonat), at man regner med at kunne begynde at sælge cement i 3. kvartal 2009, og at man har planer om i løbet af 7 år at opføre 100 cementfabrikker.¹
Calera er grundlagt af professor ved Stanford University, Brent Constantz, som gennem mange år har forsket i bio-mineralisering. I princippet er der tale om samme proces, som når koraller danner deres skaller og rev, man tager calcium og magnesium fra havvandet ved normale tryk og temperaturer. “We are turning CO2 into carbonic acid and then making carbonate,” siger Constantz: “All we need is water and pollution.” Ifølge Constantz fjerner processen ikke alle CO2-udledninger, men den får regnestykket til at se langt sundere ud, da man vil kunne indkapsle et halvt ton CO2 for hvert produceret ton cement, i stedet for som nu at producere ét ton CO2 for hvert ton fremstillet cement.¹
Constantz og Calera er finansieret af en af USAs største investorer i grønne bygningsmaterialer, Vinod Khosla. Han siger til The Guardian, at den nye teknologi har potentialet at gøre cementproduktion både billigere og mere miljøvenlig: “I believe we will have a replacement for oil that is cheaper than oil and is dramatically greener. We will have a replacement for coal that is cheaper and greener and a replacement for cement that is dramatically cheaper and dramatically greener.”²
Alene i USA brugte man i 2006 122 mio. ton cement, hvis fremstilling afstedkom en omtrentligt tilsvarende mængde CO2. Kunne denne cement fremstilles af havvand og CO2-udledninger fra kraftværker, har man vitterligt slået to fluer med ét smæk.
Herover er det en af Kenzo Tanges bygninger til de olympiske lege i Tokyo 1964, hvor betonen er formgivet med inspiration fra sneglehusets spiralske struktur. Beton som byggemateriale har aldrig fået nogen høj status i Danmark, hvor det stort set betragtes som velegnet til fundamenter og bortset fra tekniske anlæg pakkes ind over jorden. Vi mangler arkitekter som kan forløse betonens plastiske eller æstetiske potentiale på bores breddegrader, som man har set det i for eksempel den brasilianske og den japanske arkitektur.
Bortset fra systematisk at øge af CO2-bindingen i vegetationsvolumenet i samtlige klodens økosystemer er Caleras cementproduktion det mest lovende CCS-projekt (Carbon Capture Storage) jeg til dato har hørt om. Til forskel fra de fleste andre CCS-projekter, hvor CO2 er håndteret som et ‘problem’, som skal bortskaffes (om det så bliver pumpet i oliefelter, salthorste eller under havets bund), føres kraftværkernes overskydende CO2 her tilbage i vores huse, broer og bygningsanlæg – helt parallelt med at den CO2, som gennem fotosyntesen absorberes i planterne, bliver til nye byggematerialer for planternes vækst. Det er den slags vugge til vugge-tænkning, hvor ‘spild’ fra én proces bliver råmateriale i en ny proces, som vi bliver nødt til at blive meget bedre til i de kommende år, hvis klodens ressourcer skal række til gode tilværelser for alle.
Kunne man få implementeret en tilsvarende proces i Kina, som i 2006 brugte fem gange mere cement end USA, så man fik indkapslet store dele af CO2-udledningerne fra kinesiske kulkraftværker langs kysterne i cementproduktionen, begynder det at lige starten på noget, som kunne blive et vendepunkt for verdens CO2-udledninger – og som kunne sandsynliggøre, at vi ikke bare kunne stabilisere, men på sigt ligefrem nedbringe atmosfærens koncentration af CO2 til de 350 ppm, som er nødvendig for at langtidsstabilisere klodens klima. Og det vil klart appellere til mange, at man helt bogstaveligt kan bygge sig ud af problemet.
Lizzie Buchen: A Green idea Set in Cement, Monterey Herald 04.10.2008.
David Biello: Cement from CO2: A Concrete Cure for Global Warming? Scientific American 07.08.2008.
Richard Shaffer: The King of Green Investing, FastCompany juli 2008.
Emma Ritch: Green building materials are red hot, Green Business 28.03.2008 (pdf).
John Sterlicchi: US venture capitalists pour millions into green construction technology, The Guardian 11.01.2008.²
Gerald Traufetter: Can Carbon Dioxide Be Turned to Concrete? Der Spiegel 20.08.2008.
Matt Marshall: Calera, pulls carbon dioxide out of atmosphere to produce cement, Venture Beat 05.10.2007.
8. september 2008 kl. 20:13
Interessant artikel…var slet ikke klar over at det var muligt? Tankevækkende..!! :-)
10. september 2008 kl. 10:07
Vi mangler også stadig at se, at det er muligt at producere Calera-cement i større skala, og at den har samme holdbarhed og styrkeegenskaber som Portland-cementen. Og med de sparsomme tekniske oplysninger der nu er tilgængelig om processen, kan jeg ikke gennemskue, om processer i dette omfang vil kunne virke forsurende inde på havenes ph-balance.
Men selve tilgangen er en øjenåbner. Og selv hvis det viser sig, at Calera-cementen fungerer bedst ved simple opgaver som fundamenter, byggeblokke og fortovsfliser, vil det have et kolossalt CO2-bindingspotentiale.