Strøtanker om bæredygtighed

I Ingeniøren kan man fredag læse, at Københavns Universitet inden klimatopmødet næste år vil have opført en 950 m² CO₂-neutral bygning på hjørnet af Nørre Allé og Tagensvej, som i stor udstrækning udnytter passiv solvarme.

Vi har efterhånden en del aktiv solvarme i Danmark, hvor aktive indsamlingsflader, som oftest er indbygget i sydvendte tagflader, typisk opvarmer brugsvand, og rigtigt anvendt kan aktive solfangere have en vis virkningsgrad selv i vintermånederne, hvor solen på danske breddegrader ellers ikke har meget kraft. Den passive solvarme derimod indebærer at selve bygningen er udformet som en solfanger og som termisk lager. Man skaber så at sige en bygningskrop, som har en naturlig energibalance, som i størstedelen af året ligger inden for vores termiske komfortzone.

Green Lighthouse kommer bygningen til at hedde. Den er i høj grad tænkt som et grønt fyrtårn for klimatopmødet i slutningen af 2009, og man vil her se en hel række avancerede energisystemer integreret. Den får varme fra den indstrålende solenergi, og overskydende solvarme pumpes ned i et varmelager under bygningen til den kolde årstid. Køling af bygningen sker blandt andet med faseabsorberende materialer. Og energi til belysningen klares i stor udstrækning via solpaneler (se principtegning nedenfor).

Principsnit som viser varmestrømningerne i Green Lighthouse, KUs grønne fyrtårn.

En ganske stor del af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning (og køling) af boliger. Hvis vi i højere grad blev i stand til at skabe bygninger, som naturligt opretholdt stabile indendørstemperaturer størstedelen af året, ville vi således kunne borteliminere en god bid af vores samlede energiforbrug.

I Centraleuropa finder man efterhånden i tusindvis af passive solhuse, hvor ikke mindst tyske arkitekter i de sidste 25 år har skabt mange spændende eksempler på, hvordan bygninger kan udformes, så de størstedelen af året stort set er selvforsynende med varme. Men herhjemme kan eksemplerne vel tælles på en hånd – Thomas Djursing skriver i Ingeniøren, at vi i dag kun har et enkelt eksempel.

Onde tunger vil mene, at vi med de seneste årtiers erhvervsbyggeri har masser af ufrivillige eksempler på passiv solvarme, hvor store glasfacader på bestemte tider af året gør det til en endog særdeles svedig affære at gå på arbejde. For at få det bedste ud af passiv solvarme, er det uomgængeligt at forstå de termiske strømme i en bygning, og hvordan de forandrer sig med skiftende arbejds- og brugsmønstre og dags- og årscyklusernes skiften. Og jo mere man åbner op for indstrålingen af solenergi i bygningen, jo vigtigere bliver det at kunne lagre varmen i bygningens termiske masse samt at kunne finjustere indstrålingen gennem en variabel skygning.

Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger lavede i 2002 en rapport: Passiv solvarme i nyere danske boligbyggerier. Under overskriften: Er det så svært?, skriver man på side 9: “Passiv solvarme eller bygningsintegreret solvarme går i al enkelhed ud på at udnytte solindstrålingen til bygningsopvarmning uden brug af aktive tekniske anlæg og uden tilførsel af hjælpeenergi. Passiv solvarme virker i hele husets levetid, er vedligeholdelsesfri og medfører ikke nødvendigvis ekstraudgifter i anlægsfasen.”¹

Rapporten konkluderer på baggrund af de undersøgte byggerier blandt andet, at:

• Udnyttelsen af passiv solvarme fungerer bedst, når det sker som en integreret del af facaden og ikke adderes i form af solstuer/glashuse.
• Beboerne i de undersøgte byggerier med adderede solstuer/glashuse prioriterer oftest muligheden for ekstra komfort og udvidelse af boligens nytteareal højere end reduktion af energiforbrug til opvarmning.
• Danske arkitekter, ingeniører og entreprenører er ikke tilstrækkeligt uddannede i at arbejde med energibesparelser, herunder brug af passiv solenergi.¹

Min fornemmelse er, at det ikke kun er manglende uddannelse, men også det forhold, at vi i Danmark har så stærk en opsplitning mellem det kunstneriske og det tekniske, som kommer til udtryk i to i dag fuldstændig adskilte uddannelsessystemer for ingeniører og arkitekter. Grundprincipperne for passive solhuse er for så vidt relativt enkle, men de to vidensfelter skal helt tilbage fra den allerførste skitseringsproces være langt stærkere integreret end i dag, hvis det skal lykkes at skabe gode passive solhuse.

Thomas Djursing: Solvarme til vinterbrug gemmes under passivhus på KU, Ingeniøren 01.08.2008.

Thomas Djursing: Cowi bygger CO₂-neutralt hus til Københavns Universitet, Ingeniøren 01.08.2008.

Thomas Djursing: Københavns Universitet vil bygge CO₂-neutral hus, Ingeniøren 29.02.2008.

Grønt hus på Københavns Universitet – vinderen fundet, (pressemeddelelse) Københavns Universitet 31.07.2008 (pdf).

Christina Tækker & Kathrine Schmeichel: Huset forsyner sig selv med energi, COWI 31.07.2008.

Hans dollerup et al.: Passiv solvarme i nyere danske boligbyggerier – erfaringsopsamling og anbefalinger, Foreningen for Bæredygtige Byer og Bygninger 2002 (pdf).¹