10. juli 2008 arkiv

Sure oceaner V

10. juli 2008

Sammen med en artikel i Voice of America i går var der en 3-minutters video, som giver et fint rids af, hvordan kombinationen af voksende forsuring og varmere temperaturer i verdenshavene, som begge er forårsaget af øgede CO2-koncentrationer i atmosfæren, i disse år er en stor trussel overfor koralrevene, som allerede flere steder står afblegede og livløse.

En ny rapport fra det amerikanske havforskningsinstitut NOAA, National Oceanic and Atmospheric Administration, anslår således, at 30% af verdens koralrev allerede er døde.

Man har kaldt koralrevene for verdenshavenes urskove, og på det seneste har den afsøgning af stoffer, som kan få medicinsk betydning, som i mange år har fokuseret på urskovene, kastet sit søgelys på koralrevene. Disse verdens største levende organismer rummer en meget stor del af den marine biodiversitet, og det siges at der lever flere fisk langs revene end i resten af verdenshavene.

Læs mere »

Share

Dansk energipolitik helt utilstrækkelig

10. juli 2008

Energistyrelsen har netop lavet en ny fremskrivning til 2025 af dansk energiproduktion, energiforbrug og energirelaterede drivhusgasudledninger, som evaluerer den energiaftale, som blev vedtaget af folketinget 21. februar.

Fremskrivningen konkluderer, at Danmark under de givne forudsætninger kommer tæt på de aftalte mål i energiaftalen for vedvarende energi og bruttoenergiforbrug i 2011. Evalueringen opererer med to priser på olie, en lav, og en pris som nærmer sig den nuværende. Med fortsat høje oliepriser konkluderer fremskrivningen, at også de langsigtede 2020-mål kan nås.¹

Men det er en meget lyserød konklusion. Ifølge Ingeniøren i dag slår rapporten fast, “at aftalen kun reducerer det danske udslip af CO2 og andre drivhusgasser med en tredjedel af, hvad der er nødvendigt for at leve op til EU’s krav [om 20% reduktion i 2020].”²

Ligeledes har man ikke indregnet, at CO2-indholdet fra afbrænding af affald på grund af et højere indhold af plastic sandsynligvis ligger dobbelt så stort som hidtil antaget, hvilket i Berlingske for nylig blev betegnet som en “bombe under dansk klimaplan”.³

I en tid, hvor man taler om nødvendigheden af et moratorium for afbrænding af kul for at langtidsstabilisere klimaet, er det forstemmende at se, at vores politikere har lavet en energiaftale, som gør, at Danmark i 2025 vil afbrænde sort set lige så meget fossilt brændstof som i dag.

Når så samtidig vi må forvente, at EU som del af indgåelsen af Kyoto-aftalens afløser kommer til at skærpe sine reduktionsmål for 2020 fra 20% til 30% – man kunne endda håbe, at man kom til at sigte mod 40% – står det klart, at dansk energipolitik er helt utilstrækkelig. Den mindsker ikke dansk afhængighed af afbrændingen af fossile brændstofer, og den påtager sig ikke et rigt land som Danmarks ansvar for at vise vejen mod det CO2-neutrale samfund.

Et af de centrale problemer i energiaftalen er, at trafikken er som en hellig ko. Man har stort set ikke har gjort noget for at reducere udledningerne fra trafikken. Selv med 10% biobrændstof iblandet, vil CO2-udledningerne fra trafikken fortsætte med at vokse. Samtidig medfører førstegenerations biobrændstof øgede CO2-udledninger i producentlandene, som burde lægges oveni det danske CO2-regnskab. Og biobrændstoffet har presset så voldsomt på fødevarepriserne, at man i EU lige nu genovervejer anvendelsen af biobrændstof i benzinen.

Kunne vi blot få en energipolitik, som levede op til de store ord om Danmark som foregangsland. Energystyrelsens fremskrivning Energistyrelsens fremskrivning af energiaftalen, giver et godt billede af, hvor kompleks energisituationen er. Den kan ses i sin helhed nedenfor.

Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser frem til 2025, Energistyrelsen juli 2008 (pdf).¹

Magnus Bredsdorff: Ny rapport: Danske bilisters CO2-udslip fortsætter mod himlen, Ingeniøren 10.07.2008.

Magnus Bredsdorff: Dansk energiaftale dumper CO2-krav med et brag, Ingeniøren 10.07.2008.²

Pauli Andersen: Bombe under Danmarks klimaplan, Berlingske 01.07.2008.³

Sanne Wittrup: Dansk affald sviner store mængder CO2 ud i atmosfæren, Ingeniøren 27.06.2008.³

 

Se tidligere blog-indlæg: Biobrændstof hovedårsag til fødevarekrise, Sultne motorer samt Biobrændstof en økologisk katastrofe.

Læs mere »

Share

Agenda 21-plan for København 2008-11

10. juli 2008

20. juni vedtog Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg en Agenda 21 plan 2008-2011, det samlende dokument for kommunens miljøarbejde i de kommende fire år.¹

Agenda 21-planen skal ifølge miljøborgmester Klaus Bondam støtte op om den ambitiøse målsætning om København som Verdens Miljømetropol i 2015 ved at tænke miljø på tværs af kommunens forvaltninger. Agenda 21-planen er med 68 konkrete mål og 202 initiativer en konkret handlingsplan for, hvordan visionen vil blive realiseret, som integrerer miljøindsatsen i hele kommunens arbejde.²

Forud for planens udarbejdelse har Københavns Kommune fået foretaget en undersøgelse af borgernes viden og holdninger omkring miljørigtig og miljøskadelig adfærd. Undersøgelsen viser blandt andet, at københavnerne betragter luftforurening og støj som de største miljøproblemer i kommunen. 70% svarer, at de er meget eller ret interesserede i miljøspørgsmål. Og undersøgelsen viser, at interesse for miljøet fører til mere miljøbevidst adfærd. Københavnerne vil gerne vide mere om miljøskadelig og miljørigtig adfærd. Mere end halvdelen finder den nuværende informationsmængde utilstrækkelig eller helt utilstrækkelig. Særligt vil københavnerne gerne vide mere om miljøkonsekvenserne af konkrete handlinger (A21 plan p. 11).¹

Københavns Kommunes Agenda 21-plan er inddelt i fem overordnede temaer:

Læs mere »

Share