Store Robert på horisonten
6. juli 2008
“Store Robert er en smuk skulptur, en mellemting mellem kolossal og monumental. Den udtrykker den abstrakte verden, som vi lever i, og er en vision om vor teknologiske tidsalder”. Sådan skrev Robert Jacobsen om sin lille model til en skulptur til Langelinjeområdet, som nu foreslås opført ved indsejlingen til Københavns Havn.
Med lidt god vilje har skulpturen da også et strejf af den tidlige teknologis dampturbineprustende former – aksler, kedler, ventiler, trykstempler. Men hvis man umiddelbart skal lade associationerne fri, er det i mine øjne mere en mutation mellem maritime pejlemærker og et motorvejsikon for en rasteplads med cafeteria. Skal den forsikre forbisejlende krydstogtskibe om, at de nok skal blive bespist, hvis de lægger til?
[nggallery id=127]
.
Den bliver stor, meget stor, det skal den også være på det sted, men spørgsmålet er, hvad den skal på det sted? – og jeg kan ikke forestille mig, at Robert Jacobsen, selv kaldet Store Robert, ville have lavet lige den skulptur til det sted, hvis han havde levet i dag. I en tid, hvor vi er ved at vågne til de graverende klima- og miljøproblemer, som den teknologiske tidsalders verdenssyn har påført kloden, virker det på mig aldeles misforstået at placere disse 600 ton jern på byens horisont.
Store Robert er blevet udråbt som et vartegn for byen. Men den har slet ikke den uomtvistelige klarhed eller uomgængelighed, som har gjort Utzons operaskaller til en hel bys identitet – den er i forhold til sin tid nærmest lidt ligegyldig. “Store Robert er en socialdemokratisk skrothandler”, kunne man i begyndelsen af 1980erne læse på indersiden af en af toiletdørene under den italienske trappe på Charlottenborg. Der er gennem årene blevet svejset rigtig meget jern sammen efter hans direktiver.
Den store møllebue hen over Middelgrunden holder horisonten åben. Men i al dens sorte stivhed er skulpturen ‘Store Robert’ endnu en blokade af den vidunderlige fornemmelse af udstrake horisonter, som åbner sig, når man fra Middelalderbyens fortættede labyrinter bevæger sig ud langs havnefronten.
Kunne man ikke nøjes med at udstille den lille model i en glasmontre på Langelinjekajen, som et sindbillede på, hvordan kunstnere tænkte for 25 år siden?
Jacob Weiss: Store Robert på vej til Københavns Havn, Berlingske 12.06.2008.
Din Mening: Er Store Robert den rigtige skulptur til Københavns Havn? Berlingske 13.06.2008.
Camilla Stockmann: Kæmpeskulptur i København udløser hidsig debat, Politiken 18.10.2008.
25. oktober 2008 kl. 19:21
[…] For da københavnerene for mere end et halvt år siden blev præsenterede for projektet med ”Store Robert”, hørte jeg ikke at han havde […]
26. oktober 2008 kl. 10:31
Kære Frank
‘Store Robert’ er stor, rigtig stor. Den går faktisk Frihedsgudinden til skuldrene og er en del mere korpulent, så man kunne i det mindste forvente et klart signal for vores tid. Vi kan diskutere, hvordan amerikanerne forvalter friheden, hos sig selv og i resten af verden, men det kan ikke fornægtes, at hun som hun står dér i indsejlingen til det forjættede Guds Eget Land har været et stærkt symbol gennem årene.
Som udsagn har ‘Store Robert slet ikke samme visionære kraft – den er snarere et monstrøst mindesmærke over en svunden tid, hvor København genlød af skibsvæfter og industriel flid.
Hvis der overhovedet skal plantes noget på byens nordøstlige horisont, skulle man i en by som aspirerer til at blive Verdens Miljømetropol finde et fremadrettet symbol – en gestus som maner verden til at slutte fred med sine omgivelser og søge nye bæredygtige måder at være i verden på. Her rammer ‘Store Robert’ aldeles ved siden af.
I en feudal verden forventes det, at magthaverne rejser sådanne magtsymboler som en del af deres – og fællesskabets – identitetskompleks. Når jeg ser, hvordan der igen og igen opstår strid omkring højtragende byggeprojekter i København, og politikerne ender med at vrisse af de bagstræberiske ‘forandringsuparate’ borgere, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er politikerne, som ikke har forstået, at en moderne verden ikke ønsker sig disse falliske manifestationer med deres resonans på feudale storhedstider.
Det betyder ikke, at vi ikke kan tænke stort, men det betyder, at vi skal tænke os om: Hvad er det for visioner og håb for fremtiden, vi må nære?
Varme hilsener,
Jens
26. oktober 2008 kl. 11:16
Kære Jens
Tusind tak for din kommentar. Indledningsvis bemærker jeg mig at også du synes at vi i København skal tænke stort i relation til byen håb og fremtidsvisioner.
Når jeg så varmt støtter projektet med ”Store Robert” er der tre grunde hertil:
• For det første ser jeg det som en anerkendelse af kunstneren Robert Jacobsen – en efter min mening rigtig stor kunstner. Således holder jeg utroligt meget af den skulpturpark som er beliggende ved den sydvestlige kant af Vejle Ådal i Tørskind Grusgrav, med værker af Robert Jacobsen og Jean Clareboudt og som jeg har besøgt et par gange.
• Som jeg har skrevet i et andet indlæg her på min blog holder jeg derudover rigtig meget af moderne kunst.
• Jeg synes ærlig talt at den lille havfrue ikke er helt nok for vores mange turister. Når man har gået en tur på Langelinie og ofte hørt skuffelsen fra de turister som besøger denne lille hyldest til H C Andersen, kan jeg egentlig godt forstå dem. Erkendt at der også er rigtig mange turister som synes hun er smuk og jeg medgiver gerne, at der er noget ”typisk dansk” ved den, og som sådan er den lille havfrue er rigtig fint eksempel på ”danskheden”.
• Og så synes jeg bestemt ikke vi skal kimse af at der er tale om en gave. Med andre ord så får Københavns Kommune ikke synderligt store udgifter til at opfører en stort kunstværk, som jeg er sikker på vil blive ivrigt fotograferet og havne i rigtigt mange private fotoalbums.
• Og hvad er alternativet? – At vi belaster Københavns Kommunes budget, ved at bede en anden kunstner om at komme med forslag til en anden form for kunst i Københavns Havn. Som ganske rigtigt engang i en svunden tid, hvor København genlød af skibsværfter og industriel flid.
Men du skal bestemt ikke være i tvivl om at jeg hilser en debat om ”Store Robert” velkommen, herunder at der er nogle som bestemt ikke synes om værket – hvilket jeg altså gør. Og det er også derfor jeg støtter projektet.
Varmeste hilsner
Frank
13. november 2008 kl. 23:07
Her torsdag aften har Borgerrepræsentationen vedtaget ikke at opstille Store Robert. Afvisningen kommer dels på baggrund af, at statuen var fejlplaceret, dels at det var usikkert, om Robert Jacobsen selv ville have bifaldet den placering.
Jens
Elizabent Hammerich Schwartz: Flertal stemmer Store Robert ud, Politiken 13.11.2008.
Kristian Lindberg: Store Robert stemt ude, Berlingske 13.11.2008.