EAA: Europas CO2-udledninger faldende

EAA: Europas CO₂-udledninger faldende

24. juni 2008

For få dage siden fremgik det af en rapport fra EAA, European Environment Agency, som har til huse i København, at de 15 gamle EU-lande i 2006 samlet lå 7,7% under udledningerne i 1990 og hermed var godt på vej til at opfylde sine forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen om at nedskære CO₂-udledningerne i 2012 med 8% i forhold til 1990, som er hele CO₂-aftalekompleksets nulår.¹

Men det dækker over ganske store forskelle. Tysklands udledninger lå i 2006 18% under 1990, og en række østeuropæiske lande lå omkring 50% lavere end i 1990 (i høj grad på grund af afvikling af kulfyret produktion), mens i den anden ende af spekteret Spaniens udledninger i 2006 lå hele 50% over 1990 og Cyperns 66% højere. De danske udledninger er stort set uændrede igennem perioden – i tabellen nedenfor er de samlede drivhusgasudledninger opgjort til at ligge 2% over 1990.

Efter en let faldende tendens har de danske CO₂-udledninger de seneste tre år endog været stigende, først og fremmest fordi man har valgt at fyre mere med kul på bekostning af brændelskilder med mindre CO₂-udledninger. Det er bagsiden af det europæiske kvotesystem. Man har villet etablere en markedslogik, uden at stramme udgangssituationen tilstrækkeligt til, at markedet fungerer. Kvoteprisen er derfor stadig så lav, at det i alt for mange situationer bedre kan svare sig at betale sig fra at CO₂-forurene. Og kvotesystemet har endnu ikke formået at skabe det brede incitament til fuld omlægning til vedvarende energi i Danmark, som skal til for at imødegå klimaudfordringerne.

Dr. Rajendra Pachauri, som på vegne af FNs Klimapanel IPCC for nylig sammen med Al Gore modtog Nobels Fredspris, meldte for nylig ud, at kvoteprisen skulle op omkring 100$ pr. ton for at systemet begyndte at virke efter hensigten.² Prisen ligger i dag nærmere 40$.

De gradvise besparelser og energieffektiviseringer, vi har foretaget, bliver stort set ædt op af et stadigt stigende transportforbrug. Og den systematiske udvikling af vedvarende energikilder, som gjorde, at vi i 1990erne havde let fladende udledninger, er stort set blevet bremset op med VK-regeringen, som længe lod sig selv og nationen forblænde af Lomborgs talmagi. Der er kort sagt tale om en eklatant mangel på perspektiv og politisk handlekraft. Og der er lige nu meget langt til den reduktion på 21%, som vi ifølge Kyoto-aftalen har bundet os til inden 2012.

Der er således et skingert misforhold mellem de ambitioner, der i disse år fremlægges om Danmark som klimamæssigt foregangsland og en virkelighed, hvor omlægningen fra fossilt samfund går endog særdeles trægt.

Tabel fra EEAs rapport 2008 over de enkelte EU-landes CO₂-udledninger og reduktionsmål i forhold til Kyoto-aftalen.²

Tabel fra EEAs rapport 2008 over de 15 gamle EU-landes samlede udledninger af drivhusgasser og reduktionsmål i forhold til Kyoto-aftalen.²

Som man kan se af kurven herover, ligger de 15 ‘gamle’ EU-landes samlede udledninger af drivhusgasser i dag nogle få procent under 1990-niveauet, og der er rimelig grund til at formode, at man kan nå målsætningen på 8% inden 2012. Men disse tal er opgjort i overensstemmelse med Kyoto-aftalen, og her fik man i første omgang ikke den internationale transport med, da den ville være vanskelig at fordele på de nationale kvoter. Skibsfarten og luftfarten er derfor udenfor. Ifølge EAAs dugfriske tal steg luftfartens udledninger fra 2005 til 2006 med 4,1% og skibsfartens udledninger med 6,3%. I samme tidsrum steg vejtransportens udledninger med 0,7%.³

Hvis skibs- og luftfarten medregnes, har EU således endnu ikke knækket CO2-kurven. Vores stadig mere omsiggribende transportforbrug er således vores klimaplaners akilleshæl. Vi rejser som aldrig før, og det er ikke bare på cykelferie. Det er blevet en folkefornøjelse at feriere på fjerne destinationer op til flere gange om året. Hver gang vi møjsommeligt har sparet udledninger gennem energieffektiviseringer og opbygning af vedvarende energi, bliver gevinsten mere end ædt op af vores eskalerende transportvaner.