Strøtanker om bæredygtighed

– en personlig reportage af Rasmus Vincentz

Søndag den 15. Juni 2008 var der Landsmøde i Klimabevægelsen. Mødet foregik på Københavns Universitet (det tidligere Landbrugshøjskolen) på Frederiksberg. Det var det første landsmøde for den meget unge bevægelse, som blev stiftet i starten af marts 2008.

Omkring 70 mennesker var samlet til dette møde. Langt størstedelen var fra København, en del fra resten af Sjælland og nogle enkelte kom hele vejen fra Jylland.

Men ikke kun den geografiske spredning var høj; i det hele taget dækkede Klimabevægelsen på denne dag over en herlig variation i medlemmer. Der var alt lige fra helt unge til godt op i alderen, fra de meget ordrige til nogle meget praktiske; f.eks. en dame som med stor ildhu indsamlede frugtaffaldet fra bordene for at kompostere det, og en kvinde som have vist konkret handlekraft ved at gå til sin lokale gardinmand, for dér at samle rester, som med forbilledlig virketrang blev omsat til stofposer til afløsning af de forhadte engangsplastikposer. Fantastisk.

Efter en kort velkomst blev ordet givet til Ejvin Beuse, repræsentant fra OVE Organisationen for Vedvarende Energi, som gjorde status over det seneste energiforlig, og med udgangspunkt i dette opridsede både muligheder og udfordringer for vedvarende energi i Denmark, og globalt.

Dernæst gik ordet til en Poul Erik Lauridsen, repræsentant for CARE Danmark. Han var netop vendt hjem fra et længere ophold i Ghana, hvor de lokale og nationale udfordringer inden for landbrug, skovbrug og fødevarer blev gennemgået, med særligt vægt på betydningen af klimaforandringer. Det fremgik af oplægget meget klart, hvor enormt meget klimaforandringer betyder for folk, som i forvejen ofte har svært ved at få maden til at slå til. Yderligere understregede oplægget, at klimaforandringer ikke er noget der forventes i en fjern fremtid! Allerede i dag står det meget klart, at ændringer i nedbørsmønstre er en realitet, og at manglende regn hurtig betyder manglende mad mm.

Med udgangspunkt i disse 2 oplæg var scenen sat – og behovet for at gøre noget i forhold til klimaforandringerne stod om muligt endnu mere klart for de fremmødte entusiaster.

Det var med udgangspunkt i denne bølge af virkelyst at dagens 3. gæst lagde ud. Jeppe Læssøe er til daglig forsker på Dansk Pædagogisk Universitet, hvor han gennem årene har forsket i, hvordan danske og nordiske NGOer / civilsamfundsorganisationer har tænkt og handlet i forhold til miljøspørgsmål, fra 1960’erne til i dag. Med udgangspunkt i denne forskning leverede han en oversigt over hvordan forskellige bevægelser i gennem tiden har organiseret sig, hvilke strategier de har anvendt osv. Herefter var det deltagernes tur til at komme på banen, med deres bud på hvordan en bevægelse i dag skal forholde sig til problemerne med klimaforandringer.

Som facilitator på denne dele af dagen stod det meget klart for mig, at der er mange, der har rigtig mange meninger om disse sager, og som har virkelig gode, nyskabende og kvalificerede bud på hvor Klimabevægelsen skal hen – og hvordan.

Dette får dog også mig til at tænke, at hvis Klimabevægelsen for alvor skal blive slagkraftig, skal al denne forskelighed anvendes som en styrke – og bruges til at favne bredt. Hvis Klimabevægelsen i stedet forestiller sig, at der skal udvikles faste principper og programmer for stort og småt inden for klimaområdet, så kan det hurtig ende i splid og utilfredshed.

Indtil videre gik det dog rigtig godt, og de første grundpiller i en meget stor og vigtig diskussion, om de store klimaproblemer og hvad helt almindelige mennesker mener om disse, er hermed rejst. Og det er værd at fejre!
…

Identitet i støbeskeen

På Landsmødet blev der også valgt et logo for bevægelsen, og på den måde kan man sige at endnu et vigtigt skridt i retning af en samlende identitet er taget. Logoet er inspireret af et isbjerg af hvilket man kan se hvor lidt der er over, og hvor meget der er under vandlinien. Dette logo kan selvfølgelig siges at lede tankerne i retning af klimaforandringernes betydning for afsmeltning af isen på polerne, men kunne også godt minde én om de mange, der rammes af klimaforandringerne, og de få som er skyld i problemerne.

Endelig, og måske vigtigst, kan det i forlængelse af Klimabevægelsens ønsker om at være en folkelig og bredtfavnende bevægelse, pege på forholdet mellem dem, som i dag sætter dagsordenen på klimaområdet, og de mange, som ikke blive oplyst og inddraget. Altså alt i alt et logo som hurtigt kan vise sig at blive en styrke for Klimabevægelsen, og som vi skal være meget glade for.

Resten af dagen forløb med de mere formelle dele af mødet, og orientering fra de mange regional- og arbejdsgrupper. En temmelig lang seance som udmærket tjener til at understrege, at det er en virkelig stor opgave at starte en ny bevægelse: Men viljen er der, og dermed skal der nok blive skabt en vej for en vital og virkningsfuld Klimabevægelsen.

Af Rasmus Vincentz, Cand. Scient. Soc, klimakonsulent ved Danish Energy Management.