Strøtanker om bæredygtighed

Oceanerne udgør en af klodens største ‘carbon sinks’ eller CO₂-depoter, og omkring en fjerdedel af de store mængder CO₂, som vores afbrænding af fossile brændstoffer har udledt i atmosfæren, er gradvist blevet absorberet i havet. CO₂ indgår i plankton-dannelsen i havenes øvre vandlag, og når planktonet henfalder, synker de mineralske rester langsomt mod havbunden. CO₂ danner kulsyre, når det opløses i vand. Kulsyre er en relativt svag syre, men endda har man over tid kunnet iagttage, at havet gradvist bliver mere surt langs oceanernes bund.

For et par uger siden kom de første varsler om, at havet er ved at nå en kritisk grænse (se tidligere blog-indlæg sure oceaner). Siden da er der fremkommet en hel stribe artikler med forskellige aspekter af samme problem.

Ved det australske Hobart Laboratory har man konstateret, at vægten af de beskyttende skaller for pteropods, bittesmå fritsvømmende snegle, som har en vigtig rolle i fødekæden i havet mellem Australien og Antarktis, på få år er faldet til det halve. Dette er et klart billede på, at vandet hurtigt kan blive så surt, at mange af havets organismer kan få vanskeligheder ved at opbygge deres beskyttende kalkskaller.¹

Oceanernes pH-værdi er faldet med 0,1 siden CO₂-udledningerne begyndte at stige voldsomt på grund af afbrændingen af fossil brændsel. Og Selina Ward fra University of Queensland forudsiger, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil vi ikke have rejer i 2070. Vandet vil til den tid være så surt, at krebse- og skaldyr ikke vil kunne danne deres beskyttende skjold, og der er risiko for, at hele fødekædesystemer bryder sammen i oceanerne.²

Koralrevene er havenes overflødighedshorn. Ingen kender det nøjagtige antal, men med mellem 1-9 millioner arter rummer de en stor del af den marine biodiversitet. Samtidig er det vurderet, at de er spisekammer for omkring 500 millioner mennesker. Koralrevene er dannet af kalkstrukturer, og er derfor alvorligt truede af havenes forsuring, i første omgang ved afblegning, som allerede kan konstateres mange steder, og på bare lidt længere sigt af en syreætsning, som nedbryder koralrevene. På Great Barrier Reef ud for den australske kyst har man i de seneste 16 år kunnet konstatere en svækkelse af tilvæksten på 10%.³

Hvis man vil vide mere om havens forsuring, er den franske havforsker Jean-Pierre Gattusos blog Ocean Acification et godt udgangspunkt.

Marian Wilkinson: Putting sea life to the acid test, Sydney Morning Herald 07.06.2008.¹

Andrew Wright: Another prawn on the barbie? not by 2070, Brisbane Times 02.06.2008.²

Marian Wilkinson: Oysters will fail the acid test, Sydney Morning Herald 04.08.2008.²

John Roach: Growing Ocean Acidity May Erode Coastal Ecosystems, National Geographic 22.05.2008.³

Steve Connor: Rising acidity threatens Pacific, New Zealand Herald 24.05.2008.³

Margaret Wertheim: Reef madness, Los Angeles Times, 01.06.2008.³

Richard Black: Natural lab shows sea’s acid path, BBC News 08.06.2008.

Geoff Bromfield: Bleak future for acid oceans, Nature 06.06.2008.

The threat of carbon dioxide to the marine environment, Fiji Times 13.06.2008.