Copenhagen Consensus
30. maj 2008
Så har han gjort det igen, Bjørn Lomborg, sat økologien, bæredygtigheden og håndteringen af den globale klimaudfordring nederst på dagsordenen. Denne gang med fem Nobelprisvindende økonomer som gidsler i den seneste Copenhagen Consensus 2008, hvor otte af verdens topøkonomer igennem en uge har diskuteret sig frem til en prioritering af 30 tiltag, man hver især kunne gennemføre, hvis man havde 75 mia. $ at gøre godt med i verden.
Denne gruppeøvelse er svær at tage alvorligt som andet end selskabsleg. Listen over de 30 tiltag og prioriteringen af dem siger i mine øjne mest om, hvor elendig økonomi og økonomer er til at afveje kortsigtede og langsigtede konsekvenser – og dermed til at tage vare på klodens tarv på bare lidt længere sigt. Og så er Copenhagen Consensus et klart billede af, hvor antropocentrisk symptombehandlende vores perspektiv har udviklet sig.
Hvis alle brugte samme logik, vil CO2-koncentrationerne blot fortsætte med at stige, og nedslidningen af vores naturgrundlag endeligt nå den smertegrænse, hvor den ikke blot ødelægger levevilkårene i andre dele af verden, men som en boomerang underminerer vores eget levegrundlag.
Dan dag klimaet løber løbsk, vil der være tale om omfattende forstyrrelser af økosystemerne med op mod en halvering af biodiversiteten, mens afsmeltningen af klodens ismasser vil true Asiens store flodkulturer og havstigninger på op mod 75 m vil sætte en stor del af verdens storbyer under vand. Når forskningen i og reduktionen af klimaforandringerne endda kommer ind på de to sidste pladser, må det være fordi økonomernes cost-benefit-analyser i deres kortsigtet nyttebetonede perspektiv ikke formår at værd(i)sætte opretholdelsen af klodens balance.
På Copenhagen Consensus‘ hjemmeside kan man læse, at: “The aim … is to take stock of the world’s biggest problems and the most promising solutions and provide informed input into the policy making process surrounding efforts to deal with these problems.” Men de 30 tiltags underliggende enten eller-tankegang formår overhovedet ikke at få fat i verdens største problemer – endsige løsningen af dem.
Copenhagen Consensus’ prioriterede liste:
1. Mikronæringsstoffer til børn (A-vitamin og zink)
2. Doha-rundens udviklingsdagsorden
3. Styrkelse af mikronæringsstoffer (jern og tilsætning af jod i salt)
4. Udvidet immuniseringsdækning for børn
5. Forædling af fødevarer
6. Ormekure og andre ernæringsprogrammer på skoler
7. Sænke prisen på skolegang
8. Øge og forbedre pigers adgang til at gå i skole
9. Fremme ernæringsprogrammer i lokalsamfundene
10. Yde støtte til kvinders reproduktive rolle
11. Billig hjertemedicin skal være tilgængelig i udviklingslandene
12. Fremme kamp mod og behandling af malaria
13. Øge kampen mod tuberkulose
14. Forskning i og udvikling af miljøteknologi
15. Øge adgangen til vandrensning
16. Øge adgangen til rent drikkevand
17. Betale forældre for at sende deres børn i skole
18. Sende fredsbevarende soldater til lande, der har været ramme om væbnede konflikter, der risikerer at bryde ud igen
19. Kombineret indsats mod hiv/aids – forebyggelse samt behandling
20. Oplysningskampagner for at øge viden om, hvordan sygdomme smitter
21. Øge den kirurgiske kapacitet på distriktshospitaler
22. Give billige mikrolån til kvinder
23. Øge adgangen til ovne, der forurener mindre
24. Bygge vandreservoirer for at få vandenergi, øge muligheden for kunstvanding og mindske konsekvenserne af tørke
25. Sætte grænser for bilers udstødning
26. Skifte højtforurenende brændsel ud med lavt forurenende brændstof i biler
28. Oplysningskampagner om tobaks skadevirkninger samt afgiftsættelse på tobak
29. Forskning og udvikling af miljøteknologi, der kan nedbringe udledningen af CO2
30. Nedbringe udledningen af CO2
Listen ovenfor stammer fra en faktaboks i Information.¹
Lise Richter: Regnestykket over verdens problemer går ikke op, Information 31.05.2008.¹
Mark Henderson: An introduction to the Copenhagen Consensus 2008, The Times 24.05.2008.
Mads Nyvold: Lomborg-deltager: Det gik nøjagtig, som jeg havde frygtet, Ingeniøren 30.05.2008.
Mads Nyvold: Klima-økonom efter Lomborg-konference: Han fordrejer min konklusion, Ingeniøren 25.08.2008.
Peter Christian Nielsen: Lomborg: Sult vigtigere end klima, Berlingske 30.05.2008.
Copenhagen Consensus hjemmeside.
31. maj 2008 kl. 19:32
Lomborg har brug for medierne og medierne lever af mennesker som Lomborg.
Således er det nærmest ligegyldigt hvad Lomborg fremsætter af påstande i sine forskellige forums.
Der er det særegne ved alle Lomborgs arbejder at økonomien er statisk og omfordeling ude af betragtning.
Årsagen hertil skal antagelig findes i Lomborgs skolegang der har været præget af manglende alsidighed i betragtningen af samfundet- af verden. Der findes intet alternativ til det økonomiske system vi idag har og marxisme undervises der på ingen måde kvalificeret i.
Folkeskolen er, temmelig åbenlyst, en statskontroleret indoktrinerings anstalt der ikke bidrager til menneskets bevisthed som den globale verdensborger og samfundsforandrende kraft.
Lomborgs arbejder bærer præg af disse grundlæggende antagelser om vores nuværende system er ideelt idet der netop ikke i arbejderne søges kvalitativt efter løsninger men alene oppereres med kvantitative modeller.
Ligegyldigheden skriger i stadig højere grad fra Informations spalter.
Willy
2. juni 2008 kl. 07:09
Ja, det skriger til himlen. Desværre er han jo netop blevet kåret som en af de 100 personer i verden som kan redde planeten. Jeg var lige ved at græde da jeg læste det for politikerne, som jo sidder på pengene til ulandsstøtte, kan lide ham ude i verden og derfor frygter jeg nu at støtten til bæredygtighed, biodiversitet, og klima reduceres yderligere.
Er der nogen som kan forklare mig hvorfor det akcepteres at helbredelse er billigere (og derfor bedre) end forebyggelse? (Lomborg’s tese). For eksempel, i er det bedre at rense beskidt vand frem for at bevare skove der producerer rent vand, er lokalklimastabiliserende og reducerer oversvømmelser (flash floods).
Worm
11. november 2008 kl. 23:26
En lidt sen kommentar, men det er da yderst heldigt, at HIV/AIDS er faldet fra en 1 plads i 2004 til en 19 plads i 2008 og malaria fra en 4. plads til en 12 plads. Mig bekendt er hverken HIV/AIDS eller malaria under bedre kontrol i dag end i 2004. Hvordan skal de gå hvis verdenssamfundet valgte at følge utilitaristen Lomborg og medløbere, så skulle fokus ændres hele tiden, alt efter hvad man nu lige fik beregnet sig frem til på en lille ugen møde i København en gang imellem.
Gode nogle tænker selvstændigt, men desværre ikke Fogh og den siddende regering.