Højt CO2-niveau bag bisamfunds kollaps?
23. maj 2008
I et tidligere indlæg, Bier i fare, har jeg været omkring et fænomen, CCD, ‘Colony Collapse Disorder’, hvor hele bisamfund bryder sammen i et omfang, som vi ikke har set tidligere. I USA er der ifølge de seneste opgørelser en tilbagegang på hele 36,1% i forhold til året inden – den i særklasse største tilbagegang på et enkelt år. Bierne har længe været presset af det industrielle landbrug, men det er ifølge biavlerne som om at noget andet er på spil. Og ingen ved endnu med sikkerhed, hvad som ligger bag.
Men på Treehugger.com fremlægger Russ George fra Ecorestoration Foundation i dag en hypotese om grunden til CCD. Videnskabsfolk har i 80 år vidst, at CO2 er med til at regulere biernes adfærd. Når CO2-koncentrationerne stiger blot få procent i bistaderne, går arbejderbierne i gang med at ventilere med deres vinger for at øge luftskiftet i bistadet, så der igen komner mere ilt. Denne refleks giver fuld mening, så længe der er tale om en lokalt forhøjet CO2-koncentration fra biernes egen aktivitet. Men i den udstrækning de forøgede CO2-koncentrationer er et grundvilkår i luften udenfor, bliver reaktionsmønsteret skæbnesvangert. Ifølge artiklen flyver bierne, hvis CO2-koncentrationen ikke falder efter de udmattende ventilationsforsøg, enkeltvis bort for at ofre sig for helheden. Dette passer med beskrivelsen af CCD-bistader, hvor der er masser af mad til kommende generationer, men de voksne bier har forladt boet.
Stadig er der ingen, som med sikkerhed kan sige, hvad der forårsager ‘Colony Collapse Disorder’, og ser man på en liste over 10 mulige årsager til CCD lavet sidste år af Honey Bee Research and Extension Laboratory, er forhøjet CO2-koncentration ikke med på listen. Men Russ Georges hypotese er desværre ikke sådan lige at afvise, i hvert fald som en del af forklaringen.
Koncentrationen af CO2 er steget med omkring 40% i atmosfæren i det korte tidsrum siden vi startede på at brænde kul og olie af, og på intet tidspunkt i de 600.000 år, som vi har iskerneprøver fra, har CO2-koncentrationerne været så høje som i dag. De biologiske udviklingsmekanismer har gennem årtusinder formået at udfolde naturen med stadig større diversitet og kompleksitet, og har over tid evnet at tilpasse sig meget forskelligartede grundvilkår. Men det kræver tid – og mange generationers gradvise udvikling. Med bistadernes kollaps er det derfor ikke usandsynligt, at vi står overfor en type af sammenbrud forårsaget af menneskets afbrænding af fossile brændstoffer igennem de seneste 100 år, som vi vil se langt flere af i fremtiden.
John Laumier: Bees, Plankton, and Canaries: Who is to blame; Them or Us? Treehugger.com 23.05.2008.
Beekeepers Report Continued Heavy Losses From Colony Collapse Disorder, ScienceDaily 13.05.2008.
Se også referencer i tidligere blog-indlæg, Bier i fare.
