Det globale fodaftryk for verdens lande

17. maj 2008

Denne kurve over det globale fodaftryk for alle verdens lande giver et tankvækkende billede af tingenes tilstand. Den vandrette røde linje repræsenterer de 1,8 gh (globale hektarer), som vi i alt har til rådighed pr. person i gennemsnit. Verden bruger i dag i gennemsnit 2,2 gh pr. person. Men hvor en kineser blot bruger omkring 1,6 gh, bruger vi danskere 5,8 gh pr. person eller godt tre gange så mange ressourcer, som kloden har. Amerikanerne topper listen med 9,6 gh eller et forbrug på fem gange det, som kloden kan bære.

Man kan høste mere end de biologiske systemer regenererer i en kortere tidsperiode, hvorved der gradvist bliver mindre tømmer at fælde og færre fisk at fange. Men overforbruget har nu stået på siden 1980erne, og vi kan ifølge rapporten ikke fortsætte overforbruget meget længere uden at nedslide de biologiske ressourcer og forstyrre regenerationsevnen.

Kurven, som findes i større størrelse nedenfor, stammer fra WWFs seneste rapport om klodens biodiversitet (se ovenstående blog-indlæg: WWF: Rising to the Biodiversity Challenge).

Der er mere om det globale fodaftryk i blog-indlæggene Europe 2007: Gross Domestic Product and Ecological Footprint og One Planet Budgeting: Making sustainability real with the ecological footprint.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Jonathan Loe (Ed): 2010 and Beyond. Rising to the Biodiversity Challenge, WWP 2008 (pdf).

Share