Lommeparker og grønne gaderum
10. maj 2008
“Visionen for et grønnere København 2015 består af tre initiativer – 14 nye lommeparker, mindst 3.000 flere træer og udvikling af de eksisterende parker,” skriver Klaus Bondam på sin blog i forbindelse med lanceringen af Københavns Kommunes nye strategi for et grønnere København, Lommeparker, træer og andet grønt.
Det er et prisværdigt initiativ, som ikke bare vil sikre byen flere grønne områder, men også flytter det hidtidige fokus fra byens store parker til flere og mindre enheder – og til sammenhængen mellem de grønne elementer, som er af vital betydning ikke bare for oplevelsen af byen som grøn, men for byens sundhed og for, at byens grønne elementer kædes sammen til et stærkere og mere samlet økosystem end i dag.
Jyllandsposten nævner konkrete planer om at indrette lommeparker på hjørnet af Skt. Hansgade og Ravnsborggade, Århus Plads på Østerbro og Sundbyøster Plads på Amager. Klaus Bondam visualiserer på sin blog en vand- og naturpark i den nye bydel i Nordhavnen. Men derudover er mulighederne mange.
Jeg stødte første gang på begrebet lommeparker via den japanske arkitekt Tsutomu Abe, som i 1984 med sit projekt til ‘Ginza Pocket Park’ skabte en lille (om end vegetationsfri) oase i en af Tokyos tættest bebyggede kvarterer. Netop i den tættest bebyggede by er der særligt behov for disse små åndehuller, som ikke behøver at være særlig store, så det ville være oplagt at få inkluderet en serie lommeparker i kommunens udviklingsplan også i Indre By.
Der er ikke så mange ubenyttede hjørner i Indre By, men sine steder har der i årtier blot holdt biler på ubebyggede parceller, og det vil være naturligt at indtænke lommeparker mange steder langs havnen. Ligeledes var det oplagt som del af lommepark-projektet at få rehabiliteret de sidste rester af Aborreparken, som nu står underligt ubenyttet blot få minutters gang fra Rådhuspladsen.
Kortmaterialet i det nu fremlagte materiale er desværre meget utydeligt, så det kan være svært at aflæse projektets intentioner i detaljer. Men store gennemfartsveje som H.C. Andersens Boulevard, Gothersgade, Strandboulevarden og Torvegade er markerede som grønne gaderum. Og man fornemmer klart af ovenstående kort for situationen i 2008 og i 2015, at kommunens grønstruktur fra i 2008 at være isolerede elementer i 2015 er forbundet til et samlet netværk.
Man kommer et stykke vej med 3.000 gadetræer. Men man skulle langs de samme stærkt trafikerede gader samtidig få etableret 10.000 facadebeplantninger. Mange steder vil det være langt enklere at finde plads til, og rigtigt anvendt ville det kunne være med til at dæmpe støjniveauet og blødgøre hele stemningen langs Københavns store trafikårer, hvor det ikke mindst i myldretiden kan være lidt skræmmende at være cyklist.
Klaus Bondam: Lommeparker, træer og andet grønt, Bondam.dk 09.05.2008.
Lommeparker, træer og andet grønt. Strategi for et grønnere København, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen 2008 (pdf).
Morten Vestergaard: Ny trend: Grønne lommer i København, Jyllandsposten 09.05.2008.
Martin Finnedal: København skal have 14 lommeparker, Politiken 14.05.2008.
