Klodens CO2-regulering sat ud af spil
6. maj 2008
Forskere fra University of Hawaii har undersøgt CO2-indholdet i luftblærer fra iskerner boret gennem gletsjerdannelser fra Antarktis, som tidsmæssigt går mere end 600.000 år tilbage. Resultaterne er netop offentliggjort i Nature Geoscience, og det viser sig, at CO2-koncentrationerne igennem hele perioden har været forbløffende konstante. Disse observationer underbygger tidligere fremsatte hypoteser om, at feedback-mekanismer gennem tiderne har holdt CO2-niveauet inden for snævre rammer. Udsvingene har gennem de 610.000 år holdt sig inden for 22 ppm (parts per million) – indtil for 200 år siden, hvor mennesket begyndte at afbrænde fossile brændstoffer.
Siden da er CO2-koncentrationerne steget med 100 ppm. Der har altid været CO2-udledninger til atmosfæren fra havene og fra vulkansk aktivitet, men de har indtil for 200 år siden været afbalanceret via dannelsen af kulstofholdige mineraler i haverne. De nuværende udledninger fra afbrænding af fossile brændstoffer og rydning af urskovsarealer giver tilsammen CO2-udledninger på omkring 100 gange niveauet før industrialiseringen, hvorfor havenes feedback-mekanismer er sat ud af spil.
“We cannot expect that those feedbacks will protect us from climate change and ocean acidification in the near future,” siger projektleder Richard E. Zeebe: “This will take tens of thousands to hundreds of thousands of years.”
Artiklen Close mass balance of long-term carbon fluxes from ice-core CO2 and ocean chemistry records er kun tilgængelig som abstract, men ovenstående kurve viser data fra en tilsvarende isboring fra Antarktis fra 1999 (the Vostok ice core), som 400.000 år tilbage viser samme billede relativt stabile CO2-koncentrationer. Samtidig viser grafen, hvor nøje temperaturen følger koncentrationen af CO2 i atmosfæren.
Tilbage i tiden har CO2-koncentrationerne (den røde kurve) selv når de toppede ikke været over 300 ppm. De seneste år er CO2-koncentrationerne eksploderet. Alene i 2007 steg de med 2,4 ppm, og den nuværende CO2-koncentration i atmosfæren er på 385 ppm. Kurven er dermed på vej oven ud af grafen ovenfor.
IPCCs hidtidige klimamålsætninger har sigtet mod, at CO2-koncentrationen indenfor få årtier skal stabiliseres på under 550 ppm, hvilket forudsætter en kraftig opbremsning af de nuværende afbrændinger af fossilt brændstof. Men dette vil ifølge NASAs nye beregninger give en temperaturstigning på 6° C og ikke blot 2° C som hidtil antaget, og dermed en situation, hvor Antarktis’ ismasser står overfor at smelte.
James Hansen fra NASA, som hidtil har hidtil advokeret en maksimal CO2-koncentration på 450 ppm, sagde således for nylig på baggrund af nye beregninger, at vi er nødt til at stile mod et CO2-niveau i atmosfæren på blot 350 ppm, eller noget lavere end i dag (se tidligere blog-indlæg: NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter).
Before fossil fuels, Earth’s minerals kept CO2 in check, University of Hawaii Manoha News 28.04.2008.
Richard E. Zeebe & K. Caldeira: Close mass balance of long-term carbon fluxes from ice-core CO2 and ocean chemistry records, Nature Geoscience vol. 1 no. 5 2008 pp. 312-15 (abstract).
Deborah Zabarenko: Human Warming Hobbles Ancient Climate Cycle – Study, Reuters, 28.04.2008.
Jørgen Steen Nielsen: Nicholas Stern: 1 ton CO2 til hver, Information 03.05.2008.
14. december 2008 kl. 22:48
NU MÅ VI PRIORITERE INDSATSEN og samles om 350-bevægelsen.
Problematikken omkring CO2-udledningens mere eller mindre acceptable grænse for vor fremtid på kloden, er nu endelig og belyst ikke kun på internettets større og mindre blogs og hjemmesider, men i den største offentlighed. Al Gore nævner 350 – som det afgørende tal for indsatsen i hans tale ved det nylige afsluttede topmøde i Poznan i Polen. Hans pointering af at have fokus på 350-problematikken, er blevet citeret i flere nationale nyhedsmedier verden over. I Danmark har vi kun set Information nævne denne vigtige pointe. Fra udlandet kan nævnes :China Daly, The Guardian, Reuthers, El Mundo samt flere andre.
Man kan undres over at flertallet af danske journalister ikke formår at inddrage 350 i debatten. Her er tale om intet mindre end en særdeles klar problemstilling i den ellers noget “støjende” debat om klima, CO2-, topmøder, og hvilke muligheder der er for fælles fodslaw i f.eks. EU´s indsats på området.
Det ER ikke sjovt at skulle fremhæve dommedagsscenarier for klodens fremtid. Det ER ikke let at sælge nyheder der uværgerligt piller kraftigt ved vores bekvemmelighed, forbrugsfest og dårlige samvittighed. Men hvad er alternativet ? Hvad er det, der gør, at vi skal finde os i at få uigennemskuelige problemstillinger at forholde os til og ikke få den egentlige sandsynlige sandhed belyst. Nemlig at det, der nu er lagt op til fra Eu´s-side (efter Poznan topmødet), er et hundeslagsmål om hvordan man kan slippe billigst muligt. Dagsordner der slet ikke ikke levner mulighed for at få gjort det nødvendige, nemlig at sikre at vi lander klimakrisen i tide på et niveau der IKKE får klimaet til at tippe over ! Sikre at vi hurtigt kommer i gang at implementere regulære katastrofe-indsatser. Ja for det ER katastrofalt, hvad vi står over for. Hvis ikke udviklingen vender lige om lidt (ganske få år!) Så passerer vi tippingpoint og den globale klima-supertanker kan ikke nå at ændre kurs og helvede og højvande bliver en realitet. Derfor må al “green-noise” nu droppes, Politikere og for så vidt os alle, må foreholdes det ubehagelige fakta at noget drastisk må ske. Vi må droppe al snak om al for gradvise udfasninger af fossilt brændstof. Vi må droppe traditionel tankegang med afgifter og kvoter for CO2-handel. Vi må tilsidesætte kendte politiske fjendebilleder og vi må vise rettidig omhu og tage skeen i den anden hånd. Mange har til nu forgæves råbt “ulven kommer”, men nu er det altså alvor. Den er lige der ude, -lige nu ! Klimaforandringerne er i fuld gang og det går nu så stærkt at forhold man troede kunne blive virkelige forandringer om 100 år, allerede nu er virkelighed. Forhold der bliver nævnt i et bredt udsnit af vore nyhedsmedier som almindelige “spændende” nyheder, men endnu ikke som de katastrofale fakta, som bude ryste vores politiske dagsorden. Da fugleinfluenzaen fik alarmklokkerne til at gå i selvsving for et par år siden, var der straks et katastrofeberedskab sat i værk og tusindvis af høns og andet fjerkræ blev gasset, slagtet og massakreret over store dele af verden, der var ingen pardon for den enkelte æggeproducent eller lille fjerkræavler. Over store dele af verden handlede man prompte. I dag er vi vidner til at selve vor klode er ramt af klimaforandringer der skyldes vor måde at leve på. Vore politikere virker handlingslammede og befolkningerne holdes hen i noget der ligner uvidenhed. Problematikken er elles mere simpelt end eksemplet med fugleinfluenzaen. Vi spyr for megen CO2-ud og det skal stoppes nu inden det er for sent! Der er f.eks. ikke plads til hjemlige brede trafikforlig, der nærmest dumsmart prøver at tækkes både “klima-sagen” og privatbilismens vante bekvemmelighed på samme tid.
Vi har i dag et CO2-indhold i atmosfæren højere end i de foregående 300.000 år. Indtil industrialdernes og markedsøkonomiens indtog i 1800-tallet, var klimaet rimelig stabilt. Forøgelsen fra da ca. 280 ppm , til nu ca. 380 ppm er sket i en hastigt stigende kurve og rammer snart det punkt, hvor al is på kloden smelter helt. Da taler vi virkelig om klodens kollaps med vandstandsstigninger i havne på op til 80 meter (!) Hungersnød, krige og udryddelse af millioner af klodens individer og arter! Der er nu sat kædereaktioner i gang, der påvirker hele vort kendte livsgrundlag. Kædereaktioner, der overraskende hurtigt kan få finanskrise og kendte miljøproblemer til at blegne. Alle kendte historiske begivenheder, som krige og store dramatiske hændelser og ændringer vil blive totalt overskygget af det, der venter menneskeheden og planetens basale liv, hvis vi ikke formår at samles og handle effektivt nu.
Dertil er en indsats for at få COP-15 (topmødet i KBH. 2009) til at vedtage, at alle forpligter sig til, uden smålig skelen til nationale ømme ligtorne, at kloden sikres en levedygtig fremtid. Dette kan kun gøres ved, at vi hurtigt stabiliserer vore livsbetingelser ved at sikre det basale klima på et niveau der er til at leve med. Den seriøse klimaforskning peger på 350 ppm, som et absolut maksimum for CO2 i atmosfæren.
Mere information om emnet kan findes på http://www.350.dk eller http://www.350.org., hvor der anvises veje til handling og muligheder for fremtiden, trods de sorte dommedagsskyer i horisonten, -lige uden for også dit vindue!
Jens Lykkebo
Den Folkelige tænketank i Hillerød