Strøtanker om bæredygtighed

Luftfarten og bilindustrien har i de senere år haft et godt øje til biobrændstoffet som en mulighed for at mindske transportsektorens meget store CO2-udledninger. Men på det seneste er det blevet klart, at det ikke er så enkelt endda. For det vil kræve enorme arealer at producere de mængder af majs og andre afgrøder for at kunne levere brændstof til de forslugne fly- og bilmotorer – så store arealer, at det ville lede til en omfattende hungersnød. Med den i dag kendte teknik kan man på et areal, som kan brødføde en person i et år, kun lave omkring 60 liter bioethanol. Det strækker ikke langt, hvis man har 50 km til arbejde.

I forvejen bruger vi i den rige del af verden omkring tre gange så meget areal pr. person som der globalt set er til rådighed, så hvis Jordens begrænsede landbrugsareal også skal levere brændstof til den stadig stigende trafik, går kabalen simpelthen ikke op. Vi er kort sagt nødt til at indse, at vi lever i et lukket system, hvor vi i forvejen forbruger over evne, og at vi er nødt til at finde veje videre frem, hvor der ikke bare er brug for mere af det hele.

Man burde derfor sætte al videre udvikling af biobrændstof-programmer i bero, indtil der foreligger en bæredygtig plan for, hvordan brændstoffet vil kunne tilvejebringes. Den dag vi har enzymer eller bakterier, som på en kost af madaffald og savværksrester kan producere biobrændstof, kan billedet meget vel igen vende.

Og måske er det sidste ord ikke sagt i den sag. Treehugger.com havde for en lille uges tid siden et indlæg om ‘diesel-træer’, Copaifera langsdorfii.

Læs mere »

Med støtte fra NASA har Perdue University kortlagt de amerikanske CO₂-udledninger med en hidtil uset detaljering. Man har indsamlet data for hele USA i et grid på 10×10 km og fulgt CO₂-koncentrationerne gennem døgnet over en treårig periode. Samtidig har NASA en satellit på vej med det formål at måle koncentrationerne ovenfra, så USA vil snart CO₂-mæssigt være særdeles veldokumenteret.

Så mangler der bare, at USA, som i dag står for omkring 25% af verdens CO₂-udledninger, får taget hul på den gennemgribende omstruktureringsproces, som skal til for at udvikle et USA uafhængigt af store olietilførsler.

I forbindelse med projektets fremlæggelse er der frigivet en video med animationer af databasen, hvor man kan se CO₂-koncentrationernes variation med dags- og årsrytmer, højdeprofiler lokalisering af kraftværker, industri, beboelse, vejnet osv. (se nedenfor).

Læs mere »

Allerede udenfor blev man mødt af Energitjenestens bus med gode råd og hånddreven racerbane. Og første stand, når man var kommet vel inden for til udstillingen Bolig i Bella, var Naturhuse.dk, som reklamerede med allergivenligt og sundt byggeri. Naturhuse.dk præsenterede en serie typehuse, heriblandt et i mine øjne ganske vellykket feriehus med sedum-tag designet af Arkitema.

Sedum er betegnelsen for en vegetation af tørketålende planter fra stenurtfamilien, som på billedet herover. Et sedum-tag anlægges i et blot få centimeter tyndt næringsfattigt jordlag, så det vil uden yderligere forstærkninger kunne anlægges ovenpå mange eksisterende tage. Til forskel fra det meste ukrudt tåler disse planter langvarig udtørring, så sedum er stort set pasningsfri og dermed særdeles velegnet som tagbeplantning. Sedum-taget fremstår ofte med en smuk rødlig tone, men alt efter årstid og særlige vilkår kan der være store farvevariationer.

Jeg var taget i Bella Center på vegne af Klimabevægelsen, med nypudsede klima- og bæredygtighedsbriller – og alt tegnede således foreløbig til at det ville blive en opløftende eftermiddag. Men efterhånden som jeg kom længere ind i udstillingslandskabet, skulle der blive meget længere mellem snapsene, og skulle jeg helt kort vurdere udstillingens samlede betydning for klimaet, ender det langt fra CO₂-besparelser. Udestuer, udvidelser, eksotiske granit-typer, designer-radiatorer, nye køkkener og ikke mindst gigantiske jacuzzier, hvor man kunne invitere hele nabolaget til party, gjorde hvad de kunne for at vække drømmene om at veksle friværdien til daglig forkælelse.

Så jeg vil i det følgende blot standse op ved nogle af de få ting, som rent faktisk pegede fremad klimamæssigt.

Læs mere »

Realdania har i dag fremlagt forslag til et projekt for Bryghusgrunden. Projektet er tegnet af Rem Koolhaas / OMA, som nok er blandt verdens fremmeste arkitekter, når det gælder moderne urban arkitektur.

“Visionen med byggeriet på Bryghusgrunden er at “skabe et byggeri af exceptionel arkitektonisk kvalitet, styrke kvarteret og forbindelsen mellem by og havn, vise nye veje for fremtidigt kontor-, udstillings- og boligbyggeri samt anvise nye udvælgelsesprocedurer og samarbejdsformer,” hedder det på projektets hjemmeside: “Det er intentionen, at byggeriet skal være et udstillingssted. Et bosted. Et mødested. Et arbejdssted. En forbindelseslinje, hvor byen møder havnen. Hvor trafikken møder og krydser bygningen. Hvor arbejdet møder fritiden. Hvor mennesker i alle aldre møder hinanden.”

Koolhaas’ tegnestue har lavet en fin lille 3D-animation af projektet (se nedenfor), hvor man følger en gående, en cyklende og en kørende bevæge gennem komplekset.

Læs mere »

I løbet af natten har foreningen Borgere for reklamefri by gennemført en happening, hvor de har overklistret Københavns Kommunes reklamestandere med store ‘Ingen reklamer tak’-skilte. Se videoen nedenfor.

Det er en tragedie, at disse skilte i sin tid blev sat op. De har en visuel slagkraft, som skulle de stå langs en motorvej, og de hører ingen steder hjemme overfor fodgængere og cyklende. Ikke mindst i Indre Bys smalle stræder, hvor man ellers ihærdigt arbejder på at etablere en skiltekultur med virkemidler, som ikke helt overdøver de smukke gademiljøers karakter, virker disse lysskingrende plakatsøjler som håbløst fejlplacerede.

Der har gennem tiderne været mange protester fra borgerne over disse skamstøtter. På den baggrund er det bedrøveligt at erfare, at Københavns Kommune netop har indgået en ny fem-årig aftale. Da de i sin tid blev sat op, var vi en fattig kommune, men det er ikke tilfældet i dag. Selvom en aktion som denne af systemet vil blive kategoriseret som hærværk og selvtægt, så er det i virkeligheden Københavns Kommune, som med denne visuelle forurening begår hærværk overfor både vores byrum og bevidsthedsrum.

Som den lille video fra nattens aktion siger: “Ingen reklamer tak. Vi er mennesker, ikke forbrugere. Så giv os da fred.”

Læs mere »

I anledning af nattens aktion fra Borgere for reklamefri by har jeg har fundet nogle billeder frem fra Latinerkvarteret, hvor de kommunale reklameskilte i de smalle intime gaderum virker særlig dominerende og malplacerede.

Man kunne spørge sig, om de ville være OK, hvis det blot var plakatflader, uden det nuværende neonlys, som i sin voldsomhed totalt forvrider gaderummets proportioner. Men nej, de er for store til på den måde at stå på tværs i gaderummet. Skulle man tænke en plakatsøjle, som egnede sig til Indre bys skala, så der var legale steder at informere om byens mange koncerter og kulturarrangementer, ville den komme til at se helt anderledes ud.

[nggallery id=103]

.
Det er en konstant støj i det urbane landskab, som ingen steder hører hjemme.

I en tid, hvor Københavns Kommune har ambitioner om at blive Miljømetropol, burde den slags kunstig behovsskabelse systematisk fjernes fra gadebilledet. Reklamer fortæller os fundamentalt set, at vi er nødt til at forbruge mere, for at være lykkelige. Et generelt forbud mod reklamer i det offentlige rum, som man for nylig har gennemført det i São Paulo, kunne meget vel vise sig at give både lykkeligere borgere og markante CO₂-reduktioner. I hvert fald ville det fjerne nogle alvorlige æstetiske fejlskud fra den historiske by.

I sin Ad Hoc Blog har Rasmus Pinnerup i dag et indlæg Reklamer – retten til hjernevaske? hvor han citerer fra en bog af Kathleen Taylor: Brainwashing – the science of thought control, p. 53-54. Det er tankevækkende læsning.

Politiken har startet en kommentarside: SKRIV: Hvor mange reklamer kan byen holde til? Det er glædeligt at se, hvor mange indlæg der tilkendegiver støtte til aktionen og plæderer for et reklamefrit byrum.

Jakob Knudsen: 250 reklameplakater fjernet i nat, Politiken 07.04.2008.

SKRIV: Hvor mange reklamer kan byen holde til? Politiken 07.04.2008.

Johannes Aakjær Stenbuch: Aktivister fjerner 250 reklameplakater i København – er der for mange reklamer i det offentlige rum? Information 07.04.2008.

Larry Rother: Billboard ban in São Paulo angers advertisers, International Herald Tribune 12.12.2006.

Anna von Sperling og Tobias Havmand: Byen som sagde nej tak til reklamer, Information 27.09.2008.

Ole Thyssen: Forbyd reklame! Information 01.02.2008.

Se også blog-indlægget Borgere for reklamefri by.

UNFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, som under ledelse af Yvo de Boer forstår arbejdet med at etablere afløseren af Kyoto-aftalen, har lavet en rapport om klimaforandringerne i udviklingslandene: Climate change: Impacts, vulnerability and adaptation in developing countries.

Konsekvenserne af klimaforandringerne er ikke bare lige fordelt over hele verden. Faktisk er det så unfair, at de industrialiserede lande, som har ansvaret for den globale opvarmning, gennemgående er mere robuste overfor de tidlige stadier af klimaforandingerne, hvorimod en lang række u-lande, som ikke har nogen medskyld i klodens ubalancer, allerede nu står med særdeles håndgribelige konsekvenser af de store mængder af drivhusgasser, som den industrialiserede verden op gennem det 20. århundrede har ledt ud i atmosfæren.

Læs mere »

En uges klimaforhandlinger i Bangkok er ovre. Ikke meget er definitivt besluttet – det var heller ikke meningen, men som lederen af UNFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, Yvo de Boer udtrykker det, er toget frem mod underskrivelsen af en ny klimaaftale i København i 2009 nu sat i gang. Noget af det, man rent faktisk har fået besluttet i denne uge i Bangkok, er at fortsætte brugen af kvotesystemet som det primæres styringsinstrument ud over den nuværende Kyoto-aftale, som løber frem to 2012.

Den nuværende Kyoto-aftale omfatter blot 37 lande, og den store opgave i det kommende års tid bliver at få alle med. I Bangkok har der således deltaget delegationer fra 162 lande, hvor der på Bali var repræsentatner fra omkring 180 lande. USA, som brød med forhandlingerne om den første Kyoto-aftale med krav om at alle lande skulle binde sig til reduktioner, har senere opblødt standpunktet dertil, at reduktionsmål skal fastsættes efter evne.

Læs mere »

Allerede før påske brast de første kastanjeknopper, men først i disse dage folder de store bladskærme sig for alvor ud – som herover på et billede af ‘mit’ kastanjetræ, som med sin mægtige krone ludende ud over Sankt Petris Kirkes mur mod gaden er et stateligt element i Larslejsstrædes gaderum.

Ifølge Politiken har FNs søfartsorganisation IMO, International Marine Organisation, på et møde i London besluttet sig for et dansk forslag om ni grønne principper for skibsfarten – en beslutning, som kommer i forlængelse af, at Connie Hedegaard for en måned siden på et møde i København gav branchen et ultimatum: Hvis ikke den selv tog affære, ville den blive pålagt reguleringer (se tidligere blog-indlæg: Sidste chance til skibsfarten). Man undersøger derfor nu mulighederne for at indføre et kvotesystem, så skibsfarten får et økonomisk incitament til at mindske sit brændstofforbrug.

Skibsfarten er globalt set en af de helt store udledere af dels drivhusgasser, dels af ultrafine partikler, og man regner med at skibsfartens partikelforurening på verdensplan årligt medfører omkring 60.000 for tidlige dødsfald. Der er således i IMOs beslutninger en række tiltag, som blandt andet skal sikre, at fragtskibe ikke fremover kan benytte den meget svovlholdige bunkerolie nær befolkede kyster (se tidligere blog-indlæg: Skibsfarten producerer dødelig partikelforurening og Renere skibsolie kan redde titusindvis af liv).

Der er tale om en lang beslutningsproces, hvor man endnu opererer med forskellige løsningsmodeller og den endelige vedtagelse ventes først på plads i løbet af 2009. Men signalerne er allerede nu stærke nok til, at miljøhensyn fremover vil udgøre langt stærkere parametre i skibsfartens prioriteringer.

Ifølge Information 07.04. er der dog endnu stort set ikke noget, der reelt er besluttet. Men der ligger et pres ikke bare på branchen, men på Mærsk om at gå i front på området og vise, at det ikke bare er muligt at lave markante ændringer.

Mærsks nyligt fremlagte planer rækker ikke langt i den forbindelse (se tidligere blog-indlæg: Mærsk fremlægger plan om 5% CO₂-reduktioner). Det ville være prisværdigt at se planer for en halvering af SO_x– og CO₂-udslippene i løbet af få år – og et målrettet udviklingsarbejde, som sigter på udviklingen af klimaneutrale fragtskibe.

Mikael Børsting: Dansk sejr i kamp om skibs-forurening, Politiken 03.04.2008.

Peter Keiding: Søfart bliver del af klimatopmøde, Information 08.04.2008.

Peter Keiding: FN vil regulere søfartens CO₂-udslip, Information 08.04.2008.

Gregory M. Lamb: Designers look to giant kites, bubbles, and new propellers to save on fuel costs and reduce pollution, Christian Science Monitor 03.04.2008.

IMO environment meeting to consider revised regulations on ship emissions, IMO 28.03.2008.

Green Ships: Politicians Ready if Industry Not, MarineLink.com 17.03.2008.

IMO Group Agrees on Pollution Reduction Measure, MarineLink.com 12.02.2008.