Fremtidens energiforsyning?

30. april 2008

Spiegel Online bragte 28.04. en billedserie om solkraftværker af CSP-typen (Concentrating Solar thermal Panels) med eksempler dels fra Californien, dels fra Spanien. Der er tale om gigantiske anlæg, hvor parabolsk formede flader, som drejer med solens gang over himlen dagen igennem fokuserer sollyset på et gennemgående vandrør. Det varme vand opsamles, hvorefter det kan drive en turbine, som producerer elektricitet. Det er ganske enkelt at opsamle det varme vand i et stort lager, så turbinerne kan producere i døgndrift.

Som man kan se af kortet til højre (klik for større udgave i billedgalleriet nedenfor) er solindstrålingen meget ulige fordelt – den er således 4-5 gange større over Sahara end i Danmark, som ligger for nordligt til, at CSP solkraftværker som de her viste er rentable. Men man kunne forestille sig et gigantisk energinet, som blev forsynet med jordvarme, vind- og vandkraft, sol- og bølgeenergi i forhold til, hvad der på et givet sted var mest rentabelt – i virkeligheden vores nuværende elnet, blot med den forskel, at kul, olie og plutonium er erstattet af vedvarende energikilder.

[nggallery id=113]

.
På billedseriens afsluttende kort er der indtegnet tre røde firkanter – den mindste viser, hvor stort et areal med solfangeranlæg, der skal til for at dække Tysklands energiforbrug. Den midterste firkant viser, hvilket areal, der skal til at dække EUs forbrug, og den store firkant viser, hvor stort et areal, som skulle inddrages, hvis hele verdens energiforbrug skulle dækkes. EUs firkant er omkring 150×150 km (22.500 km²), eller rundt regnet det halve af Danmarks areal. Andasol (det spanske eksempel), hvor første fase står overfor at blive taget i brug ved Granada, vil fuldt udbygget dække 2 km², men 3-4 gange større anlæg er under opførelse i USA.

Der er masser af plads til solfangeranlæg i Sahara. Den store hage ved at producere energi til Nordeuropa under Saharas bagende ørkensol er, at transmissionstabet ved at overføre elektriciteten over de store afstande vil være endog meget stort.

Måske vi i et forsøg på at videreføre industrisamfundets strukturer på den anden side af den fossile afbrændingsfest ender med at bygge sådanne anlæg. For store systemer har det med at tænke i store løsninger. Men hvis vi for et øjeblik standsede op og så på naturen og de principper, som har udviklet sig gennem millioner af år, bliver det klart, at sådanne gigantiske energianlæg kun kunne konciperes af en menneskehed, som for en stund havde mistet orienteringen og kun langsomt er ved at finde vejen tilbage.

Vedvarende energi bør i størst mulig udstrækning produceres, hvor den skal bruges. Jo flere af de 22.500 km² solfangere, som er decentralt placeret og direkte forbundet med forbrugsstedet, jo mindre transmissionstab.

Jeg tænker med glæde på min TI-34 lommeregner, som jeg har haft, siden jeg for snart 35 år siden startede i gymnasiet. Det er ikke meget elektronik, som man har så længe, men den er stadig dygtigere end mig til matematik. Den lille indbyggede solcelle har i de mellemliggende år sparet rigtig mange batterier. Tilsvarende kunne man systematisk indarbejde solceller i mobiltelefoner, barbermaskiner, dametasker, cykelskærme, bærbare computere, gadelygter, tagflader, havnebusser, fragtskibe osv.