Strøtanker om bæredygtighed

For nylig sendte en god ven Daniel mig en hel stribe links om bier. Bierne har i efterhånden en del år været i gradvis tilbagegang i takt med, at det industrialiserede landbrugs dyrkningsmetoder mange steder i verden har gjort livet på landet stadig mere besværligt for bierne. Men på det seneste har man set hidtil ukendte problemer med bierne. De kan simpelthen ikke finde tilbage til bistaderne, og hele bisamfund går til grunde.

‘Colony Collapse Disorder’ har man kaldt det. Fænomenet optræder blandt andet i USA, Irland og England, og der har været varslet, at bierne kan være helt forsvundet om 10 år.

I en tid med ufred og klimatrusler kan det umiddelbart synes som et mindre problem. Men mange planter er afhængige af biernes bestøvning for at kunne sætte frugt og frø, deriblandt en stor del af vores nyttepanter. Så selvom vi måske kan sikre æblehøsten ved møjsommeligt én for én at bestøve alle æbleblomster med en lille pensel, så vil biernes forsvinden få katastrofale følger for biodiversiteten.

Man har spekuleret meget i, hvad der ligger bag bisamfundenes pludselige kollaps? – virus, nye sprøjtemidler eller måske mobiltelefoni, hvis bølgemønstre i stadig højere grad fylder æteren. Hvor der lige nu er stor tvivl om årsagen, er der ingen tvivl om, at det vil får alvorlige konsekvenser for landbrugsproduktionen.

Nedenfor er der masser af links til yderligere informationer samt adgang til en ’60 minutes’ video om problemerne i USA.

Læs mere »

Det er efterhånden ved at stå klart, at biobrændstof til biler giver næsten uoverstigelige problemer, så længe det fremstilles af fødevarer eller på arealer, som med fordel kunne være brugt til fødevareproduktion. Problemets omfang fremgår med al tydelighed af en artikel i Ingeniøren i fredags: Dyrk alger og giv dem saltvand – så skal I få masser af biobrændstof. Det fremgår heraf, at hvis det nuværende amerikanske transportbehov skulle dækkes fuldt ud ved biobrændstof fremstillet af majs, så ville det kræve et majsareal på omkring 2 millioner km², hvilket svarer til det meste af det amerikanske prærieland eller cirka 45 gange Danmarks areal.¹

På den baggrund er det indlysende, at hvis alle verdens biler, fly og skibe pludselig skal til at drives med biobrændstof, så vil det give et enormt pres på verdens begrænsede opdyrkelige areal.

Heroverfor har forskere ved Taxas University udviklet en genmodificeret blågrønalge, som kan levere råmaterialet til biobrændstof på blot det halve areal – hvilket stadig er ganske meget. Men man mener i løbet af få år at kunne komme op på 17 gange højere produktion pr. arealenhed. Og så begynder det at ligne noget, som der kan blive plads til uden drastiske konsekvenser for fødevareproduktionen, ikke mindst fordi produktionen med fordel kan foregå på arealer, som er for tørre til almindelig dyrkning.¹

Læs mere »