Strøtanker om bæredygtighed

Hovedstadsområdets pendlertrafik har i mange år været stadig stigende. Af de små kort ovenfor fremgår det således, at der i 2006 var i alt 114.000 mennesker, som pendlede til et arbejde i Hovedstadsområdet og 36.000, som pendlede den modsatte vej, fra Hovedstadsområdet ud i landet.

Henrik Toft Jensen skriver i Pendling – en livsform eller arbejdskraftens frie bevægelighed, at “der har været [en] stigning i pendlingen fra Region Sjælland til Region Hovedstaden med omk. 15% siden 1993. Der har været lidt større stigning på de længere distancer fra Slagelse, Ringsted og Holbæk end på de kortere som fra Roskilde Lejre og Køge. Pendlingen fra Sverige stiger imidlertid eksplosivt og er i oktober 2007 oppe på omk.14.000 pendlere”.

På det lille kort til højre kan man se, at grænsen for, hvor på Sjælland 10% af indbyggerne pendler ind til hovedstaden har flyttet sig markant fra 1982 til 2002 og nu omfatter hele det sydligste Sjælland og dele af Møn.

Den omfattende pendling opfattes ofte som en nødvendighed for et dynamisk arbejdsmarked. Men en meget stor del af regionens pendling foregår i privatbiler med stadig større pres på de københavnsk indfaldsveje og centrale bydele til følge.

Pendlertrafikken er således en af de store kilder til den danske CO₂-udledning. I en tid, hvor vi står med gigantiske klimaudfordringer og uacceptabelt høje niveauer af partikelforurening i byerne, er der derfor al mulig grund til at gentænke hele denne stadig større opsplitning mellem arbejde og bolig, som planlægningsmæssigt stammer fra en tidlig fase i industrialiseringen, hvor det meste af produktionen svinede og støjede, så det var hensigtsmæssigt at holde bolig og arbejdsplads hermetisk adskilte.

Først og fremmest må man se på, hvordan pendlertrafikken kan reduceres. Det kan være ved udvidet brug af hjemmearbejde og ved bedre lokalisering af virksomhederne, så de dels ligger bedre betjent med kollektiv transport, dels ikke alle klumper sammen omkring København, men er fordelt rundt i hele regionen, så der er et godt udvalg af boliger omkring. Den nuværende pendling giver store problemer for bymiljøerne, både i København, hvor trafikken i de centrale dele er ved at bukke under for presset, og for de små samfund i oplandet, som drænes for liv. Undersøgelser viser, at de mennesker, som hver dag pendler langt, er langt mindre tilbøjelige til at deltage i det lokale kulturliv, end dem hvis arbejde er tilknyttet lokalområdet. Ud over at være en af de helt store bidragydere til de danske CO₂-udledninger er pendlingen derfor med til at indskrænke den kulturelle og sociale bæredygtighed for landområderne.

Dernæst skal langt flere pendlere bruge den kollektive trafik – og dermed burde det offentlige målrette sine ressourcer 100% på at udbygge den kollektive trafikdækning. I klima- og bæredygtighedsperspektiv er det – som nu foreslået af infrastrukturkommissionen – hul i hovedet at udvide vejnettet yderligere. Vi må gennem begavede omstruktureringer komme dertil, at vores transportbehov er langt mindre end i dag.

Langt de fleste kører alene til arbejde. Man kunne starte med at fjerne befordringsfradraget for pendling i privatbiler, så man igen vælger bolig efter pendlingsafstand – eller virksomheder kunne have fordel af at lokalisere sig i oplandet. Dog kunne man overveje, om der stadig skulle være mulighed for befordringsfradrag i den udstrækning man organiserede sig, så man hver dag kørte på arbejde med med 3 eller 4 i bilen.

I et typisk eksempel fra Atlanta (se blog-indlægget: Forstæderne er dyre for borgeren og for miljøet) producerede en familie med to biler og dobbelt udearbejde 15,9 ton CO₂ om året ved bilkørsel, hvor vi gerne i løbet af få år skal ned på en smalet udledning pr. indbygger på kun 1 ton.

Den store private pendlertrafik er ikke bare ødelæggende for klimaet og for pendlerne, som sider timevis i bilkøernes forurenede luft. Københavns centrale bydannelse, som er i sine grundtræk blevet til før der var noget der hed biler, er også hårdt belastet af de titusindvis af biler, som mennesker hver dag bringer med ind til byen. Opretholdelsen af et godt bymiljø i det centrale København er derfor afhængig af, at vi får mindsket del af den nuværende trafikbelastning radikalt.

Der er således mange vindere ved at få afviklet den private pendlertrafik.

Henrik Toft Jensen: Pendling – en livsform eller arbejdskraftens frie bevægelighed, Erhvervs- og Byggestyrelsen, 27.10.2007.

Lars Qvortorp: Pendlingens lyst, Information 13.06.2007.

Lars Qvortorp: Pendlingens mareridt, Information 21.06.2007.

Se også tidligere blog-indlæg: Enlig pendler søger medpassagerer, Forstæderne er dyre for borgeren og for miljøet og Rødt lys for myldretidstrafikken.