Strøtanker om bæredygtighed

Af en artikel i Time i dag, Lessons From Germany, fremgår det, at mens de amerikanske CO₂-udledninger i perioden 1990-2005 steg med 16%, er de tyske CO₂-udledninger i samme tidsrum reduceret med 18%. Det er en imponerende bedrift, som sætter den valne danske klimaindsats i det seneste tiår i et intet mindre end pinligt lys.

De danske udledninger ligger stadig stort set på niveau med udledningerne i 1990 og har endog i de seneste år vist en svagt stigende tendens. Hvordan politikere og erhvervsliv på den baggrund kan blive ved med at fremmane et billede af Danmark som foregangsland på miljøområdet, er mig en gåde.

De tyske resultater er opnået gennem en systematisk støtte til en bred vifte af fornyelige energikilder, og der er intet i den tyske indsats, som ikke kunne have været gjort tilsvarende i Danmark. Men imens vores eftehånden længe siddende VK-regering kun langsomt er ved at vriste sig ud af Lomborgske og markedsmekanistiske rationalers forplumring af miljøproblematiken, der har Tyskland med Die Grünen i en rød-grøn regeringskoalition i samme periode haft en stærk politisk dynamo, som har været i stand til at implemetere et klart miljøperspektiv i den tyske energi- og ressourcepolitik og give det stærk genklang i befolkningen.

Laura Blue: Lessons From Germany, Time 27.04.2008.

Hovedstadsområdets pendlertrafik har i mange år været stadig stigende. Af de små kort ovenfor fremgår det således, at der i 2006 var i alt 114.000 mennesker, som pendlede til et arbejde i Hovedstadsområdet og 36.000, som pendlede den modsatte vej, fra Hovedstadsområdet ud i landet.

Henrik Toft Jensen skriver i Pendling – en livsform eller arbejdskraftens frie bevægelighed, at “der har været [en] stigning i pendlingen fra Region Sjælland til Region Hovedstaden med omk. 15% siden 1993. Der har været lidt større stigning på de længere distancer fra Slagelse, Ringsted og Holbæk end på de kortere som fra Roskilde Lejre og Køge. Pendlingen fra Sverige stiger imidlertid eksplosivt og er i oktober 2007 oppe på omk.14.000 pendlere”.

På det lille kort til højre kan man se, at grænsen for, hvor på Sjælland 10% af indbyggerne pendler ind til hovedstaden har flyttet sig markant fra 1982 til 2002 og nu omfatter hele det sydligste Sjælland og dele af Møn.

Den omfattende pendling opfattes ofte som en nødvendighed for et dynamisk arbejdsmarked. Men en meget stor del af regionens pendling foregår i privatbiler med stadig større pres på de københavnsk indfaldsveje og centrale bydele til følge.

Pendlertrafikken er således en af de store kilder til den danske CO₂-udledning. I en tid, hvor vi står med gigantiske klimaudfordringer og uacceptabelt høje niveauer af partikelforurening i byerne, er der derfor al mulig grund til at gentænke hele denne stadig større opsplitning mellem arbejde og bolig, som planlægningsmæssigt stammer fra en tidlig fase i industrialiseringen, hvor det meste af produktionen svinede og støjede, så det var hensigtsmæssigt at holde bolig og arbejdsplads hermetisk adskilte.

Læs mere »

Private pendlertrafik fylder hver morgen og aften de københavnske indfaldsveje til bristepunktet. Dette forpester byluften, giver lange ventetider i bilkøerne og medfører et uacceptabelt højt forbrug af fossile brændstoffer i en tid, hvor det er bydende nødvendigt at reducere vores CO₂-udslip radikalt, hvis vi skal lykkes at afbøde klimaforandringer.

På den baggrund er pendler.net et prisværdigt initiativ. Langt de fleste kører alene til og fra arbejde. Via pendler.net kan man finde pendlingspartnere, så man kan være flere om at køre i samme bil (de fleste biler har som bekendt fire komfortable sæder).

Pendler.net har eksisteret siden 1997 og har foreløbig 9.000 tilmeldte. Det er ikke ret mange i forhold til, hvor mange, som hver dag kører til og fra arbejde. Så giv dine kolleger et praj om muligheden. Pendler.nets flyer findes i større udgave nedenfor.

Læs mere »