Godstransporten på skinner

25. april 2008

Af artiklen Skindød jernbane genopstår i USA i Ingeniøren fremgår det, at godstransporten via jernbane i disse år er stigende i USA og godsbanenettet igen udbygges markant. Det er de højere brændstofudgifter, som driver udviklingen, og med den liberalistiske amerikanske økonomi giver det mere umiddelbart udslag end vi ser i de europæiske økonomier. Man regner med en 90% øget jernbanetransport i 2035.

Dette står i grel kontrast til forholdene i Europa, hvor lastbiltrafikken efterhånden er næsten enerådende, men frem for at prøve at flytte godstransporten fra landevejene til et integreret system, som i videst mulig omfang benytter sig af jernbane og flodtransport, har man netop har vedtaget en tre-årig forsøgsperiode med gigantiske 60 ton lastkøretøjer.

Baggrunden for de store køretøjer er CO₂-besparelser. Men trafikforsker Per Homan Jespersen fra RUC betvivler, at der er nogen CO₂-gevinster ved disse store køretøjer. Det kræver at de er helt fyldte, hvor lastkøretøjernes kapacitet i snit kun udnyttes med 40%. Hvis det også gælder for 60 ton-køretøjerne, vil der ikke være nogen CO₂-besparelser. Og hvis 60 ton-køretøjerne flytter godstrafik fra jernbanerne til landevejene, vil man tværtimod forårsage endnu højere CO₂-udledninger.

Samtidig er de store køretøjer (de størst tilladte i dag er på 48 ton) skræmmende at få ud på vejene. Tilladelserne for den i første omgang tre-årige forsøgsperiode gælder da også i første omgang motorveje. Men de skal jo kunne komme til og fra havne og godsterminaler, så adskillige steder vil vi se disse køretøjer på det almindelige vejnet. For eksempel har Halsnæs Kommune protesteret over, at de store megalastbiler skal have lov til at køre fra Hillerød til Hundested havn via smalle landeveje, som passerer gennem små landsbyer.

De nye megalastbiler må være op til 60 ton med 25,5 m i længden, hvor den hidtidige maksimalstørrelse har været 48 ton og 18,75 m. Disse megalastbiler kræver således 2 meter mere i bredden for at kunne svinge, og i de mange rundkørsler, som er anlagt i de senere år i Danmark, vil de behøve to vognbaner for at kunne komme rundt. Blot for at kunne gennemføre forsøgsperioden er der afsat 145 mio. kr. til omlægninger. Vores gade- og vejnet er slet ikke proportioneret til disse giganter, og de bliver skrækindjagende ikke mindst for cyklister.

I Norge nåede man i 2001 frem til, at ulykkesfrekvensen ville stige med 25%, hvis man tillod de store køretøjer – hvilket man ikke gjorde. I Tyskland har man netop gennemført en tilsvarende forsøgsordning på et begrænset vejnet, men er ikke til sinds at fortsætte brugen af de store køretøjer. Københavns Kommune har da også i efteråret afvist at lægge veje til forsøget, som miljø- og bæredygtighedsmæssigt fører i den helt gale retning. Det ville være intet mindre end en katastrofe, hvis disse køretøjer skulle kile sig tværs igennem tæt bebyggede områder i myldretiden.

Med kun 31% af jernbanestrækningerne elektrificeret er Danmark er i dag blandt de lande i Europa, som er mest afhængig af diesel-drevne lokomotiver. Det giver luftforureningsproblemer, og det i en grad, at for eksempel hele Nørreport Station står for at skulle totalsaneres. Det havde man måske ikke behøvet, hvis godstransporten havde været elektrificeret i tide. Hvor velfungerende el-biler stadig ligger langt ud i fremtiden, er elektrificeret godstransport 100% kendt og afprøvet teknologi, som kan drives med vedvarende energi fra sol og vind.

Frem for at søge at klemme endnu mere godstransport ind på vores landeveje skulle man derfor satse systematisk på at få genetableret en velfungerende godstransport på en elektrificeret jernbane frem for bevidstløst at udvide vejkapaciteten til ubæredygtig transport af stadig større godsmængder – og så prøve at finde udviklingsmodeller, som mindsker vores fremtidige transportbehov.