23. april 2008 arkiv

Det levende tårn

23. april 2008

Jeg faldt i dag over ‘La Tour Vivante’, Det levende tårn, et projekt tegnet af de franske arkitekter, Pierre Sartoux og Augustin Rosenstiehl, Atelier SoA, som bringer det produktive landskab midt ind i byens hjerte.

Med sine 30 etager er ‘La Tour Vivante’ et tankevækkende bud på et grønt storbyhus, hvor kontorlandskaber og boliger er intimt forbundet med grøntsags- og frugtavl i et selvforsynende system med en for en bymæssig bebyggelse usædvanlig autonomi. Det er en bygning med en høj grad af økologisk konsekvens og energimæssig optimering.

[nggallery id=111]

.
‘La Tour Vivante’ har en lav del, som indeholder mediatek mv. og en høj del, hvor man i en spiralsk opadgående struktur har hængt først kontorer og siden boligenheder op omkring en tung strukturel kerne med installations- og elevatorskakte. Hvis man cirkler sig op gennem bygningen, bevæger man sig igennem et forunderligt hybridrum, hvor man på den ene side har rækker af højbedsagtige plantekulturer, til den anden side forbindelse til kontorer og boliger – se video-animationen nedenfor.

Disse grønne korridorer er samtidig medvirkende til, at huset kan fungere som en passiv solfanger. Med to vindmøller på taget er huset stort set selvforsynende med energi.

Læs mere »

Share