Strøtanker om bæredygtighed

På Langelinje blev der i 2005 plantet 200 japanske kirsebærtræer som en gave fra Seiichi Takaki i anledning af H.C. Andersens 200-års jubilæum. Lokket af det gode vejr var jeg derude i dag, og kirsebærtræerne stod i fuldt flor nu for tredje gang. Men blomstringen varer kun kort, så hvis du vil opleve sakura i København i år, er det her i løbet af de kommende par dage.

Det er opstammede træer med en meget karakteristisk podet vækst. Stadig er toppen en anelse spinkel i forhold til stammen, så de virker lidt duskagtige, men det er et rigtig flot syn i disse dage. Og er det fortryllende allerede nu, så bliver det eventyrligt overvældende, når de for alvor gror til.

[nggallery id=107]

.
I Japan har man hvert år prognoser for, hvornår kirsebærtræerne springer ud i forskellige egne af landet. Det kan svinge lidt fra år til år, men begynder i marts på de sydligste øer og breder sig herefter som et hvidt flor nordpå over det langstrakte japanske ørige. Vi kunne også behøve sådanne sakura-varsler, for da sakura-beplantningen på Langelinje i 2006 under stor festivitas skulle indvies, var blomstringen for længst ovre.

Læs mere »

James Hansen, leder af NASAs Goddard Institute for Space Studies og en af verdens førende klimaeksperter, advarer i et netop udgivet paper om, at de hidtidige beregninger af konsekvenserne af de øgede udledninger af drivhusgasser er fejlagtige.

Baggrunden for disse udmeldinger er analyser af havbundsprøver, der afslører CO2-koncentrationen for millioner af år tilbage i tiden.

Den nuværende CO₂-koncentration i atmosfæren er på 385 ppm. De hidtil strengeste klimamålsætninger har sigtet mod at CO₂-koncentrationen ikke må overstige 550 ppm. Men dette vil ifølge NASAs nye beregninger give en temperaturstigning på 6° C og ikke blot 2° C som hidtil antaget.¹

James Hansen har hidtil advokeret en maksimal CO₂-koncentration på 450 ppm. Men de nye beregninger indikerer, at selv ved stabiliseringen af CO₂-udledningerne på dette niveau vil al indlandsisen på Antarktis efterhånden smelte – hvilket på langt sigt vil kunne medføre vandstigninger på op til 75 m.

“If you leave us at 450 ppm for long enough it will probably melt all the ice – that’s a sea rise of 75 metres. What we have found is that the target we have all been aiming for is a disaster – a guaranteed disaster,” siger James E. Hansen til The Guardian.¹²

Læs mere »

De omfattende opstemninger af vand i forbindelse med etableringen af næsten 30.000 vandkraftanlæg verden over har i stor udstrækning maskeret havstigninger op igennem det 20. århundrede.

Siden 1930 er havene steget med 16 cm. Forskere fra Taiwan har netop beregnet omfanget af disse opstemninger, som viser, at havoverfladen ville være steget med yderligere 3 cm siden 1930, hvis ikke de i alt 10.800 km³ vand var blevet opstemmet.

Disse opstemninger har IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change, ikke medregnet i deres klimamodel. Havstigningerne har således siden 1930 været vurderet omkring 20% for små i IPCCs bereginger af konsekvenserne af de stigende udledninger af drivhusgasser.

De seneste år er udbygningen af vandkraftanlæg næsten gået i stå, da det ofte indebærer store landskabelige omkostninger. Derfor må man formode, at havstigningerne fremover vil øges.

Anna Barnett: Dammed sea rise, Nature.com 27.03.2008.

Chao C.F. et al.: Impact of Artificial Reservoir Water Impoundment on Global Sea Level, Science 13.03.2008 (abstract).