Strøtanker om bæredygtighed

Allerede udenfor blev man mødt af Energitjenestens bus med gode råd og hånddreven racerbane. Og første stand, når man var kommet vel inden for til udstillingen Bolig i Bella, var Naturhuse.dk, som reklamerede med allergivenligt og sundt byggeri. Naturhuse.dk præsenterede en serie typehuse, heriblandt et i mine øjne ganske vellykket feriehus med sedum-tag designet af Arkitema.

Sedum er betegnelsen for en vegetation af tørketålende planter fra stenurtfamilien, som på billedet herover. Et sedum-tag anlægges i et blot få centimeter tyndt næringsfattigt jordlag, så det vil uden yderligere forstærkninger kunne anlægges ovenpå mange eksisterende tage. Til forskel fra det meste ukrudt tåler disse planter langvarig udtørring, så sedum er stort set pasningsfri og dermed særdeles velegnet som tagbeplantning. Sedum-taget fremstår ofte med en smuk rødlig tone, men alt efter årstid og særlige vilkår kan der være store farvevariationer.

Jeg var taget i Bella Center på vegne af Klimabevægelsen, med nypudsede klima- og bæredygtighedsbriller – og alt tegnede således foreløbig til at det ville blive en opløftende eftermiddag. Men efterhånden som jeg kom længere ind i udstillingslandskabet, skulle der blive meget længere mellem snapsene, og skulle jeg helt kort vurdere udstillingens samlede betydning for klimaet, ender det langt fra CO₂-besparelser. Udestuer, udvidelser, eksotiske granit-typer, designer-radiatorer, nye køkkener og ikke mindst gigantiske jacuzzier, hvor man kunne invitere hele nabolaget til party, gjorde hvad de kunne for at vække drømmene om at veksle friværdien til daglig forkælelse.

Så jeg vil i det følgende blot standse op ved nogle af de få ting, som rent faktisk pegede fremad klimamæssigt.

Der var flere bud på ‘den naturlige varme’ fra jorden, hvor man ved hjælp af en varmepumpe kan trække energi ud af den omkringliggende have eller havedam – eller hvorfor ikke blot smække sine slanger i havnen? Med en varmepumpe kan man reducere sit energiforbrug til det, der går til at drive varmepumpen, og dette vil man hernæst kunne tilvejebringe via sol- eller vindenergi. Så jordvarmen er det klart værd at overveje, hvis man har planer om at lave sit parcelhus om til et nulenergihus. Der er straks sværere i tættere bymæssig bebyggelse, hvor man sjældent har store græsplaner og havedamme omkring beboelsesejendommene og der ofte i forvejen løber masser af rør. Der var flere stande, men se for eksempel mere på Varmepumpen.dk.

[nggallery id=104]

.
En anden ting, som rent klimamæssigt peger fremad, er isolering med papiruld, fremstillet af avispapir. Papiruld har højere isoleringsevne end mineraluld, og til forskel fra mineralulden behøver papirulden ikke dampspærre undtagen ved vådrum. Papirulden et genbrugsprodukt fremstillet af avispapir. Den er saltimprægneret for at øge holdbarheden og gøre den afvisende overfor dyr og insekter. Det er således det oplagte efterisoleringsmiddel til hulmure etc. hvorimod det ikke er det rigtige isoleringsmateriale direkte mod jord. På standen blev det demonstreret, at papirulden også har lyddæmpende egenskaber, så det var også værd at overveje indblæsning af parpiruld i gamle træbjælkelag. Se Papiruld.dk for mere om produktet samt brochure i pdf-format.

Så kom jeg forbi en stand med bilehugget træ. Storbilen, eller bare bilen, er en ensidig økse med meget bredt skær. den bruges til at tilhugge tømmer ud af den rå stamme og var tidligere en af tømrerens vigtigste værktøjer. Biletilhugningen giver en meget smuk patinering af den ubeskyttede overflade, og jeg havde umiddelbart flash back til wabi-æstetikken, en enkelhedens æstetik hvori ‘fattigdom overgår rigdom’, som udvikledes i 1500-tallets Japan sammen den te-ceremonien. Stadig den dag i dag er det i Japan en specialitet at kunne lave stiliserede øksehug, som eksponerer træets ådring og henfaldets skønhed. “Som bilehugget” stod der dog lidt kryptisk, og det viste sig, at det lille niche-savværk Bondeskovgaard har udviklet en maskine, som kan tilrette tømmer, som om det var biletilhugget. Se Bondeskovgaard.dk for mere.

Det er efterhånden sjældent at se en håndværker bruge en håndsav eller en skruetrækker – der er maskiner til alt. Men generelt må vi sige, at jo mere håndkraft – og jo mindre maskinkraft – vi bruger i byggeriet, jo mere bæredygtigt.

Så talte jeg med en stand om linolie og linoliemaling, og på Abelona.dk kan man stadig finde linoliebaseret maling og trætjære.

Men som sagt var der langt mellem snapsene og indimellem påfund, hvor man tænkte, at det her skulle vores klimaminister forbyde. For eksempel en svensk Roomba iRobot, som kunne sørge for, at det var nystøvsuget hver dag, når man kom hjem. Det er garanteret ikke bæredygtigt. I konkurrencen om at være det mest unødvendige på messen kunne den dog ikke klare sig med de mange gigantiske jacuzzi- og spabade, som må koste en formue at fylde med varmt vand.

Når vi er ved klimainfantile unødvendigheder, så står en FalòHeat 9000, ‘Terrassevarmernes Ferrari’, højt på listen. De kører på flaskegas og giver 8 kW og 12 kW, så det er virkelig en energisluger, hvis man sådan på en sen novemberdag vil skabe italienske tilstande på fortovscafeen, eller hygge sig på terrassen.

Der var to altanfirmaer, som udstillede – og med den rette solorientering kan glasinddækkede altaner faktisk være en god måde at spare energi på. Den glaslukkede facade skaber en varmebuffer, som alt efter forholdene og altanens udformning kan reducere bygningen et varmetab på 10-15%. En repræsentant fra et af firmaerne sammenlignede virkningen med 50 mm mineraluld, men de var ikke stive i varmetabssiden. Og … hånden på hjertet, altanerne var rent ud sagt ikke særlig pæne. De mindst ringe var dog dem fra Balco.

Jeg har selv et altanprojekt i tankerne, og bladrede derfor pligtskyldigt tykke mapper igennem med altanprojekter, men må konstatere, at altaner på boligblokke æstetisk set er en særdeles vanskelig genre. Så hvis jeg stod med tanker om et altanprojekt, ville jeg overveje mulighederne for et skræddersyet projekt, hvor man også kunne integrere beplantning som en del af sommerskygningen.

Billedet til højre er fra Zürich, hvor rigtig mange byejendomme er tæt bevoksede med blåregn, som holdes til facaden via små franske altaner. En sådan facadeplantning absorberer CO₂, isolerer, mindsker vindens turbulens og afkøling, så det var oplagt i langt højere grad at samarbejde glasskærm og plantedække i en ny generation mere klimavenlige facader.

Boz.dk præsenterede en skumbyggeblok, som blev præsenteret som passivhus – men det er lidt af en tilsnigelse, og det var nok rigtigere at kalde husene for lavenergihuse. Boz.dk tilbyder at levere lavenergihus uden merpris. Det er en appellerende tanke, at energibesparelserne ikke behøver at koste ekstra, men jeg ville ikke være tryg ved, at alt var muret op i skumblokke blot med et tyndt lag sprutpuds på begge sider.

Den for mig klart mest tankevækkende møde på ‘Bolig i Bella’ var en udstillingsstand for en Electronic Housekeeper. Det er en intelligent kontrolkonsol, som kan hjælpe med at overvåge – og begrænse – ens energiforbrug. Electronic Housekeeper gør det muligt at følge med i, hvor meget vand, el og varme, man egentlig bruger. Yderligere findes en række små ekstra enheder, som kan kommunikere trådløst med konsollen, som switchkeeper, wirekeeper, bridgekeeper, meeterkeeper, multikeeper og wifi package. Tilsammen kan man få en ganske omfattende kontrol med og optimering af sit energiforbrug. Herudover giver Electronic Housekeeper og kontrolkonsollen giver adgang til nyhedsservice, TV-programmer, vejrudsigter, madopskrifter, kalender- og mail-funktioner, IP-telefoni og trådløst netværk. Systemet kan styres via mobiltelefon og internet, så man kan skrue op for varmen osv. i rette tid inden man kommer hjem. Alt i alt er Electronic Housekeeper nok, hvad man kan kalde ‘bright green’ fremtid. I et regneeksempel med en familie på to voksne og to teenagere vurderes det, at familien ville kunne spare 3½ ton CO₂ og 4.200 kr. om året ved at installere Electronic Housekeeper – uden at ændre sine vaner.

Standen var forfriskende i sit design, og der har klart været nogle fiffige tekstforfattere ind over: “Edison opfandt el-pæren – vi hjælper dig med at slukke den.” Man har udarbejdet “Den lille grønne”, en lille tekstbog med masser af humor og bevidste over- og underdrivelser, som rummer 40 rablende råd til at begrænse energiforbruget. “Sluk din computer helt”, hedder for eksempel pkt. 26, for “det koster 500 træer at nedbryde al den CO₂, som en computer lukker ud i atmosfæren på en dag.”

Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil se meget mere af den type ‘bright green’ teknologi, og det er nok rigtigt, at man i de fleste tilfælde kan spare de første 10-15% af ens energiforbrug helt uden at ændre ens vaner. Men derfra er der meget langt til de 80% eller 90%, som vi gerne skulle nå, og det er for mig et åbent spørgsmål, om udstyr som Electronic Housekeeper hører til på husholdningsplan – eller om vi ved at gøre bolig’maskinen’ stadig mere kompleks i virkeligheden bevæger os længere og længere bort fra noget reelt bæredygtigt?

I bageste hjørne af udstillingsarealet var der en gruppe boder tilhørende Klimavenlig.dk, en dansk portal for miljøvenlige og CO₂-nedsættende produkter. Her kunne man blandt andet se en stand fra EcoLight.dk som viste eksempler på LED-lys (Light Emitting Diode). LED-lyskilderne er klart et område med fremtiden foran sig, og der forskes i disse år intenst i udviklingen af forbrugeregnede produkter. Strømforbruget er minimalt i forhold til lysstyrken, men det er endnu kun næsten klar til at blive indarbejdet i dagligdagen. Jeg håber inderligt, at det lyskvalitetsmæssigt vil være et fremskridt, for de nuværende sparepærer er rent lysspektermæssigt så begrænsede, at man bliver søvnig af at opholde sig under det.

I samme afdeling var der også en bod med vandtanke til at opsamle tagvand, kampagnen for Ét ton mindre var repræsenteret, ligesom Vindby.dk havde en bod, hvor man præsenterede den lille nettilsluttede vindmølle WindBee, som først og fremmest egner sig til husstandsforsyning på landet. Jeg spurgte en repræsentant fra Klimavenlig.dk, om de også havde tænkt på at forhandle møller med vertikal akse, og til min store glæde har de kig på Quiet Revolution-møllen, en engelsk variant af darrieus-rotoren, som med sin elegance meget vel ville kunne indarbejdes i moderne urbane byrum. Jeg kunne sagtens forestille mig at disse møller en dag stod som vindproducerende allétræer ud langs Langelinje (se tidligere blog-indlæg: Små møller).

På vejen ud standsede jeg igen op ved Energitjenestens bus. Har man spørgsmål om energi, er det altid muligt at ringe til Energitjenesten på Blegdamsvej og få et godt råd – gratis (tel.: 70 33 37 77).

Vores hjem er et krydsfelt mellem vores vanemønstre og vores drømme om ‘det gode liv’, men så længe vi ikke på en udstilling som Bolig i Bella bliver systematisk stimuleret til at indarbejde bæredygtighed og klimavenlig adfærd i vores dagligdag, er der meget langt til, at CO₂-kurven for alvor knækker. Bolig i Bella henvender sig i høj grad til vores drømme – men først og fremmest er det drømme om status, iscenesættelse og selvrealisering gennem vores boligvalg og boligindretning. Man kunne ønske sig, at en næste Bolig i Bella i langt højere grad gav os hjælp til igennem vores dagligdag at kunne bidrage til at stabilisere klimaet og realisere drømmen om en bæredygtig fremtid for os selv og for kloden.

Kunne man foreslå Klimabevægelsen som konsulent for næste års Bolig i Bella?