Strøtanker om bæredygtighed

I december 2007 fik Al Gore sammen med Rajendra Pachauri fra FNs klimapanel IPCC overrakt Nobels fredspris. I den forbindelse holdt Al Gore en tale, som er en indtrængende opfordring til hele verden om at forstå alvoren i klimatruslen og at handle nu: “We must act.”

Kloden har feber. Vi står overfor at skabe en permanent “carbon summer”. Det er tid for at slutte fred med planeten, siger Gore i sin tale: “The pace of our response must be accelerated to match the accelerating pace of the crisis itself.”

“We must quickly mobilize our civilization with the urgency and resolve that has previously been seen only when nations mobilized for war. These prior struggles for survival were won when leaders found words at the 11th hour that released a mighty surge of courage, hope and readiness to sacrifice for a protracted and mortal challenge.”

“Now comes the threat of climate crisis – a threat that is real, rising, imminent, and universal. Once again, it is the 11th hour. The penalties for ignoring this challenge are immense and growing, and at some near point would be unsustainable and unrecoverable. For now we still have the power to choose our fate, and the remaining question is only this: Have we the will to act vigorously and in time, or will we remain imprisoned by a dangerous illusion?”

“We must abandon the conceit that individual, isolated, private actions are the answer. They can and do help. But they will not take us far enough without collective action. At the same time, we must ensure that in mobilizing globally, we do not invite the establishment of ideological conformity and a new lock-step ‘ism.'”

“That means adopting principles, values, laws, and treaties that release creativity and initiative at every level of society in multifold responses originating concurrently and spontaneously.”

“We have everything we need to get started, save perhaps political will, but political will is a renewable resource.”

Gores tale er tilgængelig som video nedenfor.

Læs mere »

I radioprogrammet Esmans verden fra 31.08.2006 bringer Frank Esman med god hjælp af Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen et halvanden times portræt af Al Gore. Det er et spændende portræt af en mand, som helt tilbage fra sin barndom har haft den indsigt, at der var meget i menneskets tilstedeværelse på kloden, som måtte ændres radikalt for at afbøde stadig voksende ubalancer. Siden hans studietid ved Harvard har han haft tæt tilknytning til ledende klimaforskere, og han prøvede tidligt at arrangere politiske høringer om CO₂-udledningernes skæbnesvangre konsekvenser for klimaet. Men først da han trådte ud af amerikansk politik efter med mindst mulige margin at have tabt præsidentvalget til Bush, er han for alvor trådt i karakter som miljøforkæmper. Og med filmen An Inconvenient Truth, som nåede de danske biografer umiddelbart efter denne radioudsendelse, har han været med til globalt at sætte klimaet på dagsordenen.

Radioudsendelsen har således halvandet år på bagen, men dens indføring i problemstillingen er stadig fuldt aktuel, og med Frank Esman og Jørgen Steen Nielsen, som nok er Danmarks bedste klimajournalist, er man i gode hænder.

I programmet er der stadig spekulationer, om Al Gore vil gøre Hillary Clinton rangen stridig som demokraternes præsidentkandidat. Det har han som sagt ikke gjort. Og til forskel fra august 2006 er der i dag gode chancer for, at USA vil vedgå internationale aftaler om begrænsninger i CO₂-udledningerne. Både Clinton og Obama har en 80% CO₂-reduktion i 2050 i deres valgprogram, og selv McCain taler om bindende CO₂-reduktioner (se blog-indlæg på No Impact Man).

Ifølge dagens Politiken.dk har Anders Fogh Rasmussen under sit besøg hos den amerikanske præsident rost Bush for at være “miljøforkæmper” [sic], og i New York Times er han citeret for at have beskrevet Bush “as ‘a convinced environmentalist’ and world leader on the issue.” Selvom Bush er over alle bjerge i 2009, er miljøspørgsmålet langsomt ved at være trængt ind i hele det politiske speter, og her halvandet år senere er det ikke længere helt utænkeligt, at amerikanerne i 2009 underskriver en fortsættelse af Kyoto-aftalen med bindende amerikanske CO₂-mål.

Under vejs i Frank Esmans Al Gore-portræt er der telefonisk forbindelse til klimaskeptikeren Pat Michaels fra Cato Institute samt Amory Lovins, lederen af Rocky Mountains Institute, som har skabt virkelig spændende scenarier for USAs udvikling fri af olien (se de tidligere blog-indlæg: Amory Lovins: Winning the Oil Endgame og Amory Lovins: Advanced Energy Efficiency.

Men hør selv Esmans verden om Al Gore på DRs P1 (1:27:00). De få engelske indslag er oversatte.

Michael Abramowitz and Steven Mufson: Danish Prime Minister Visits Bush Ranch, Pushes for Global Pact on Climate Change, Wahington Post 02.03.2008.

Niel A. Lewis: Danish Guest Asks Bush to Back Climate Treaty, New York Times 02.03.2008.

Mikael Børsting: Fogh hylder Bush under hyggebesøg, Politiken 02.03.2008.

Amory B. Lovins har sammen med E. Kyle Datta, Odd-Even Bustnes, Jonathan G. Koomey og Nathan J. Glasgow skrevet bogen Winning the Oil Endgame: Innovation for Profits, Jobs, and Security. Det er en strategi til at bringe USA ikke bare ud sin afhængighed af importeret olie med alle de militære komplikationer, det har medført, men ud af overhovedet at bruge olie. Frem for en økonomisk byrde vil det indebære en kolossal revitaliseringsproces for den amerikanske økonomi, og bogens scenario gælder i store træk for alle industrialiserede lande.

Lovins indleder sin præsentation af Winning the Oil Endgame ved TED-konferencen i Monterey i 2005 med at sige: Den gamle historie om klima-beskyttelse er, at det er kostbart, for ellers ville det for længst være gjort. Så regeringerne må have os til at gøre noget smertefuldt for at klare det. Den nye historie om klima-beskyttelse er, at den ikke er dyr, men en god forretning. Det er simpelthen billigere at spare olie end at købe olie.

Winning the Oil Endgame kan frit downloades i pdf-format fra oilendgame.com. Det forudsætter blot, at man registrerer sig.

Videoen med Lovins præsentation ved TED-konferencen er tilgængelig nedenfor.

Læs mere »

Amory Lovins er en af verdens mest fremtrædende energi-eksperter. I marts 2007 gav han ved Stanford University en serie på fem forelæsninger med det fælles tema Advanced Energy Efficiency. Concepts and Practice.

De fem forelæsninger, Buildings, Industry, Transportation, Implementation og Implications, giver tilsammen et enestående indblik i de kolossale potentielle besparelser af energi og ressourcer, der ligger i systematisk at redesigne vores nuværende teknologisk-organisatoriske indsatser.

Hvor små forbedringer én ad gangen kan være fordyrende, er hans tilbagevendende credo, at hvis man tænker konsekvent fremadrettet og implementerer en hel vifte af samtidige, sammenhængende forandringer, findes der radikale løsninger, som er både økonomisk konkurrencedygtige og langt mere materiale- og energieffektive – og dermed langt mere miljøvenlige.

Et af de sidste slides i Lovins afrundende forelæsning, Implications, rummer et dansk citat af Jørgen Nørgaard, DTU:

By systematically pursuing the whole global energy efficiency potential, “…it is possible in
the course of half a century to offer everybody on Earth a joyful and materially decent life with a per capita energy consumption of only a small fraction of today’s consumption in the industrialized countries.”

A worthy and feasible goal – enough, for all, for ever: taking nothing, wasting nothing, and doing no harm.

Amory B. Lovins er i dag leder af Rocky Mountain Institute, som han var med til at grundlægge i 1982. Der er adgang til de fem forelæsninger nedenfor. De tilhørende slides kan downloades i pdf-format, hvor de er meget lettere at læse end i video-formatet.

Læs mere »

Så er de her. På de luneste steder har krokusen allerede været fremme nogen tid, og nu begynder man at kunne se den i blomst selv på mere åbne steder.

Ørstedsparken har mange krokus, ikke mindst på Hahns Bastion. Her blev der i 1949 sat 26.000 krokusløg som en gave fra Holland.

Billedet herover fra Hahns Bastion blev taget forrige år nogle dage ind i april, så krokusen er tidligt på den i år.

Se Københavns Kommunes folder om Ørstedsparken (pdf).

Stearinlyset er en uadskillelig del af dansk hjemmekultur. Vi tænder lys for at hygge, for at samle, for at fejre og for at markere særlige højtider. Vi tænder lys for at mindes og skabe håb. Selv når centralvarmen kører på fuld tryk for at opretholde tropiske tilstande midt under en vinterstorm, er det i vores bevidsthed stearinlyset, som varmer og beskytter mod kræfternes rasen udenfor. Den slanke hvide søjle med dens lille kultiverede ild har stærk resonans på fordums tider, hvor ildstedet hjalp os gennem natten, kulden og frygten.

Men stearinlys soder, og en del af disse sodpartikler er så små, at der er tale om ultrafine partikler, som man i de senere år har fundet ud af er ganske problematiske for vores sundhed. Det er små mængder i forhold til, hvad der produceres på H.C. Andersens Boulevard i myldretiden, men i og med at det foregår inden døre og vores moderne huse bliver tættere og tættere, kan koncentrationerne af ultrafine partikler blive endnu højere end udendørs. Der er derfor god grund til at genoverveje vores stearinlysvaner, ikke mindst hvis vi altid har mange lys tændt. Måske et enkelt eller to var nok til symbolsk at markere hyggen.

Sammen med tobakstrygning er stearinlysene den vigtigste kilde til den indendørs partikelforurening. Men både kakkelovne, stegeos, forbrænding af støv på elektriske pærer og afgasning fra en lang række moderne materialer medfører ultrafin partikelforurening af vores indendørsmiljø. Hvis man vil mindske koncentrationerne, kan man dels reducere disse kilder, dels drage nytte af det forhold, at grønne panter inden døre stille og roligt filtrerer luften for mange af de ultrafine partikler. Se blog-indlægget How to grow fresh air.

I Politiken er der i dag to artikler om brugen af sterarinlys. Det fremgår her, at der ikke er forskel på, om lysene er fremstillet af paraffin eller ren stearin. Men de små fyrfadslys producerer markant mindre sod (og dermed ultrafine partikler) end de større lys, simpelthen fordi flammestørrelsen er mindre. Ved at holde lysene borte fra træk, oser de mindre, og det frarådes at bruge stearinlys med meget farve og dekoration, da afbrændingen af disse øger mængen og viften af ultrafine partikler.

Helbredseffekter af luftforurening. Helbredseffekter af luftforurening, Temanummer om partikulær luftforurening i inde- og udemiljø, Miljø og sundhed supplement nr. 3 maj 2003 (pdf).

Søren Dilling: Stagelys soder mere end bloklys, Politiken 01.03.2008.

Søren Dilling: Lys sviner dit indeklima til, Politiken 01.03.2008.