Strøtanker om bæredygtighed

I Kongens Have er der så småt ved at komme gang i det store krokustæppe på aksen op mod Rosenborg Slot. Stadig er det kun nogle af felterne, der er sprunget helt ud, men med blot nogle få lune dage vil det snart stå i fuldt flor.

Det er igen meget tidligt fremme. De to billeder her er taget 6. april for 3 år siden, og fra 2006 har jeg billeder, hvor krokustæppet var på toppen 19. april.

Kongens Have er anlagt af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet og lå de første år udenfor Middelalderbyens fæstningsanlæg. Men med Københavns udvidelse mod nord midt i 1600-tallet, hvor byen inden for voldene blev udvidet med Frederiksstaden, Nyboder, Kastellet og Christianshavn, rykkede Kongens Have hurtigt ind i byen igen.

Der har været fri adgang til parken siden 1770erne, og det er i dag byens mest benyttede park.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har udførlig information på sin hjemmeside om Kongens Have og Rosenborg Slot. Der er ligeledes udarbejdet en folder, Oplev Kongens Have, som kan downloades i pdf-format.

I januar fremlagde Abu Dhabi, det største af de syv forenede emirater, planer for Masdar, en ny visionær CO₂-neutral by til 47.500 mennesker, designet uden biler, uden brug af fossile brændstoffer, uden affald, med fuld recirkulering af spildevand. Arkitekten er Norman Foster, en af verdens ledende high-tech low-energy arkitekter, og første fase af opførelsen er netop påbegyndt, et 60 MW solcellekraftværk, som skal levere energi til opførelsen.

Er det sådan, at Refshaleøen skal bebygges – uden biler, uden forurening, og uden CO₂-emissioner? Verden har blandede erfaringer med totalplanlagte byer, om det så er Le Corbusiers Chandigarh, Oscar Niemeyers Brasília eller Claus Bonderups Høje Tåstrup. Men vil klimaudfordringerne give dem en ny chance?

Og selvom Masdar viser sig at være CO₂-neutral, er den så bæredygtig? Kunne man forestille sig, at hele verdens befolkning boede i sådanne byer? Treehugger bragte i går en længere reportage, hvor man havde spurgt en række specialister, om et projekt som Masdar rent faktisk var bæredygtigt?

Det er ikke mindst tankevækkende, at det er et af verdens olieproducerende lande, som nu er ved at udvikle rammer for tilværelsen efter olieeventyret. Men se den 5:51 min. præsentationsvideo nedenfor.

Læs mere »

“I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø. København er blevet verdens Miljømetropol og har dermed bevist, at miljøhensyn giver ekstra dynamik i byudviklingen. Københavnerne og deres gæster kan mærke og se forbedringerne, samtidig med at byen tager aktivt medansvar for den globale miljøudvikling.”

Sådan hedder det i Miljømetropolen – Vores vision CPH 2015, et oplæg til Københavns Kommunes miljøplan for 2015, som er blevet lagt frem her ved årets begyndelse.

Det er store ord, ikke mindst når man ser, hvor konsekvent man går til bæredygtig byudvikling mange andre steder i verden. Der skal mere end ambitioner til at blive verdens Miljømetropol. Men det er ambitioner i den retning, der skal til for at vise verden, at der findes konstruktive træk mod den globale opvarmning, og at der findes en vej frem mod mindre ubæredygtige tilstande med mere livskvalitet end i dag.

Miljøplanen, som kan downloades i pdf-format, rummer en bred vifte af målsætninger: I 2015 cykler 50% af alle københavnere på arbejde mod 36% i dag. Antallet af alvorlige ulykker ved cykling skal være halveret, og 80% skal føle sig trygge ved at cykle i København, mod 58% i dag. Dette vil endnu stærkere end i dag profilere København som cykelby.

Læs mere »

Her til aften kan man i Berlingske læse, at danske Klimapenge går til varm luft:

“Danmark køber sig lov til at udlede mere CO₂ ved at investere store millionbeløb i klimaprojekter i den tredje verden. Men mange af projekterne nytter ikke noget, viser en gennemgang af de danske projekter.” “Den danske stat og store danske virksomheder som DONG Energy og A.P. Møller smider flere hundrede millioner kroner i klimaprojekter, der bedst af alt kan betegnes som varm luft.”

Filosofien bag disse CO₂-kvoter skulle jo være, at pengene via kvotesystemet hele tiden søgte derhen, hvor man fik mest CO₂-reduktion for en given investering. Men nu konkluderer Greenpeace og WWF efter at have gennemgået de mange danske kvote-investeringer, at mange af dem ikke har nogen CO₂-reducerende virkning.

“Nogle af projekterne begrænser godt nok drivhusgas-udledningen her og nu, men bidrager til et større udslip på længere sigt,” siger Tarjei Haaland, klima-medarbejder i Greenpeace.

Læs mere »

Global Footprint Network arbejder med et enkelt og dog meget sigende mål for klodens bæredygtighed, det økologiske fodspor eller aftryk. Man har beregnet, at hvis alle mennesker på kloden skulle deles lige om det areal, vi har til rådighed, som kan opdyrkes eller på anden måde er biologisk produktivt, så ville der være omkring 1,8 gha (globale hektarer) til hvert menneske, hvilket svarer til 18.000 m² eller godt og vel en fodboldbane til hver.

På dette areal skal der så være plads til alle vores fornødenheder, dyrkningen af den mad, vi spiser, tilvejebringelse af det tøj vi har på, græsning og foder til husdyr, skov til brænde, tømmer til huse, møbler osv. – alt sammen inden for samme 1,8 hektar. Problemet er blot, at vi i de rige lande tillader os at bruge langt mere end 1,8 gha per person.

Når vi importerer råvarer fra hele verden, ‘låner’ vi areal fra andre lande, og Global Footprint Network har i en nylig rapport, Europe 2007. Gross Domestic Product and Ecological Footprint, beregnet, at Europas økologiske fodspor i 2003 var på hele 4,7 gha, mens vi i Europa kun havde 2,2 gha til hver. Vi lægger således beslag på mere produktivt areal udenfor Europa end vi selv har i Europa.

Og hvis hele verdens befolkning forbrugte med lige så stort et økologisk fodspor som europæerne, ville vi have brug for 2½ planet for at kunne følge med.

Danskernes økologiske fodspor er på 5,75 gha, og altså markant højere end det europæiske gennemsnit. Hvis hele verdens befolkning forbrugte med lige så stort økologisk fodspor som vi danskere, ville vi have brug for mere end 3 planeter for at kunne følge med.

Læs mere »

I videoen One Planet Budgeting: Making sustainability real with the ecological footprint (se nedenfor) fortæller Mathis Wackernagel, som igennem 15 år har arbejdet på udviklingen af Global Ecological Footprint, om baggrunden for det økologiske fodaftryk og den analyse af verdens globale økologiske råderum, som fodaftrykket åbner for.

Siden midt i 1980erne er verdens samlede forbrug af fornyelige ressourcer oversteget verdens biokapacitet. Der er således i de sidste to årtier sket en stadig udhuling af klodens naturkapital i takt med at ikke mindst de industrialiserede landes overforbrug af økologisk produktive arealer over alt på kloden har ført til stadig større overskridelser af det globale økologiske råderum.

Stigende befolkningstal er en del af problemet, den voksende urbanisering ligeså, omend det med det globale fodaftryk står klart, at det først og fremmest er de industrialiserede landes fundamentalt ubæredygtige forbrugsmønstre, som forbruger løs af klodens globale ressourcer uden bekymring for, om økosystemerne i længden kan bære udbytningen.

Wackernagels præsentation stammer fra en serie af Google Tech Talks, og man får via videoen en god indføring i det globale økologiske fodspor og det perspektiv på klodens problemer, som det åbner for.

Læs mere »

SAS har for nylig lagt en klimaplan frem for år 2020, hvori man regner med selv med at kunne nå en 20% reduktion af det samlede CO₂-udledninger. Med forventet stigning i passagertallet på 4% pr. år er der således lagt op til en besparelse på 50% pr. passagerkilometer, hvilket er en ganske markant besparelse. SAS regner da også med derigennem at kunne profilere sig som et grønt luftfartselskab.

Planen indebærer en systematisk gennemgang af aktiviteter i luften såvel som på jorden. En ny generation fly af letvægts kulfibre med forbedrede aerodynamiske egenskaber og højeffektive motorer til biobrændstof ventes klar i 2014.

De 20% reduktion skal ses på baggrund af, at CO₂-udledningerne i perioden 2000-2006 steg med 40%. Det er således bydende nødvendigt at knække kurven.

Ifølge DR-nyheder sigter SAS mod at opnå en CO₂-neutral luftfart i 2050. Jeg har dog ikke kunnet finde oplysninger om hvordan dette tænkes realiseres. Og selv med den halvering af CO₂-udledningerne pr. passagerkilometer som er målet for 2020, vil en returrejse til Bangkok stadig producere næsten et ton CO₂ – eller den mængde vi gerne indenfor få årtier skulle ned på pr. person pr. år.

Samtidig er der stor bekymring for, at en forøget efterspørgsel på biobrændstof vil føre til udbredt hungersnød og skabe endnu mere pres på skovrydninger, med deraf følgende CO₂-udledninger. For mens biobrændstof er ‘ren’ i forbrændingen, er tilblivelsen i dag alt andet end CO₂-fri. Et andet problem med flytrafikken er, at den hvide stribe af først og fremmest vanddamp fra motorerne opvarmning af luften, som flyene trækker hen over himmelbuen, også har en drivhusagtig effekt i de højere luftlag. Så med al respekt for den tekniske innovationsproces, er den klimaneutrale flyrejse i dag en ønskedrøm.

Flyet har nok gjort verden mindre, men med 3% af de samlede globale CO₂-udledninger har det også gjort verden varmere.

SAS: Bæredygtig luftfart i 2050, DR-nyheder 04.01.2008.

SAS klar med ambitiøs klimaplan, Politiken 03.03.2008.

SAS satser milliarder på miljø, Business.dk 04.01.2008.

Polarhavet isfrit til sommer, hedder det i dag i Information.dk. Hvor det indtil for nylig lå hypotetisk langt ude i fremtiden, at Polarhavet kunne blive isfrit, har nylige undersøgelser af satellitfotos sandsynliggjort, at det kunne blive så tidligt som 2013.

Og nu siger den norske glaciolog og klimaforsker Olav Orheim, at med den milde vinter og sidste års varme sommer er der stor sandsynlighed for, at isen smelter i den sibiriske del af Polarhavet, så det allerede den kommende sommer bliver muligt at sejle nord om Rusland fra Beringsstrædet til Atlanten. Det går langt hurtigere end alle havde regnet med, og afsmeltningen er ifølge Orheim “det mest dramatiske klimasignal i hele verden lige nu”.

Se tidligere blog-indlæg: Nordpolen isfri 2013 og 25% mindre isdække på Nordpolen på blot et år.

Jørgen Steen Nielsen: Polarhavet isfrit til sommer, Information 03.03.2008.

Polarhavet kan blive isfrit til sommer, Politiken 03.03.2008.

Ifølge officielle beregninger udleder hver person i Danmark i gennemsnit lige omkring 10 ton CO₂. Heraf stammer de 6 ton fra vores personlige forbrug til mad, boliger, energi og transport. Der er således rigtig meget vi kan gøre i vores dagligdag for at reducere CO₂-udslippet.

Klima- og Energiministeriet har derfor etableret en kampagne, ét ton mindre, med tilhørende hjemmeside, www.1tonmindre.dk. Her kan man etablere sin egen profil, hvorefter man kan indtaste en række oplysninger om sin livsstil. Man får hermed et meget tydeligt billede af, hvordan ens CO₂-forbrug er sammensat, og man kan få forslag til, hvor man kan sætte ind for at mindske det.

Herover har jeg for at lave et eksempel tastet oplysninger ind om min dagligdag. Nederste bjælke viser det danske gennemsnitsforbrug, og man kan se, at transport er den største CO₂-post, efterfulgt af varme og forbrug (til mad, tøj etc.). Den øverste bjælke viser, hvilken type jeg tilhører, og i og med jeg bor i lejlighed, er mit typiske forbrug lidt mindre, end hvis jeg havde boet i parcelhus. Den midterste bjælke viser mit personlige forbrug. Det ligger markant lavere end gennemsnittet, først og fremmest fordi mit transportforbrug er meget lille – jeg har ingen bil, rejser ikke særlig meget i disse år og arbejder mest hjemmefra. Det gør til gengæld, at mit elforbrug ligger over gennemsnittet, selvom jeg hverken har tørretumbler, opvaskemaskine eller TV. Mit (vare)forbrug ligger også lavere end gennemsnitligt, blandt andet fordi min kost stort set er vegetarisk.

Samtidig har jeg fem andele i Middelgrundens Vindmøllelaug, der rundt regnet svarer til en årsproduktion på 5.000 kWh eller godt tre gange så meget, som jeg bruger. Ifølge Vindmøllelaugets hjemmeside giver hver andel en reduktion på 0,85 ton CO₂ i forhold til kulproduceret elektricitet. På årsbasis giver de fem andele hermed en reduktion i CO₂-udledningerne på 4,25 ton. Hvis jeg kunne medregne min CO₂-fri elproduktion, ville mit personlige CO₂-regnskab have et ‘minus’ på 1,7 ton CO₂. Stadig er det først og fremmest på elektricitetsområdet, jeg vil kunne spare yderligere i mine personlige CO₂-udledninger.

Læs mere »

Efter at det blot få uger siden blev klart, at Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark, har rederiet nu fremlagt detaljerede planer om en 5% reduktion af rederiets samlede CO₂-udledninger.

Mærsk har selv omkring 500 skibe, som i alt har en CO₂-udledning på 17 millioner ton. Hvis man indregner de skibe, som rederiet leaser, er den samlede udledning på 34 millioner ton CO₂. En 5% reduktion er således alene på rederiets skibe 850.000 ton og for den samlede flåde 1.700.000 ton – eller en besparelse som svarer til udledningen i en stor dansk provinsby.

Rederiet har ifølge en artikel i Ingeniøren mere end 100 energibesparende foranstaltninger i gang på sin flåde. Det er faktorer som forbedret ruteplanlægning, reduceret ballast, tungere last forrest på skibet, superoptimering af skrogformer, bedret udnyttelse af de store motorers spildvarme samt optimering af motorteknologi og flow-systemer, i første omgang ved en systematisk gennemgang af først og fremmest de lidt ældre skibe i flåden.

Mæsrsks nyere skibe, som det her viste Emma Maersk, er verdens største containerskibstype, som ofte fremhæves for dens brændstofeffektivitet.

Med et brændstofforbrug i 2006 på 5,7 millioner ton er der yderligere potentiale for kolossale besparelser. Det ville klæde den danske handelsflåde at genindføre vinden som en drivende kraft.

Mærsk Nicolai Østergaard: Sådan vil Mærsk genopfinde sine gamle skibe, Ingeniøren 01.03.2008.

Se tidligere blog-indlæg: Mærsk producerer lige så meget CO₂ som hele Danmark og Himmelsejl over Atlanten.