Strøtanker om bæredygtighed

På min parkrunde i dagens fantastiske solskinsvejr standsede jeg op foran mandelferskentræet med dets store fyldte blomster, som i disse dage blomstrer for fuld musik i Botanisk Have. Mandelfersken, Prunus x amygdalopersica-persica, er en krydsning mellem mandel og fersken, som til forskel fra både mandel og fersken er rimelig hårdfør på vore breddegrader.

I Kongens Have står kirsebærkornellen med stor gule blomsterklaser, og de japanske kirsebærtræer lige inden for Bremerholm-indgangen er meget tæt på at springe ud, så det bliver nok sakura-tid allerede her i påskedagene. Krokustæppet op mod Rosenborg Slot er i disse dage på sit højeste. Ikke mindst her under blomstringen er det faktisk lidt synd, at Tage Andersens træskulptur fra udstillingen sidste år har fået lov at blive stående midt på aksen.

Her til morgen så jeg, at knopperne på ‘mit’ kastanjetræ lige overfor Sankt Petri Skole, som plejer at være blandt de allerførste kastanjer til at springe ud, så småt er begyndt at eksplodere. Så forårsbebuderne kommer i år adskillige uger tidligere end normalt.

Apropos Tage Andersen, så er der frem til begyndelsen af april kamelia-udstilling af Tage Andersen i Sankt Petri Kirkes gravkapeller.

Tage Andersen i Sankt Petri, stilleben – blomstrende kameliatræer, hver dag til 6. april 11.00-17.00.

Den nordamerikanske Commission for Environmental Cooperation har netop udgivet rapporten Green Building in North America, som påpeger, at der ligger store potentielle CO₂-reduktioner i byggesektoren.

I Nordamerika udleder den samlede bygningsmasse 2.200 megaton CO₂, hvilket svarer til 35% af regionens samlede CO₂-udledninger. En hurtig indførelse af kendte energibesparende teknologier i byggesektoren vil kunne føre til en besparelse på 1.700 megaton CO₂-udledninger i 2030 i forhold til hvis man blot fortsætter som nu.

Til sammenligning ligger de samlede danske CO₂-udledninger i dag på lige godt 50 megaton.

Rapporten opererer med tre scenarier, ‘business at usual’, ‘AIA 2030 Challenge’, og ‘Deep Green’. Kurven nedenfor viser de tre scenarier for henholdsvis Canadas og USAs boligsektor.

Læs mere »

USA bliver ofte fremdraget som det store uhyre i klimaforhandlingerne. Men når Bush-administrationens tid snart er omme, tyder alt på, at vi får en seriøs amerikansk deltagelse i det globale klima-samarbejde. Både Clinton og Obama har en 80% CO₂-reduktion i 2050 i deres valgprogram, og selv McCain taler om bindende CO₂-reduktioner. Der findes rundt omkring i USA en stor amerikansk idealisme og know-how i både virksomheder og interesseorganisationer. Så forandringerne vil kunne ske meget hurtigt den dag, hvor det får lovgivningsmæssig opbakning.

Et godt eksempel er Architecture 2030, en non profit organisation etableret af Edward Mazria i 2002. Den har som mål at nå fuld CO₂-neutralitet i byggesektoren i 2030. På kort sigt er målsætningen en 60% CO₂-reduktion inden 2010 set i forhold til byggereglementets krav i dag – The 2010 Imperative. Derefter optrappes reduktionsmålene til 70% i 2015, 80% i 2020, 90% i 2025 og 100% i 2030. Tilsvarende har The 2010 Imperative et mål om, at alle arkitektstuderende inden 2010 “achieve complete ecological literacy in design education” og forstår principperne for CO₂-neutrale bygninger.

Læs mere »

20. februar 2007 var en kvart million mennesker fra 47 lande samlet omkring en virtuel konference, som markerede starten på The 2010 Imperative og The 2030 Challenge. Det skete med en række hver især meget anbefalelsesværdige indlæg, fra mennesker som Dr. James Hansen, leder af NASA Goddard Institute for Space Studies, Chris Luebkeman fra Arup og Edward Mazria, grundlæggeren af Architecture 2030.

Der er videolink til konferencens enkelte bidrag nedenfor.

Læs mere »

Der er netop fremlagt en rapport, Attitudes of European citizens towards the environment, om europæernes holdninger til miljøspørgsmålet. Spørgsmålene til grund er for undersøgelsen er indhentet i november-december 2007, så det er helt friske tal.

Rapporten tegner et billede af europæere, som virkelig bekymrer sig over miljøet. 96% finder ar vores miljø er vigtigt, og tre fjerdedele heraf at det er meget vigtigt. Hvis man sammenligner med en tilsvarende undersøgelse fra 2004, bekymrer vi os i dag mere end for tre år siden, og den største bekymring på miljøområdet er i dag de globale klimaforandringer – se grafen nedenfor.

Hvis man ser nærmere på danskerne, så svarer 51% at de har sorteret det meste af deres affald, 56% har sparet på energien, 46% har reduceret vandforbruget, 27% reduceret forbruget af engangsting, 43% har valgt miljøvenlig rejseform, 20% har valgt lokalt producerede varer, 41% har købt økomærkede produkter og 19% har brugt bilen mindre.

Alt i alt er det et billede af en befolkning, der gør noget for miljøet. Men hvis man ser på de nyeste tal fra Energistyrelsen, er danskernes energiforbrug og CO₂-udledninger steget for tredje år i træk. Ikke ret meget, men det er den helt forkerte vej i betragtning af, at vi inden årtusindskiftet havde fået stoppet stigningerne og i løbet af få år skal have skåret CO₂-udledningerne drastisk.

Politiken betegner i dag ligefrem os danskere som miljø-hyklere.

Læs mere »

I dag blev en foreløbig udgave af Det Miljøøkonomiske Råds første rapport, Økonomi og Miljø 2008, fremlagt. Og det er mildt sagt besynderlige konklusioner, man når frem til, når man for eksempel skal undlade at støtte opførelsen af vindmøller, for ikke derved at sænke markedsprisen på CO₂-kvoter.

Det er nærmest absurd teater, at man for at opretholde et kvotemarked er nødt til at fraråde at støtte noget af det mest indlysende nødvendige, nemlig at styrke udbygningen af vindkraft og vedvarende energi. Rapporten har da også vakt stærke reaktioner, og for eksempel Connie Hedegaard kalder ifølge Politiken rapporten for teoretisk og mangelfuld.

I forvejen strider hele kvote-tankegangen – det at man kan få eller købe sig ret til at forurene – mod noget moralsk-etisk fundamentalt i almindelige menneskers opfattelse af miljøproblemerne. Frem for krampagtigt at søge at opretholde illusionen om et velfungerende EU kvotemarked, burde man tage konsekevensen af, at de frie markedsmekanismer først og fremmest stimulerer den økonomiske optimering og ikke uden meget stærke korrektiver fra visionære idealister, politikere og erhvervsfolk kan være med til at styre EU sikkert igennem en vanskelig omlægning til et bæredygtigt CO₂-neutralt samfund.

Læs mere »

Som det fremgik af blog-indlægget Skibsfarten producerer dødelig partikelforurening for et par dage siden, har forskere beregnet, at skibsfartens ultrafine partikelforurening medfører omkring 60.000 årlige for tidlige dødsfald, og at dette tal ville stige til 84.000 i 2012, hvis ikke der bliver grebet ind.

På det nylige møde i skibsfartens internationale organisation IMO her i København, fremlagde Friends of the Earth en beregning på basis af den tidligere omtalte forskning, som viser, at man blot ved at reducere svovlindholdet ved sejlads nærmere land end 200 sømil vil kunne halvere dødstallene i 2012, fra 83.700 til 42.200. En global overgang til en svovlfattig olie vil kunne give en 60% reduktion og bringe antallet af for tidlige dødsfald ned på 33.700.

Svovl er ikke den eneste kilde til skibsfartens partikelforurening, men man bruger i stor udstrækning den billige, meget svovlholdige bunker-olie, som er et restprodukt fra raffinaderiernes benzinfremstilling. Den har op til 45.000 ppm svovl, hvor dieselolie til brug på landjorden efterhånden ligger på blot 10-15 ppm.

Læs mere »

I dag offentliggjorde Region Hovedstaden det første samlede Forslag til regional udviklingsplan for hovedstadsområdet.

Efter en indledende visionsdel følger en strategi- og løsningsdel, som mere detaljeret gennemgår forskellige sektorer som trafik og infrastruktur, uddannelse, erhvervsudvikling, kulturtilbud, internationalt samarbejde samt natur og miljø.

Ikke overraskende er afsnittet om trafik og infrastruktur langt det mest omfattende. Den forventede trafik i 2030 ligger 70-90% over niveauet i dag, og regionen står overfor kolossale udfordringer, hvis man vil undgå, at biltrafikken bryder sammen i store dele af regionen.

Med 123 sider er det en omfattende rapport, som giver en samlet belysning af regionens muligheder og problemer i de kommende årtier. Det er glædeligt at konstatere, at miljøproblematikken, udbygningen af den kollektive transport og udfordringerne med at reducere regionens CO₂-udledninger for at afbøde den globale opvarmning har fået plads i overvejelserne. Og derfor samtidig lidt beskæmmende at se, at man samtidig satser på omfattende udbygninger af vejnettet for at give plads for en langt større biltrafik end i dag.

Læs mere »

Jørgen Nørgaard, professor emeritus fra DTU, har i dag en yderst læsværdig kommentar på Information.dk, hvor han fremdrager det paradoksale i, at regeringen har nedsat en klimakommission, samtidig med at denne klimakommission ikke åbent må undersøge, hvordan man bedst kan løse situationen, men skal gøre det ud fra en målsætning om at at fastholde høj økonomisk vækst.

Samtidig med at vores høje produktion og forbrug er de grundlæggende årsager til problemerne, er det i direkte modstrid med den danske befolknings udtalte ønske om at have mere fritid frem for flere penge til forbrug. Vi må, som Nørgaard konkluderer sin kommentar, gøre velværet bæredygtigt.

Det er som om det ikke rigtig er sivet ind, at selvom vi får bragt CO₂-udledningerne ned, bruger hver dansker i dag løs, som om der var tre kloder at tage af. Ud over CO₂-udledningerne er der lang række andre parametre, som skal nedjusteres kraftigt, for at nå frem til et bæredygtigt Danmark. Hvis vi håndterer klimaudfordringen rigtigt, kan det blive et stort skridt i den rigtige retning. Men det ville hjælpe, hvis vi blev bedre til at skelne mellem livskvalitet og livskvantitet.

Jørgen Stig Nørgaard, Gør velværet bæredygtigt, Information 11.03.2008.

Det er syndigt af forurene, fremførte Vatikanets næstøverste, ærkebiskop Gianfranco Girotti, her i weekenden i en tale om moderne synder ved afslutningen af et ugelangt fasteseminar for præster. Den største farezone for den moderne sjæl ligger ifølge Girotti inden for bioetikken: “Der findes her områder, hvor vi fuldstændig må afstå fra at overtræde nogle af menneskenaturens fundamentale menneskerettigheder gennem eksperimenter og gentisk manipulation, hvis udfald kan være svære at forudsige og kontrollere.”

Siden Pave Benedikt XVI i 2005 tiltrådte som pave, har Vatikanet markeret sig stadig mere grønt. På det seneste har paven således meget direkte markeret, at truslen imod klodens miljø kræver en “moralsk vækkelse” blandt alle kristne for at vende udviklingen.

Og det er nok noget i retning en moralsk vækkelse, der skal til – det at vi alle vågner til vores globale medansvar. Vores fornuft og forstand synes ikke at kunne afholde os i den rigeste del af verden fra at ville have stadig mere og rage en stadig større del af klodens begrænsede ressourcer til sig.

Reuters: Vatican lists “new sins,” including pollution, 10.03.2008.

Thomas Revsbech: Paven kalder til international klimakamp, Kristeligt Dagblad 29.11.2007.

Bianca Z. Vasconcellos: Vatikanet udsender ny liste over dødssynder, Politiken 10.03.2008.

Richard Owen: Vatican Adds Seven New Deadly Sins Including Abortion, Contraception and Drug-Dealing, FoxNews 10.03.2008.

Bart Jones: Pope takes lead in effort to save the environment, Newsday.com 10.04.2008.