Rødt lys for myldretidstrafikken

30. marts 2008

Klaus Bondam har søsat et forslag til etablering af miljøkryds ved Københavns indfaldsveje, som lader færre biler køre ind i de centrale bydele på de dage, hvor grænseværdierne for luftforureningen bliver oversteget. Lyskrydsene vil simpelthen korte tiden med grønt lys, så trafikmængden nedreguleres dertil, at grænseværdierne overholdes døgnet rundt.

Forslaget om ‘intelligent trafikstyring’ har vakt dirrende harme i VK-kredse. Ikke mindst trafikministeren ser rødt, men jeg ser det som et rent ud sagt genialt forslag at bruge trafikreguleringen til at optimere ikke blot trafikkens flow, men byens luftkvalitet. Endelig bliver der vist respekt for grænseværdier – og respekt for de mange værgeløse mennesker i de centrale bydele, som lige nu dagligt sætter helbredet på spil på grund af trafikkens uddunstninger.

Steffen Loft fra KU, som står bag mange undersøgelser om luftforureningens betydning for sundheden, siger til Berlingske.dk, at han tror på, at en intelligent trafikstyring vil kunne nedbringe luftforureningen, herunder den ultrafine partikelforurening, som hvert år er årsag til tusindvis af danskeres for tidlige dødsfald og titusindvis af astmatiske reaktioner.

Udsigten til at kunne komme til at vente en ekstra halv time på motorvejen morgen og aften vil givet få mange til at gøre sig klart, hvordan man kan komme på arbejde med den kollektive trafik. Det kunne måske også få faste diesel-pendlere til i højere grad at køre med partikelfiltre. Og hvis disse potentielle forsinkelser blev store nok, vil det styrke kravet om en bedre kollektiv trafik. Ligeledes vil det kunne stimulere en øget anvendelse af hjemmearbejde og flextider – to foranstaltninger, som hver især kunne være med til at dæmpe myldretidstrafikken.

Udsvingene i koncentrationerne af NO_x og NO₂ på de københavnske veje er meget store i løbet af døgnet og ugen (Danmarks Miljøundersøgelser).

Nu lyder det på trafikministerens reaktioner som om det er en helt løsrevet idé, hvor folk vilkårligt vil hænge fast i timevis. Men på den anden side af miljøkrydsene vil der være mindre trafik, så trafikken i de centrale bydele vil komme til at flyde bedre. Og på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside findes der allerede nu prognoser for forureningsniveauerne flere dage frem, så man vil forud kunne se, hvilke dage, der er størst risiko for at vejrforholdene kan være med til at udløse ‘rød bølge’, ligesom mange tager tidligere hjemmefra eller alder bilen stå, hvis der er udsigt til snestorm. De vil ret let kunne danne udgangspunkt for ret sikre prognoser om ‘arbejd hjemme’-dage og ‘tag S-toget’-dage.

Det er ganske rigtigt ikke nogen helhedsløsning. Men det er vigtigt, at vi lærer at respektere nogle absolutter i miljøbeskyttelsen, hvor livet og livsbetingelserne har en egen ret – selvom det på visse dage kommer til at give større forsinkelser på indfaldsvejene. Det burde ikke være privatbilismen, som var hellig, men livets og livsbetingelsernes optimale opretholdelse.

EU har fastsat en række grænseværdier for luftforureningen fra 2010, som København i dag ligger over. En betalingsring omkring byen har hidtil sammen med partikelfiltre på alle dieselkøretøjer været betragtet som de vigtigste redskaber, men begge dele støder på store politisk-administrative vanskeligheder.

Den intelligente trafikstyring kunne være et værktøj, som også på længere sigt, hvor kravene til luftkvalitet givet vil blive skærpet yderligere, kunne være med til at sikre Københavns luftkvalitet. Jeg ser derfor den intelligente trafikstyring som en meget naturlig del af en sikring af borgernes sundhed og et København som Miljømetropol.

Og lad os så få etableret den betalingsring omkring København, så dem, der føler, at de har særlig ret til eller brug for at køre ind og ud af byen, kan få lov til at betale ekstra for det – på en måde, så provenuet går ubeskåret til udbygningen af den kollektive trafikstruktur. For den behøver en kraftig opgradering for også at kunne betjene de mange, som i dag tager privatbilen på arbejde.

Når det går så trægt med den kollektive trafik, er det blandt andet fordi benzinen stadig er alt alt for billig og den kollektive trafik i det almindelige privatiseringsvanvid er gjort til objekt for forsimplede rentabilitetsovervejelser, som ikke hører hjemme i en Miljømetropol.