Vi bekymrer os om miljøet …

13. marts 2008

Der er netop fremlagt en rapport, Attitudes of European citizens towards the environment, om europæernes holdninger til miljøspørgsmålet. Spørgsmålene til grund er for undersøgelsen er indhentet i november-december 2007, så det er helt friske tal.

Rapporten tegner et billede af europæere, som virkelig bekymrer sig over miljøet. 96% finder ar vores miljø er vigtigt, og tre fjerdedele heraf at det er meget vigtigt. Hvis man sammenligner med en tilsvarende undersøgelse fra 2004, bekymrer vi os i dag mere end for tre år siden, og den største bekymring på miljøområdet er i dag de globale klimaforandringer – se grafen nedenfor.

Hvis man ser nærmere på danskerne, så svarer 51% at de har sorteret det meste af deres affald, 56% har sparet på energien, 46% har reduceret vandforbruget, 27% reduceret forbruget af engangsting, 43% har valgt miljøvenlig rejseform, 20% har valgt lokalt producerede varer, 41% har købt økomærkede produkter og 19% har brugt bilen mindre.

Alt i alt er det et billede af en befolkning, der gør noget for miljøet. Men hvis man ser på de nyeste tal fra Energistyrelsen, er danskernes energiforbrug og CO₂-udledninger steget for tredje år i træk. Ikke ret meget, men det er den helt forkerte vej i betragtning af, at vi inden årtusindskiftet havde fået stoppet stigningerne og i løbet af få år skal have skåret CO₂-udledningerne drastisk.

Politiken betegner i dag ligefrem os danskere som miljø-hyklere.

Det er nok stærke ord. For når CO₂-udledningerne i år er steget, hænger det for en stor del sammen med, at kraftværkerne i 2007 har brugt markant flere kul, fordi prisen på CO₂-kvoterne nærmest var nul og det derfor (økonomiske set) bedre kunne betale sig at fyre med CO₂-forurenende kul end naturgas. I den udstrækning, det ikke systematisk stimulerer miljø- og klimarigtige handlinger over alt i samfundet, er kvotesystemet en katastrofe, og det trænger til en alvorlig overhaling, hvis ikke det skal forpurre de mange gode viljer til at gøre noget reelt ved miljøet.

Men hyklere eller ej, jeg tror ikke rigtig, vi som borgere ved hvor i vores dagligdag, vores energiforbrug og CO₂-udledninger ligger. Og samtidig med at vi pligtskyldigt skifter til sparepærer og en gang imellem går i flaskecontaineren og bruger bæreposerne flere gange i små næsten rituelle handlinger for et bedre miljø, er vi også hvirvlet ind i en forbrugsfest uden historisk sidestykke, hvor normen er, at vi rejser, forbruger og udskifter mere end nogensinde før. Så vores bekymringer bliver ikke omsat til konsekvent handling. Det er faktisk bekymrende.

Herover er det en graf fra side 22 i Attitudes of European citizens towards the environment. Vores bekymringer er meget tydeligt præget af de seneste års stærke fokus på konsekvenserne af klimaforandringerne, med alle de apokalyptiske over- og undertoner. I samme periode er bekymringen for luftforureningen faldet, selvom det i de seneste år er blevet meget klart, at storbyernes partikelforurening har dødbringende konsekvenser.

En gruppe spørgsmål går på, hvilke områder, vi ved for lidt om. Her er svarene for danskernes vedkommende: Påvirkningen fra kemikalier brugt i dagligdagens produkter (44%), brugen af genmanipulerede organismer i landbruget (38%), tab af biodiversitet (32%), vandforurening (30%) og først på femtepladsen klimaforandringer (29%).

Det eneste spørgsmål, man ikke rigtig har fået stillet i rapporten, er, at når nu vi synes at det er så vigtigt at passe på miljøet, hvorfor tager vi så ikke i langt højere grad konsekvenserne deraf?

Men rapportens måske vigtigste resultat er, at den dokumenterer, at der i EU er en bred folkelig forståelse af, at det er vigtigt at gøre noget overfor miljøet. Så politikerne har fået grønt lys til at iværksætte en omlægning af EU til et CO₂-neutralt område.